En sundere kost kan gå hånd i hånd med, at du passer bedre på klimaet. I de nye officielle kostråd, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nu har offentliggjort, kan du finde gode råd om netop dette. Her er der blandt andet fokus på at skrue op for forbruget af bælgfrugter og grøntsager og ned for andelen af kød i kosten. En mere planterig kost er nemlig sundt for både kroppen og klimaet.  

-          Forskningen viser, at man kan op mod halvere klimabelastningen fra kosten, hvis man tager alle de animalske fødevarer ud af kosten. Men mindre justeringer af kosten kan også gøre en stor forskel, siger Lisbeth Mogensen, som er lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Kostråd bygger på forskning i fødevarernes klimaaftryk

Viden om fødevarers klimaaftryk er en vigtig del af arbejdet bag de nye kostråd. Forskere fra Institut for Agroøkologi har rådgivet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om klimaaftrykket for forskellige fødevarer.

Klimaaftrykket viser en fødevares (for eksempel en liter mælks) effekt på den globale opvarmning, igennem hele produktets livscyklus, fra fødevaren produceres ude på gården, til den ligger i supermarkedet.  

Første gang Institut for Agroøkologi udarbejdede sådan en liste over fødevarernes klimaaftryk for ministeriet var i forbindelse med udarbejdelse af Fødevareministeriets klimakogebog i 2009, hvor klimapyramiden blev lavet. Listen over fødevarernes klimaaftryk er siden blevet opdateret i 2016.

Middagstallerkenen har stort potentiale for klimaforbedringer

Der er meget at hente på klimakontoen gennem det, vi spiser. Klima- og miljøbelastningen fra fødevareforbruget står nemlig for 20-25 % af den samlede klimabelastning per person i de vestlige lande. Og selvom der, blandt andet på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, forskes meget i at mindske udledningen fra primærproduktionen ude i staldene og på markerne, og altså reducere klimaaftrykket per kg fødevare, kan det ikke stå alene.

-          Kostens sammensætning står nemlig for et af de største potentialer for at reducere drivhusgasudledningerne fra fødevaresystemet. Så der er virkelig behov for forbrugernes hjælp til at mindske klimabelastningen via kosten. Og den gode nyhed er, at man som forbruger kan gøre en stor forskel og mindske udledningen af drivhusgasser, hvis man følger de nye kostråd, siger Lisbeth Mogensen.

Mere forskning om bæredygtige kostråd på vej

I forbindelse med de nye kostråd deltager Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet i et projekt for Fødevarestyrelsen, hvor instituttet bidrager til en opdatering af listen over klimaaftryk for de fødevarer, der anvendes i kostundersøgelsen.

-          Det er et første vigtigt skridt, at man nu inddrager klimaaftrykket i kostrådene. Næste trin kan være, at man samtidig inddrager andre hensyn, for eksempel påvirkninger på biodiversitet og pesticidforbrug, siger Marie Trydeman Knudsen, som er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og leder af projektet SustainOrganic, der fokuserer på bæredygtig kost, og undersøger fødevarernes klimaprofil og den øvrige miljøpåvirkning.

Forskerne understreger i øvrigt, at det sideløbende med en grønnere kost, også er vigtigt at begrænse madspild, hvis man vil opnå et mere klimavenligt madforbrug.