Det er hot at vurdere fødevarers påvirkning af klimaet – og med god grund – men ifølge en gruppe forskere fra Aarhus Universitet og deres europæiske kollegaer er det ikke nok.  

Effekterne på markens biodiversitet, jordens kulstofændringer og vandmiljøets påvirkning med næringsstoffer og pesticider (økotoxicitet) bør også medtages, når man vurderer fødevarernes miljøaftryk. Det skriver forskerne i en artikel udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Cleaner Production. 

Formålet med forskernes undersøgelse var at afdække, hvor stor en betydning det vil have at inkludere jordens kulstofindhold, økotoksicitet og biodiversitet i vurdering af økologisk og konventionel mælkeproduktion.  

Biodiversitet, økotoksicitet og kulstoflagring bør medtages

Man har tidligere vurderet mælkeproduktionens miljøpåvirkning ved primært at se på klimaaftryk, eutrofiering (belastning af miljøet med for mange næringsstoffer) og forsuring. Når man på denne måde sammenligner konventionel med økologisk mælkeproduktion per liter mælk, er miljøpåvirkningen nogenlunde den samme for en liter økologisk og konventionel mælk.  

De tre nævnte faktorer viser dog ikke hele billedet. Kulstoflagring i jorden har stor betydning for klimaet og økologiske bedrifter har ofte højere kulstofindlejring blandt andet pga. en større andel græs i sædskiftet. Samtidig har de sidste 30 års forskning vist at, artsdiversiteten er 30% højere på økologiske marker, og endelig kan effekten af fremmede stoffer såsom pesticider i miljøet have betydning for en række forhold.  

- Derfor bør disse tre faktorer også tages med i betragtning, når man vurderer fødevarers effekt på miljøet, siger Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.  

Forskerne sammenlignede tre systemer

I de senere år, har forskerne fra Aarhus Universitet arbejdet på at udvikle metoderne for at kunne inkludere kulstofændringer i jord, biodiversitet og pesticider i livscyklusvurderinger. 

Forskerne valgte at se på tre forskellige typer af økologiske og konventionelle produktionssystemer i Europa: mælkeproduktion med blandet planteavl, græsbaseret mælkeproduktion og mælkeproduktion i bjergområder. 

På tværs af de tre systemer var klimaaftrykket pr. kg økologisk og konventionel mælk nogenlunde ens, når bidraget fra jordens kulstofændringer ikke blev regnet med.  

Der var tendens til, at bidraget fra køernes metanholdige bøvser var lavest i de konventionelle systemer sammenlignet med økologiske systemer som følge af en højere mælkeydelse hos de konventionelle køer, mens det hjemmeavlede foder i de økologiske systemer havde en lavere klimabelastning end i de konventionelle systemer som følge af ingen forbrug af kunstgødning i de økologiske systemer. Fraværet af kunstgødning bevirkede også, at de økologiske systemer ikke trak så hårdt på naturens ressourcer f.eks. i form af mineralstoffer. 

Når man medregner effekten af mælkeproduktion på jordens kulstoflagring, bliver klimaaftrykket af primært den økologiske mælk mindre, da det kulstof, der lagres i jorden, bliver taget ud af atmosfæren. Den økologiske mælkeproduktions kulstoflagring reducerede klimaaftrykket af mælken med 9-18 procent. 

Økomælk bedre for biodiversiteten og økotoksiciteten

I forhold til økotoksicitet påvirkede alle tre typer af økologiske produktionssystemer miljøet markant mindre end de konventionelle systemer.   

- Der var en klar forskel. I gennemsnit var påvirkningen fra produktion af økologisk mælk blot to procent af påvirkningen fra konventionel mælk, siger Marie Trydeman Knudsen. 

Nogenlunde det samme var gældende for effekten på biodiversitet, der blev vurderet som den potentielle reduktion i biodiversitet sammenlignet med naturlige forhold. Den økologiske produktion havde i gennemsnit kun en tredjedel af den påvirkning på biodiversiteten, som den konventionelle produktion havde.  

- Noget af den positive effekt på kulstoflagring og biodiversitet i den økologiske produktion skyldes, at der var en større andel af græs i køernes foderration, siger Marie Trydeman Knudsen.   

Læs mere om mælk i DCAs tema

Yderligere oplysninger

• Du kan læse artiklen “The importance of including soil carbon changes, ecotoxicity and biodiversity impacts in environmental life cycle assessments of organic and conventional milk in Western Europe” her

  Kontakt
  Forsker Marie Trydeman Knudsen
  Institut for Agroøkologi, AU
  Email: mariet.knudsen@agro.au.dk
  Telefon: 8715 7958