Effektivt kvælstof (N) management er afgørende, hvis man vil optimere sine afgrødeudbytter og på samme tid reducere risikoen for udvaskning. Et studie fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har i et markforsøg undersøgt, hvordan kvæggylle påvirker kvælstofudvaskning fra kløvergræs i økologiske sædskifter. 

"Forsøget tog udgangspunkt i to økologiske seksårige kvægsædskifter med henholdsvis to og fire år med kløvergræs, og hvor kløvergræsset gødskes med stigende N mængde i form af kvæggylle,” forklarer adjunkt Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Kvæggylle påvirker ikke nitratudvaskning 

Forsøget var opdelt i parceller, der hver især behandles forskelligt. Nogle parceller med kløvergræs fik intet tilført, mens andre fik 100, 200 og 300 kg total-kvælstof per hektar i form af kvæggylle. Ideen var at undersøge to ting, nemlig hvordan påvirker tilførslen af kvæggylle udvaskning af kvælstof, samt hvordan påvirker det udbyttet af afgrøder, der dyrkes efter kløvergræsset.  

Resultaterne af studiet indikerer, at selv ved den højeste mængde kvæggylle var der ikke nogen signifikant påvirkning på udvaskningen.  

"Vi målte kvælstofudvaskningen løbende for at se, hvilken rolle de forskellige mængder kvæggylle spillede. Men om man giver nul eller helt op til 300 kg total-N per hektar, så påvirker det ikke udvaskningen, der i øvrigt er på et lavt niveau,” siger Henrik Thers.  

Samler og fastholder kvælstof i jorden 

Desuden viser studiet, at den akkumulerede kvælstofbalance i kløvergræsmarkerne stiger, især ved de højeste gødningsniveauer. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt kvælstoffet ophobes i jorden og bidrager til højere udbytter i efterfølgende afgrøder. 

"Vi kunne faktisk se, at det akkumulerede kvælstof giver udslag i højere udbytte i de afgrøder, der kommer efter kløvergræsset i de økologiske sædskifter, vi her har undersøgt," forklarer Henrik Thers. 

Især ved de to højest gødede forsøgsled på 200 og 300 kg kvælstof per hektar skete en akkumulering i jorden, som førte til højere udbytter efterfølgende. Ifølge forskerne kan de højere udbytter tilskrives en langvarig effekt af den tilførte gylle, og ikke blot en effekt af den seneste tilførte mængde gødning.  

"Det er grundlæggende interessant, for hvis effekten var kortvarig, kunne det skyldes rester af gylle, der stadig ligger i jorden. Men hvis det skyldes en mere langvarig effekt, må kvælstoffet fra gyllen have været bundet i jordens kvælstofpulje for senere at blive frigivet igen,” forklarer Henrik Thers, der tilføjer, at det kan være vanskeligt at skelne mellem den kort- og langvarige effekt, men at resultaterne indikerer, at det er den langvarige effekt af gyllen, der har den største påvirkning på de efterfølgende afgrøders udbytte.  

Omhyggelig tilgang til gødningstildeling er alfa og omega 

Studiet peger på behovet for en omhyggelig tilgang til gødningstildeling og håndtering af kvælstof i landbrugspraksis. Mens kløvergræs i sig selv viser sig at være robust over for tildeling af kvæggylle, understreger Henrik Thers også, at der i forsøget er tale om særdeles robuste sædskifter.  
 
“De sædskifter, vi har arbejdet med her, er særdeles gode. De er, hvad jeg kalder for ’tætte’, det vil sige, at der hele tiden er grønt på markerne, og det sikrer, at der ikke sker en udvaskning. Det eneste tidspunkt, vi registrerede udvaskning i den højere ende af skalaen, var i et af sædskifterne, hvor der blev udført mekanisk ukrudtsbekæmpelse om efteråret. Selvom der blev sået rug umiddelbart efter, så skete der altså en udvaskning; rugen kunne ganske enkelt ikke nå at vokse sig stor hurtigt nok. Det er derfor vigtigt, hvis man har de her økologiske kløvergræssædskifter, at man tænker over, hvordan man behandler dem, så de ikke bliver “utætte”, hvis man vil opnå den her positive effekt på både miljø og udbytte. Og det gælder også tre år, og formentlig mere, efter ompløjning af kløvergræsset” forklarer han.