Både majs og kløvergræs er vigtige grovfoderafgrøder på kvægbrug. En større andel af majs i foderet til malkekvæg kan mindske deres udledning af klimagassen metan. Men foderproduktionen har også et klimaaftryk, som det er vigtigt at forstå og begrænse. Som del af et webinar i forbindelse med Plantekongres 2022 vil professor Søren O. Petersen sætte fokus på omlægningen af græsmarker, som er en vigtig kilde til lattergas.

Risiko for lattergasemission i omlægningsperioden

”Hvis andelen af majs i sædskiftet øges, bliver der mindre plads til græs, og det vil øge den relative betydning af omlægningsfasen med risiko for lattergasemission sammenlignet med vækstfasen, hvor der indbygges kulstof i jorden,” forklarer Søren O. Petersen.

Planterester nedbrydes efter omlægningen under forhold, som bestemmes af omlægningsmetode, jordtype og klima. Vekselvirkninger mellem disse faktorer betyder, at emissionen af lattergas det enkelte år kan variere dramatisk. Det vil Søren O. Petersen illustrere på sit webinar ved hjælp af resultater fra flere forsøgsår.

Webinaret bliver afholdt torsdag d. 13. januar 2022 kl. 15.15 – 16.00. 

Nitrifikationshæmmere

Ammonium tilført via gødskning kan i jorden omdannes til nitrat gennem en mikrobiel proces, som kaldes nitrifikation. Hvis dannelsen af nitrat er større end planteoptagelsen, eller hvis det sker i en periode uden planter på marken, giver det risiko for nitratudvaskning. Hæmning af nitrifikationen kan derfor bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse, og til det formål er der udviklet såkaldte nitrifikationshæmmere. Det er en gruppe kemiske stoffer, som alle har den egenskab, at de hæmmer nitrifikationens første trin, hvorved kvælstoffet forbliver i den plantetilgængelige ammoniumform. 

Derfor anbefales nitrifikationshæmmere nu til gødskning af majs på sandjord, hvor risikoen for kvælstoftab i forårsperioden er særligt stor. Nye danske tal bekræfter, at både udvaskningsrisiko og lattergasemission vil kunne reduceres, når man benytter disse nitrifikationshæmmere. Men også risikoen for lattergasemission fra planterester ved omlægning af græs kan muligvis begrænses. Det vil Søren O. Petersen belyse på baggrund af forsøgsresultater.

Hør meget mere på webinaret ”Klimavenlig grovfoderproduktion” torsdag d. 13. januar 2022 kl. 15.15 – 16.00.

Virtuel Plantekongres

Dette webinar er en del af Plantekongres 2022. Igen i år er bliver Plantekongressen afholdt virtuelt på grund af Covid-19 pandemien. Men indholdet er stadig det samme, nu kan du blot følge de mange spændende oplæg hjemme fra stuen, når de afholdes som webinarer. Udover dette webinar kan du høre om:

• Ændringer i kulstofindhold i dansk landbrugsjord – De nyeste tal for dansk landbrugsjords kulstofindhold præsenteres. For mineraljordene er data fra kvadratnettet. På lavbundsjordene er der også foretage nye målinger af tørvedybde og kulstofindhold.
   
• I mål med nul-emissioner – Produktion af gødning og lattergasemissioner fra marken er tunge poster i kornafgrøders klimaaftryk. Hør om en ny strategisk indsats for at reducere drivhusgasemissioner fra planteproduktionen og om, hvordan du kan reducere emissionerne i marken ved hjælp af nye dyrkningsstrategier.  
   
• Sygdomme i kornafgrøder – Få præsenteret de nyeste forsøgsresultater og strategier for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Hør også, hvordan de nye svampemiddel Balaya klarede sig over for Septoria i vinterhvede i 2021, og få et bud på fremtidens anvendelse i vinterhvede. Derudover er der fokus på svampebekæmpelse i andre kornafgrøder.

Læs mere om Plantekongres 2022, se det nye program og tilmeld dig på www.plantekongres.dk