Dyrkningsjorden er under pres med de nuværende dyrkningsmetoder, og udfordringerne bliver kun større med det stigende behov for produktion af fødevarer. Truslerne mod jordens sundhed omfatter tab af organisk materiale, tab af biodiversitet, jordpakning fra store maskiner og ikke mindst tab af selve jorden pga. erosion.

”Vi befinder os ved en skillevej, vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal bevare de europæiske og globale jordressourcer. Det er nemlig et paradoks, at jordbunden på den ene side er en del af løsningen til at mindske udledning af drivhusgasser, mens 60-70 % af Europas jord ikke har det godt. Det er derfor bydende nødvendigt at vi får en bedre overvågning af jordbundens kvalitet,” siger professor Mogens H. Greve fra Institut for Agroøkologi.

Ambitiøse klimamål kan ikke opnås uden øget fokus på jord

I lighed med de danske ambitiøse klimamål, så har Europa-Kommissionen sat sig flere konkrete mål for at forhindre yderligere forringelse af jordressourcen og til bekæmpelse af klimaændringerne. Målene er bl.a. nulemissioner og at plante 3 mia. træer inden 2030.

”Senest i 2028 bør alle arealforvaltere have adgang til verificerede data om CO₂-emissioner og -fjernelse. Derudover er det en ambition, at landbruget skal have et øget fokus på kulstoflagring og derigennem være med til at sikre opfyldelsen af 2030 målet om en reduktion af klimabelastningen på 310 mio. tons CO₂eq for hele jordsektoren i EU,” forklarer Mogens H. Greve.

Hvis det skal lykkes at forbedre jordens sundhed i hele Europa og leve op til de ambitiøse målsætninger, er det nødvendigt med metoder til at måle og vurdere fremskridtene mod sundere jorde. Her kommer Horizon Europe projektet AI4SoilHealth ind i billedet. Formålet er nemlig at støtte EU’s ”The Soil Health & Food Mission” med henblik på at nå de mål, der er fastsat i EU’s jordbundsstrategi 2030.

”Vi vil udvikle og vedligeholde en digital infrastruktur med fri adgang i hele Europa. Målet er, at infrastrukturen vil blive brugt til at vurdere og løbende overvåge jordens sundhed i forhold til forvaltningen af den,” siger professor Lis W. de Jonge, der også er fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Kunstig intelligens rimer på jord

Den form for kunstig intelligens, forskerne vil arbejde med i det nye projekt, omfatter software- og big data-løsninger, som kan forbedre og automatisere beslutningssystemer. Man kan bruge kunstig intelligens til mange ting indenfor jordbundsvidenskaben. Jordanalyser, remote sensing og jordbundskortlægninger er blot et par eksempler.

”I det her projekt vil vi bruge kunstig intelligens mere systematisk til at vurdere jorddatasæt og -målinger, så vi kan opbygge en automatiseret datadrevet beslutningsstøtte for europæisk jordbund. Vi foreslår at udvikle en indikatorramme, som kan give nye og uudnyttede muligheder for overvågning af jordbundens beskaffenhed. AI4SoilHealth vil anvende et paneuropæisk jordovervågningssystem kaldet LUCAS sammen med remote sensing og jordobservationer til at forbedre jorden sundhed,” siger Lis W. de Jonge.

Forventningen er, at AI4SoilHealth vil skabe:

• en metode til at beregne et jordsundhedsindeks
• en værktøjskasse til hurtig vurdering af jordsundheden
• AI4SoilHealth data til hele Europa
• Overvågning af jordens sundhed
• En AI4SoilHealth app

”Vores mål at med AI4SoilHealth at skabe et effektivt certificeringssystem for jordsundhed, som kan bruges af landmænd, lodsejere og ikke mindst politiske beslutningstagere i forbindelse med den nye Green Deal for Europa,” siger Mogens H. Greve.