Kvælstof er nødvendigt, hvis landbruget skal kunne understøtte en tilstrækkelig afgrødeproduktion til foder og fødevarer. Kvælstof er godt i rette mængde, men for meget kvælstof kan skabe udfordringer i form af forøget udvaskning og forurening af vores drikkevand, søer, åer og kystvande. Det kan endda have en effekt på klimaet, biodiversiteten og i sidste ende også vores sundhed.  

De senere år er der derfor foregået en intensiv forskningsindsats omkring nye metoder og værktøjer til at udpege sårbare områder, hvorfra store mængder kvælstof udledes til vandmiljøet.  Metoderne og teknologierne er siden 2010 blevet udviklet i forskellige projekter heriblandt NICA-, r-Open og nu Mapfield-projektet.   

”I 2010 begyndte vi med NICA-projektet, som var et idé-udviklingsprojekt, her udviklede vi idéer og værktøjer til at vurdere kvælstofreduktionen i jorden mellem rodzonen og vandløbene,” forklarer lektor Brian Jacobsen fra Københavns Universitet.  
 
r-Open projektet fortsatte arbejdet fra NICA med nye teknologier til detaljeret kortlægning af kvælstoftilbageholdelse i undergrunden.  

”Det var et projekt, vi havde i samarbejde med landbrugserhvervet, hvor vi fik mulighed for at opnå bedre viden om tilbageholdelse af kvælstof og placering af virkemidler på danske landbrugsjorder. For at opnå en økonomisk gevinst skal der typisk være en variation i retentionen på den enkelte bedrift, som kan udnyttes i sædskifteplanlægningen,” fortæller Brian Jacobsen.   

MapField projektet bygger videre på fundamentet fra de to tidligere projekter med at kortlægge områder, der kan udnyttes til mere målrettet regulering af kvælstofanvendelsen i landbruget.  

Regulering på markniveau som business-case 

”Mapfield har til formål at understøtte målrettet kvælstofregulering på markniveau. Med nye metoder til kortlægning og modellering af vand og kvælstofstrømme, kan både transport og omsætning af kvælstof i undergrunden kortlægges. Det betyder, at man nu er tæt på at kunne lave kort på hektarniveau, som viser grundvandets kvælstofretention. De kort, vi har produceret i MapField projektet viser en betydelig variation i grundvandets kvælstofretention selv på små områder. De kan endda svinge mellem 0-100% i forhold til den retentionsværdi, man får fra den danske nationale retentionsmodel, som benyttes af de danske myndigheder, hvilket viser hvilke udfordringer vi står over for,” siger professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

”Vi har et værktøj, som godt nok stadig er i udviklingsfasen, men som sammen med andre lignende værktøjer, herunder en bedre kortlægning og modellering af transport og omsætning af kvælstof i den umættede zone, kan være med til at sikre en målrettet kvælstofanvendelse. Sammen med forskere fra blandt andet Aarhus Business School (BSS) og Københavns Universitet har vi analyseret MapField konceptet som forretningscase. Her har vi specifikt kigget på, hvordan interessent inddragelse har kunnet understøtte udviklingen,” fortæller Postdoc Morten Graversgaard.  

For hvad siger interessenterne til en sådan teknologi, der er blevet udviklet i forskningsregi? Det har adjunkt Kenneth Nygaard, tidligere ansat ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, nu adjunkt ved Aalborg University Business School været med til at analysere. 

”Markedets mange interessenter spiller en vigtig rolle, og i nogle tilfælde kan det være svært at identificere værdien for de interessenter, der bliver direkte påvirket af teknologiudviklingen. For MapField teknologien var det tydeligt, at teknologien skaber mest værdi for samfundet. Derfor er det også helt naturligt med et særligt fokus på at markedsføre sig imod myndighederne. Men når det er sagt, så har vi også har kigget på, hvordan reguleringen af kvælstof kan være meget begrænsende for landmændene og deres rådgivere. Og fokus på mere fleksibilitet her kan være en måde at opnå en bredere accept af teknologien fra påvirkede interessenter,” siger han.   

Ændrede holdninger over tid  

”I vores studie af tilgangen til at anvende sådanne værktøjer fandt vi, at de mange forskellige interessenter har interesse i at udvikle miljøinitiativer, men den her case har vist os, hvordan deres accept og opfattelse af initiativet kan ændre sig over tid,” forklarer Morten Graversgaard.  

I studiet har forskerne iagttaget de forskellige interessenters deltagelse, interesse i og opfattelse af innovationsprojekterne over tid. I løbet af de ca. 10 år ses et tydeligt skifte i opfattelsen af konceptet fra en stor bevågenhed og efterspørgsel fra landmænd og landbrugsorganisationer i begyndelsen, til et skifte, hvor interessen og efterspørgslen falder, ganske som Kenneth Nygaard også pointerer, teknologien skaber mere værdi for samfundet end landmanden. Fra at kunne ”sælges” som koncept til landmændene, vil det i stedet skulle være en del af en fremtidig regulering. 

”Vi har undervejs set, at i NiCA projektet, som var i ideudviklingsfasen, var vores interessenter generelt nysgerrige og fascinerede omkring målrettet regulering. Men da vi nåede til selve udviklingen af teknologien/konceptet i rOpen projektet, som i høj grad var baseret på teoretiske og tekniske antagelser fra forskere, ændrede opfattelsen hos interessenternes sig. Det skabte ganske enkelt en situation, hvor der ville være tabere og vindere ved konceptet, nogle landmænd ville pludselig skulle reguleres meget mere end hidtil, mens andre slet ikke ville blive ramt eller måske endda ville få færre reguleringer,” forklarer Morten Graversgaard om bevægelserne i interessenternes engagementet over tid, og fortsætter:  

”Forskningsbaserede innovationsprojekter fokuserer ofte på skabelse af viden, mens forretningssiden ikke vægtes så højt. Det bliver det til gengæld i kommercielle innovationsprojekter. Derfor kan involvering af interessenter skabe en bedre balance mellem det vidensbaserede og det forretningsmæssige, og det betyder meget i forhold til, at få forskning til at gøre en forskel,” siger Morten Graversgaard, og fortsætter: ”Så selvom vores analyse her viser, at vejen kan være lang, når man inddrager interessenter i innovationsprojekter som disse, og at resultaterne måske bliver anderledes end først antaget, så er det en klar fordel at involvere forskellige interessenter, så resultatet bliver anvendelige for praksis.”