Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kreaturer kan lære at afgræsse skræpper på marken

Kreaturer kan vha. en relativ simpel tilvænningsmetode lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes via afgræsning med kreaturer

Angus-ko der glædeligt æder skræpper. Foto: Marianne Sjuve Seekjær.
Angus-ko der glædeligt æder skræpper. Foto: Marianne Sjuve Seekjær.

Et nyt studie omhandlende ”Interaktioner imellem dyr og planter – med fokus på ukrudtsarten skræppe” har vist, at kreaturer vha. en relativ simpel tilvænningsmetode kan lære at æde skræpper direkte på marken. Kreaturer er fra naturens side rigide i deres fødepræferencer, men kan vha. denne metode udvide deres fødepræference til at omfatte skræpper.


Skræpper er vanskelige at kontrollere og bekæmpe


Kontrol af skræpper er vanskelig og indebærer både bekæmpelse af de voksne planter, samt at undgå frøkastning og ny fremspiring. Den oftest anvendte metode, i forsøget på at komme skræpperne til livs, er bekæmpelse med herbicider eller ved komplet omlægning af det berørte areal.


Behov for alternative metoder


Der er behov for alternative måder at bekæmpe eller kontrollere skræpperne på. Det gælder både hos de konventionelle landmænd, som i mange tilfælde ikke oplever at herbicider eller omlægning hjælper på skræppe udbredelsen, samt hos de økologiske landmænd, som ikke må bruge herbicider. Det gælder også hos de landmænd, som har naturpleje på områder, hvor der ikke må bruges herbicider eller omlægning af hele eller dele af arealerne.



Test af tilvænningsmetode hos kreaturer

En kontrolstrategi skal have egenskaber, der begrænser og reducerer vigør og genvækstpotentiale hos skræppeplanten efter afgræsning eller klipning, og samtidig stopper opbygningen af nye planter.

Denne problematik, samt det at bekæmpelse af skræppen kan være både arbejdstung og uøkonomisk, gav grobund for at teste en relativ simpel tilvænningsmetode på 10 kødkvægsbesætninger.

Forsøget var delt op i 3 overordnede succeskriterier:

  1. Succeskriterie: Kan kreaturerne lære at æde skræpperne, som tildeles til dem i fodertrug
  2. Succeskriterie: Kan kreaturerne lære at æde skræpperne direkte fra marken?
  3. Succeskriterie: Har kreaturerne, som har lært at afgræsse skræpper, fortsat skræpper som en del af deres fødepræference efter ophold på stald eller flytning til andre marker uden skræpper?

Tilvænningsmetoden blev gennemført med succes

Det viste sig at kreaturer, uanset race kan lære at æde skræpper. Metoden blev med succes testet på både intensive og ekstensive kødkvægsracer. De kreaturer, som lærte at æde skræpper i 2019, blev genbesøgt i 2021. Og det viste sig, at kreaturerne fortsat afgræssede skræpper og dermed havde skræpper som en del af deres fødepræference efter to indbindingsperioder på stald.

Metoden er en simpel tilvænningsmetode, som forløber over syv dage, hvoraf der de første tre dage bliver tildelt foder to gange dagligt, og de sidste fire dage bliver tildelt foder én gang dagligt. I løbet af forsøget introduceres forskellige foderemner som en snack for at udvide dyrenes fødevalg. Undervejs introduceres også ukrudtsarten, som ønskes afgræsset, så dyrene lærer smagen og teksturen at kende. Metoden er oprindeligt opfundet af Amerikaneren Kathy Voth, som har arbejdet med at udvikle og afprøve metoden i 15 år.

Det tyder på, at den største succes opnås, hvis andelen af skræpper på marken er relativt stor. I de omtalte succesfulde forsøg udgør andelen af skræpper omkring 20% af markens areal. Herudover opnås de bedste resultater, hvis en flokleder, såsom en førerko eller tyr, viser interesse for skræpperne i trugene og er et af de dyr, som lærer at æde skræpper direkte på marken.

Skræpper har et relativt højt indhold af oxalsyre. Hvis der samtidig med afgræsning af skræpper er andre foderemner såsom græs tilgængeligt, udgør oxalsyren ikke noget problem.

Yderligere oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype

Studiet er udarbejdet som afsluttende specialeprojekt på kandidatuddannelsen i Agrobiologi fra Aarhus Universitet.

Finansiering

Projektet er delvis finansielt støttet af Velas og Landboforeningen Kronjylland.

Aarhus Universitet har stået for analyserne til projektet.

Samarbejdspartnere

Projektet er skrevet i samarbejde med Velas.

Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet samt Martin Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet har været vejledere i projektet.

Kontakt

Marianne Sjuve Seekjær

E-mail: mseekjaer@gmail.com

 

Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

E-mail: troels.kristensen@agro.au.dk