Aarhus Universitets segl

Kartofler mod fravænningsdiarre?

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, om ekstrakt fra kartoffelprotein kan forebygge diarre hos smågrise – men de udenlandske resultater, der førte dem på sporet, var ikke reproducerbare.

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, om stoffer i kartofler kan bruges som et alternativ til antibiotika. Foto: Janne Hansen

Det er ikke altid, at forskningsresultater giver pote – men uventede resultater kan også bruges til noget.

 

Udenlandske forskningsresultater gav forskere fra Aarhus Universitet begrundet håb om, at der kunne udvikles et kartoffel-baseret produkt til forebyggelse af fravænningsdiarre hos smågrise uden brug af resistens-dannende antibiotika. Hvis det lykkedes, ville det have været en stor fordel for landbrugserhvervet.

 

Men det viste sig umiddelbart at være en nitte.

 

Det lovede ellers så godt. Kartofler danner, som mange andre planter, en type forsvarsstoffer, kaldet antimikrobielle peptider (AMP), der kan bekæmpe f.eks. bakterielle infektioner hos planten. En sydkoreansk forskningsgruppe viste i en række publikationer, at der var stor forskel på indholdet af disse AMP i forskellige kartoffelsorter og fandt specielt én kartoffelsort (Gogu Valley) med et meget højt indhold.

 

- Koreanerne publicerede nogle artikler, der beskrev fantastiske resultater. De havde lavet et produkt baseret på groft oprenset kartoffelprotein fra den lovende sort, som i deres forsøg nedbekæmpede sygdomsfremkaldende bakterier både i laboratoriet og hos grise og fjerkræ, der blev fordret med dette kartoffelprotein, siger lektor Mette Krogh Larsen fra Aarhus Universitet.

 

På grundlag af dette ræsonnerede forskerne fra Aarhus Universitet, at det ville være muligt at skabe et tilsvarende dansk kartoffel-baseret produkt mod fravænningsdiarre hos smågrise. Sådan et produkt kunne f.eks. laves ud fra restprodukter fra kartoffelmelsproduktion og være med til at nedsætte forbruget af antibiotika i svineproduktionen.

 

Kartofler under lup

De danske forskere samarbejdede med Kartoffelmelscentralen (KMC) og med kartoffelforædlingsvirksomheden Landbrugets Kartoffelfond (LKF Vandel), som var leder af projektet. Forskningsindsatsen bag projektet var et samarbejde mellem mikrobiologi og levnedsmiddel- og proteinkemi og udførtes i samarbejde mellem Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Fødevarer.

 

I laboratoriet undersøgte de en lang række kloner og sorter af kartofler, som LKF Vandel stillede til rådighed. Formålet var at finde kartofler med et højt indhold af de antimikrobielle peptider i kartoflerne, afprøve dem på colibakterier i laboratoriet, producere et effektivt kartoffelproteinekstrakt, som skulle afprøves i grisestalden og til sidst optimere indholdet af de virksomme stoffer i de mest lovende sorter af kartofler.

 

Men sådan skulle det ikke gå.

 

- Hvis teorien holdt, kunne vi udvikle et sundhedsfremmende proteinfoder. Men vi kunne simpelthen ikke reproducere sydkoreanernes resultater. Vi prøvede endda med den samme kartoffelsort, som sydkoreanerne havde brugt. Vi kunne ikke skaffe sorten fra Sydkorea direkte, men med møje og besvær fik vi importeret fem kilo Gogu Valley kartofler fra USA. V; i kunne dog heller ikke i disse spore nogen antimikrobiel aktivitet af betydning, forklarer Mette Krogh Larsen.

 

- Ingen effekt er også et resultat. Nu ved vi, at vi ikke skal følge dette spor. Vi kan ikke udelukke, at de sydkoreanske kartofler eventuelt har været dyrket under andre betingelser, der har fremmet indholdet af AMP. Men, da vi ikke på noget tidspunkt har fundet signifikante antimikrobielle effekter i laboratoriet, er der intet grundlag for at arbejde videre med forsøget på grise. Så kan vi i stedet lægge vores kræfter andre steder, siger Mette Krogh Larsen.

 

Såfremt der blev arbejdet videre med fraktionering og oprensning af kartoffelproteinerne, er det muligt, der ville kunne påvises en vis antimikrobiel aktivitet. Den kunne forskerne imidlertid ikke påvise i hverken ekstrakter eller de fraktioner heraf, der blev lavet i pilotprojektet.

 

Men samarbejdet har vist andre potentialer med hensyn til videre arbejde med fraktionering af kartoffelprotein og eventuel udnyttelse i fødevareindustrien og har resulteret i et nyt ph.d. projekt, der snart iværksættes som et samarbejde mellem Institut for Fødevarer og KMC.

 

Til brug for projektet blev der i alt udvundet kartoffelsaft fra 740 kloner og sorter af kartofler. Dette prøvebibliotek bliver nu brugt af LKF Vandel i et andet projekt, hvor der screenes for koncentration af koagulerbart protein, og det undersøges, om der er sammenhæng mellem protein- og stivelsesindhold. Disse oplysninger er vigtige for at kunne målrette forædlingen af stivelsessorter.

 

Projektet var bevilget som et pilotprojekt af Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

 

Yderligere oplysninger: Lektor Mette Krogh Larsen, Institut for Fødevarer, e-mail: mette.larsen@agrsci.dk, telefon: 8715 8062, lektor Lotte Bach Larsen, e-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk, telefon 8715 8049 eller seniorforsker Ole Højberg, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: ole.hojberg@agrsci.dk, telefon 8715 7792.