Nematoder kan være både nyttige og skadelige. De gør nytte ved at omsætte rester af døde planter og dyr i jorden og dræber også visse insekter, der er skadelige for planter. Nematoder har dog også en mørk side: De er skyld i 10 procent af afgrødetabet på verdensplan. Det er især nematoder, der angriber planternes rødder, der giver problemer. 

Nu vil forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet dykke ned i nematodelarvernes hemmeligheder for om muligt at finde effektive, miljøvenlige bekæmpelsesmetoder. Det sker i et nyt projekt, der er tildelt 2,9 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.  

En måde at bekæmpe de uønskede nematoder er ved at behandle deres larver med mikroorganismer, der er skadelige over for nematodelarverne. Denne strategi har dog haft begrænset succes. Men miljøet i jorden kan være barsk for en ung larve, så hvad er det der gør, at larverne kan klare mosten? 

Forskernes hypotese er, at svaret kan findes i den særlige sammensætning af mikroorganismer – det såkaldte mikrobiom – der bor på larvernes overflade. 

De nematoder, som forskerne undersøger, tilbringer det meste af deres livscyklus inde i planterødderne, lige bortset fra et enkelt larvestadium, J2, som lever frit i jorden. Denne J2-larve bevæger sig rundt i jorden og smitter planterne, på trods af, at jorden er et hårdt miljø for den unge larve, blandt andet fordi der er en række forskellige patogene bakterier. 

Et skjold af mikroorganismer som beskyttelse

Forskerne har en ide om, at nematodelarverne har et mikrobiom på deres overflade, som beskytter dem mod angreb af jordens patogene mikroorganismer. 

- Vi vil undersøge, om der er specifikke nøgle-mikroorganismer på nematodernes overflade, som er uafhængige af den jord larverne lever i, og om dette mikrobiom beskytter larven eller ligefrem hjælper den med at inficere planterødder. Vi vil også se på, om beskyttelsen bliver ringere i jordmiljøer med ringe biologisk mangfoldighed, forklarer lederen af det nye projekt, forsker Mette Vestergård fra Institut for Agroøkologi. 

Forskerne vil bruge rodgallenematoder som forsøgsobjekt. Det er en nematode, der angriber en lang række afgrøder i drivhus og marker rundt om i verden. Målet er at finde ud af, hvilke mikroorganismer, der spiller en afgørende rolle for larvernes overlevelse og evne til at inficere planter, og om forhold i jorden kan styres til at minimere problemet. 

- Identifikation af J2-beskyttende organismer kan give os den specifikke viden, der er brug for til at understøtte ny forskning i jordbehandlingsstrategier, der sigter mod at reducere forekomsten af disse beskyttende mikroorganismer og derved fremme effektiviteten af biologiske bekæmpelsesmidler, siger Mette Vestergård.   

Yderligere oplysninger

Forsker Mette Vestergård, Institut for Agroøkologi, email: mvestergard@agro.au.dk, telefon: 8715 8121