Elevernes indsamlede jordprøver og datasæt fra fire typer af bynære naturområder, her har førende forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet gennem de seneste måneder undersøgt og analyseret fra fire forskellige fokusområder: Jordfysik, jordbiologi, mikrobiologi og kemikalier i jorden. Alt sammen for at kortlægge hvordan det aktuelt står til med den danske jordsundhed.

Det er den hidtil største nationale undersøgelse af den danske jord, og de første resultater er nu klar. De viser blandt andet, at ingen af de undersøgte topjorde fra 97 af landets kommuner er fri for menneskeskabte stoffer. Der påvises godt 100 forskellige kemikalier på tværs af de henimod tusind jordprøver indsamlet i fire forskellige bynære områder. Herudover viser de foreløbige resultater, at der i ca. 80 pct. af alle prøverne er fund af PFAS. Der er på nuværende tidspunkt kun påvist tilstedeværelse af kemikalier i jorden, efterfølgende skal forskerne måle koncentrationen.

“Vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente, da vi aldrig tidligere har undersøgt byjord. At PFAS-hyppigheden er så stor her, kommer bag på os. Det er bemærkelsesværdigt,” siger professor Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der står i spidsen for forskningsdelen af Masseeksperiment 2025.

Heldigvis er der også særligt to ting, som er virkelig godt nyt.

Et af verdens vigtigste dyr - regnormen - trives. Og så er den gule førertrøje på danske hænder, når det kommer til at implementere den nye EU-jordlov, der skal sikre, at jordsundheden overvåges og beskyttes i alle EU-lande. For med det omfattende ‘student science’-projekt Masseeksperiment har de danske forskere fået adgang til enorme mængder af valide jorddata, og det giver Danmark et kæmpe forspring i forhold til resten af EU’s medlemslande. Elevernes jordprøver giver nemlig forskerne ny national viden og for første gang mulighed for at kortlægge jordens tilstand i Danmarks bynære områder.

“Elevernes indsamlede jordprøver og datasæt er en skattekiste af nyttig og vigtig viden og observationer for os forskere - også om jord fra områder, vi ikke har undersøgt tidligere. Det er en vanvittig database og et kæmpe forarbejde, der er lavet, og vi er meget begejstrede,” siger professor Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der også er den forsker, der skal lede det danske arbejde med at implementere EU’s nye ‘Soil Monitoring Law’.

Menneskeskabte kemikalier overalt Hvad viser resultaterne?

En håndfuld jord består ikke bare af partikler, men af et mylder af liv. I bare én lille håndfuld jord er der flere mikroorganismer, end der er mennesker på planeten. Så hvad kan en håndfuld jord egentlig fortælle os?

Til Masseeksperiment 2025 indsamlede eleverne jordprøver i hhv. 10 og 40 centimeters dybde fra skole- og byområde samt bynært skovbryn og bynært markområde. Forskerne fra AAU, AU og DTU er nu klar med svar på de første 10 cm af jordbunden af den bynære jord.

Menneskeskabte kemikalier over alt

”Resultaterne viser, at ikke en eneste af jordprøverne er fri for menneskeskabte kemikalier. På tværs af prøverne er der påvist mere end 100 forskellige stoffer. Kemikalierne er typisk stoffer, der er brugt i industrien, pesticider, PFAS og lægemiddelrester, f.eks. PFOS, flammehæmmere, kemikalier der er i bildæk, fungicider og smertebehandlingsmedicin,” siger lektor Martin Hansen fra DTU Sustain.

Resultatet dokumenterer, at der er industri- og diverse kemikalier i 100 pct. af jordprøverne. Gruppen af industri- og diverse kemikalier indeholder op mod 59 forskellige stoffer.

De sundhedsskadelige og svært nedbrydelige PFAS-stoffer er fundet i ca. 80 pct. af prøverne på tværs af de undersøgte områder, mens et enkelt PFAS blev fundet i 63 pct. af de bynære landbrugsområder. Samtidig er pesticider og biocider fundet i op til en tredjedel (31 pct.) af jordprøverne fra de bynære landbrugsområder, hvor der er identificeret op til 13 forskellige stoffer. Nogle af stofferne har været forbudte at anvende i Danmark i mere end 30 år.

Gruppen af industri- og diverse kemikalier indeholder op mod 59 forskellige stoffer. Resultatet dokumenterer, at der er industri- og diverse kemikalier i 100 pct. af jordprøverne. Gruppen af industri- og diverse kemikalier indeholder op mod 59 forskellige stoffer.

Den nye viden om, at der ingen ren jord findes i byområderne, får professor Mogens Humlekrog Greve til at rette et særligt fokus mod progressive tiltag som urban agriculture, der i stigende grad vinder indpas i de danske storbyer, hvor f.eks. urbane farme og grønne fællesskaber skyder frem.

“Hvis man bor i byen og producerer afgrøder i nærområdet, bør man være opmærksom på, at jorden med stor sandsynlighed kan indeholde menneskeskabte kemikalier. Fra de større bylandbrug, der producerer en variation af afgrøder, til de gulerødder vi dyrker i fælleshaven, tomaterne i kolonihaven og krydderurterne, vi planter på altanen,” siger Mogens Humlekrog Greve.

“Vi kender endnu ikke ‘cocktaileffekten’ af de problematiske stoffer i byjorden og heller ikke koncentrationen af hvert enkelte stof. Vi ved heller ikke, om stofferne vil blive i jorden, optagest i planter eller om de f.eks. kan sive ned i grundvandet. Det, vi ved nu, er, at der kan spores menneskelig påvirkning i den bynære jord. Ikke en eneste prøve af den bynære jord var ren, og her er vi altså særligt overraskede over hyppigheden af PFAS,” fortæller Mogens Humlekrog Greve. 

På Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet har forskerne analyseret mikrolivet i elevernes indsamlede e-DNA-prøver. Hvorvidt den udbredte menneskelige aktivitet påvirker mikrolivet i den gode eller dårlige retning, er et spørgsmål, man endnu har til gode at finde svaret på.

“Vi kan dog sige, at generelt ligner det, at menneskelig aktivitet gør mikrolivet mere ens – det vil sige, vi mister noget diversitet. Som udgangspunkt er det ikke godt. Det bliver spændende at se på krydsdata - om der er en sammenhæng mellem mikrober, jordstruktur, kemikalier og regnorme," siger professor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Regnormene har det godt

I årets Masseeksperiment skulle eleverne også tælle, måle, veje og artsbestemme et af jordens vigtigste dyr - regnormen.

Til trods for de omfattende spor af menneskeskabt kemi i jorden peger resultaterne på noget markant positivt: Den danske jord er stadig fuld af regnorme.

Da det er regnormene, vi blandt andet kan takke for, at planterne får masser af næring og kan vokse, gro og blomstre, er den tætte tilstedeværelse af regnorme ifølge forskerne rigtig godt nyt.

Resultaterne viser, at der typisk lever mellem 150 og 250 regnorme pr. kvadratmeter i den bynære jord. Samtidig fastslår resultaterne en høj artsdiversitet. Der er nemlig fund af samtlige af de ti mest almindelige regnormearter i elevernes undersøgelser, hvilket understreger, at jorden ikke bare er levende – men også mangfoldig.

“For første gang står vi med et samlet billede af regnormenes tilstand i hele Danmark – noget vi aldrig har haft før. Dette giver os en mulighed for at se mere indgående på, hvad de forskellige forhold i jorden – f.eks. tekstur, kemikalier og kulstof – betyder for regnormene. Det bliver spændende at arbejde videre med. Elevernes data er troværdige og rammer det samme billede, som vi selv ser. Tætheden af regnorme og deres vægt stemmer overens med vores egne undersøgelser,”  yder det fra professor Martin Holmstrup fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Det er cool at have jord i hovedet - og vigtigt!

I årtier har vi haft fokus på luft og vand. Nu er det jordens tur. Med den nye EU-jordlov får jordbunden omsider en retlig beskyttelse. Men der er også brug for, at vi som mennesker og samfund begynder at få en større forståelse af jorden, og hvorfor det er så vigtigt, at den er sund - akkurat som vi i dag forstår betydningen af, at vi har rent vand og ren luft. Med mere viden skaber vi flere handlemuligheder - både som samfund og som privatperson hjemme i egen have.

“Jord er ikke bare noget, vi træder på. Det tynde lag, der ligger under vores fødder, er bogstaveligt talt grundlaget for vores eksistens og for 95 pct. af den mad, vi spiser. Der bor masser af liv i jorden, og den har livsvigtige funktioner - ikke bare som et produktionsapparat, men som et økosystem, en kulstofbank og et filter mod forurening. Jordbunden er en forudsætning for livet på jorden og vores fremtid. Men i dag er det den del af økosystemet, som de færreste af os kender noget til og tænker særligt over i vores hverdag. Der skal ske en forandring,” siger professor Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

“Med Masseeksperiment har vi i Astra sammen med forskerne skabt et udgangspunkt for forandring ved at sætte fokus på jorden og kaste lys over dens liv, funktioner og betydning. Et bidrag der kan inspirere til, at danskere på tværs af alder, køn og landsdele suger viden om jorden til sig og lader den rodfæste. Eleverne går i hvert fald forrest - og det er stærkt,” siger Lene Christensen, cand.scient og programleder for Masseeksperiment.

Citizen science når det er bedst

Masseeksperiment er verdens største ‘student science’-projekt og bygger på et tæt samarbejde mellem engagerede elever og erfarne forskere. Børn og lærere yder her en enestående og værdifuld indsats, som bidrager med valide data til forskning og en fælles indsats for en grønnere fremtid.

“Endnu en gang imponerer elever og lærere med en enestående indsats. Det er bemærkelsesværdigt, at et 'student science’-projekt som dette leverer valide data til brug i ambitiøse forskningsprojekter – og i år bidrager med ny og brugbar viden om jordens sundhed. Det er særligt glædeligt, at forskerne fremhæver elevernes arbejde og understreger, at datakvaliteten er både høj og yderst anvendelig,” siger Lene Christensen.

Masseeksperiment arrangeres af det nationale naturfagscenter Astra og er verdens største ’student science’-projekt. Formålet med Masseeksperiment er at styrke børn og unges naturfaglige kompetencer ved at lade dem arbejde med samme autentiske undersøgelsesmetoder som professionelle forskere – og samtidig give dem viden, de kan handle på. Det er anvendelsesorienteret undervisning, der foregår ude i virkeligheden, ligesom resultaterne skal bruges i virkeligheden.

”Man ved ikke, hvad jorden under vores fødder er for noget, før man har haft det mellem fingrene. Det motiverer eleverne enormt, når de anvender praktiske autentiske metoder i naturvidenskabelige undersøgelser og samtidig oplever, at deres bidrag kan bruges i reel forskning,” siger Lene Christensen.

Siden 2007 har Astra hvert år udviklet et nyt eksperiment i samarbejde med nogle af landets førende forskere. Masseeksperiment 2025 er udviklet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, og støttet af Nordea-fonden og Villum Fonden, mens forskningsdelen er støttet af Poul Due Jensens Fond.. 

Se flere tal og dokumentation her!

Samarbejdspartnere på Masseeksperiment 2025:

Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet

Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet

Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain, på Danmarks Tekniske Universitet

Massseeksperiment 2025 i tal:

Så mange deltog i Masseeksperiment 2025:

• 97 kommuner
• 498 skoler
• 1.384 klasser
• 30.448 elever

Indsendte datasæt:

• 865 datasæt fra grundeksperimentet
• 209 datasæt fra ekstraeksperimentet
• 856 prøver med regnorme optalt
• 839 prøver med regnorme vejet

Pressekontakt:

Lisbeth Beyer Mogensen, presseansvarlig for Masseeksperiment
Tlf.: 26 36 11 10 // lisbeth@promote-it.dk

Mettelise Larsen, presseansvarlig for Masseeksperimentet
Tlf.: 27 26 26 23 // mettelise.larsen@promote-it.dk

Lene Christensen, programleder for Masseeksperiment
Tlf.: 24 88 10 92 // lch@astra.dk

Camilla Brodam Galacho, kommunikationsrådgiver Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93 52 21 36 // brodam@agro.au.dk 

FAKTA OM MASSEEKSPERIMENT:

• Masseeksperiment er et undervisnings- og forskningsprojekt, der består af et grundeksperiment for alle elever fra 4. klasse og et ekstra eksperiment for ældre eller særligt interesserede elever.
• Masseeksperiment 25 er støttet af Nordea-fonden og Villum Fonden, og forskningsdelen er støttet af Poul Due Jensens Fond.
• Masseeksperiment har fundet sted siden 2007.
• Masseeksperiment arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter. Det er verdens største ’Student Science’ projekt, og hvert år udvikles et nyt eksperiment i samarbejde med forskere på landets universiteter. 
• Formålet med Masseeksperiment er at styrke børn og unges naturfaglige dannelse ved at lade dem arbejde med samme autentiske undersøgelsesmetoder som professionelle forskere. Et sekundært formål er, at eleverne bliver i stand til at handle på et naturvidenskabeligt oplyst grundlag. 

Tidligere års Masseeksperiment har blandt andet handlet om mælkesyrebakterier, om indeklima i klasselokalerne og om mosser, laver og bjørnedyr i den danske natur. Resultaterne er flere gange blevet optaget i anerkendte, internationale, naturvidenskabelige tidsskrifter.

www.masseeksperiment.dk