Kan fosforfiltre sikre vådlægning som klimavirkemiddel?
Et nyt projekt støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) vil udvikle filtersystemer til at reducere uønsket fosfortab til vandmiljøet ved vådlægning af lavbundsjorde, som i sidste ende vil kunne reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 450.000 tons CO2.
Et vigtigt skridt i forbindelse med grøn omstilling af dansk landbrug er udtagning og vådlægning af lavbundsjorde. Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorde anses for at være et af landbrugets vigtigste tiltag i forsøget på at reducere udledning af drivhusgasser.
”Hvis man vådlægger 170.000 hektar af landbrugets lavbundsjord, så vil man faktisk kunne reducere landbrugets samlede udledning af drivhusgasser med op til 25 %. På samme tid vil sådan en vådlægning også være et effektivt virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskning,” fortæller lektor Goswin Heckrath fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Men ikke alt er fryd og gammen, når man vådlægger lavbundsjorderne. Ifølge Goswin Heckrath, så er der en stor forhindring for vådlægningen: den kan nemlig medføre markant udledning af fosfor til vandmiljøet.
”Det sker, fordi store mængder fosfor kan være bundet til jordens jernoxider, og de kan under iltfrie forhold, som opstår i forbindelse med vådlægning, frigives og udledes til vandmiljøet,” forklarer han.
Fosforudledningen kan være høj over en lang årrække, hvorfor den udgør en væsentlige barriere for vådlægningen og udtagning af lavbundsjord.
Filtersystemer kan bremse fosforlækage
I et nyt projekt kaldet FosLav, vil forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet udvikle kompakte filterløsninger, som vil kunne opfange en stor del af det fosfor, der ellers ville blive udvasket fra vådlagt lavbundsjord.
”Vi vil gerne videreudvikle og demonstrere fosforfilterløsninger som et effektivt virkemiddel, ligesom vi vil redegøre for økonomi, incitamentsstruktur samt udvikle den rådgivning, der skal til, for at disse filterløsninger kan blive et attraktivt virkemiddel,” forklarer Goswin Heckrath.
Der er dog behov for forskellige typer af filtre, da fosfor både transporteres i opløst form og bundet til jordpartikler. Derfor skal der etableres filtersystemer, der kan opfange de forskellige typer fosforpartikler. Desuden vil man i projektgruppen udvikle filtersystemer, der kan anvendes i det åbne landskab.
450.000 tons CO2-ækvivalenter om året
FosLav-projektet vil demonstrere scenarier for optimal placering af filtersystemerne. Det gør man, så diverse interessenter vil kunne se anvendeligheden af den filterteknologi, der vil kunne muliggøre vådlægning af lavbundsjorde uden øget fosforudledning til vandmiljøet.
”Vi vil gøre det muligt at udvide det samlede vådlægningsareal af lavbundsjorde med 30.000 hektar. Det svarer til reduktion af 450.000 tons CO2-ækvivalenter om året,” forklarer Goswin Heckrath.
Projektet involverer partnere fra rådgivningsbranchen indenfor landbrug, samt private virksomheder, der skal udvikle og demonstrere de udviklede filterløsninger. I sidste ende er det målet, at kommuner, landmænd og forvaltere vil kunne investere i filterløsninger i deres fremtidige genetablering af vådområder og lavbundsjorde.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Samarbejdspartnere: | Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, WaterCare ApS, BIO-AQUA A/S, SEGES og DiaPure. |
Finansiering: | Projektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) |
Bevilget beløb: | 10.134.175 kr. |
Projektperiode: | 01.04.2022 – 30.09.2025 |
Kontakt: | Lektor Goswin Heckrath, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 51435035 eller mail: goswin.heckrath@agro.au.dk |