For at kunne bearbejde jorden i markerne og gøre den klar til nye afgrøder, er det vigtigt for landmænd at vide, hvorvidt jorden er for våd eller for tør. Der kan være mange ulemper ved at bearbejde en jord, der ikke har den rigtige fugtighed, det kan blandt andet have konsekvenser for planteetableringen og jordstrukturen, ligesom det kan give en øget erosionsfølsomhed.

Indtil nu har landmænd måtte fæste sin lid til sund fornuft og erfaring for at vurdere, hvornår markerne kan bearbejdes. Den løsning, fungerede ifølge professor Lars Munkholm fra Institut ved Agroøkologi også godt den gang landbrugene var små, og hver landmand var i tæt kontakt med sine marker hele tiden.

”Situationen er bare en anden i dag. Her har en landmand måske 1000 hektar, som han skal dyrke. Det vil sige, at han måske har 40 hvedemarker som ligger spredt langt fra hinanden. Det er ganske enkelt fysisk umuligt at have samme kontakt med markerne i dag, det ville være alt for tidskrævende,” fortæller Lars Munkholm. Sammen med et hold af forskere fra Danmark, Schweiz, Sverige, Norge og England samt virksomheden Agro Intelligence ApS har han været med til at skabe en ny model, der vil kunne forudsige, hvorvidt markerne kan bearbejdes eller ikke.

Luft i jorden er vigtig

Tidligere har man brugt vand retentionskurver eller jordkonsistens prøver til at måle fugtigheden i jorden og derigennem vurdere grænseværdierne for, hvornår jorden ikke længere kan bearbejdes. Men ifølge forskerne spiller de luftfyldte porer i jorden en endnu større rolle, hvorfor de har valgt at bruge det som målefaktor i deres nye model.  

”Vi har valgt at måle på mængden af luftfyldte porer i jorden. Luftfyldte porer er nemlig vigtige, hvis man vil lave en brydning på jorden, og det vil man gerne ved jordbearbejdning, hvor man vil have den til at smuldre og brydes op, og det kræver, at man har luft i jorden,” fortæller Lars Munkholm. 

Den nye model har fået navnet ”Soil Strength and Air Capacity” (SSAC), og i den har forskerne fastsat grænseværdier for henholdsvis for våd og for tør jord. For eksempel skal der være minimum 10% luftfyldte porer i jorden, ellers er den for våd at arbejde med, og man risikerer blot alt ælte jorden, ødelægge strukturen og køre fast. Men modellen kræve kendskab til forskellige jordtyper, vejr og dræn i marken for at kunne fungere optimalt.

”Vi har taget ringprøver og lavet målinger på eksakte jordtyper, men skal man som landmand kunne bruge den, vil man være nødt til at lave en standard retentionskurve for de forskellige jordtyper, der kan findes på marken. Derudover skal der også inkluderes vejrdata og viden om drænforholdene. Når alt det er på plads, så vil modellen kunne forudsige, hvad vandindholdet på en given mark er, og hvorvidt det er sikkert at køre ud og bearbejde jorden,” siger Lars Munkholm.

Vil kunne hjælpe landmænd i fremtiden

Arbejdet med den nye model er en del af et større projekt ved navn Future Cropping, som afsluttes til sommer. Future Cropping er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder, som er støttet af Innovationsfonden. Der har i løbet af projektets 5 år været lavet mange forskellige satsninger, hvor udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj til landmand blot er et eksempel. Og det er her modellen passer ind i billedet.

Forskerne arbejder på motoren i værktøjet, som omtalt i denne artikel, integration af vejr og jorddata samt test af systemet. Modellen skal fodre værktøjet med data og resultater, som i sidste ende kan hjælpe landmanden i planlægningen af hans markbearbejdning.

”Den her model er en ny metode, som kan være motor i et fremtidigt værktøj, og det er væsentligt at pointere, at metoden skal testes i den virkelige verden, så vi ved, hvorvidt vi har ramt plet. En ting er jo at lave modelscenarier og arbejde virtuelt, noget andet er at få det testet i marken. Det er kun sådan, vi kan få modellen justeret helt på plads,” fortæller Lars Munkholm.

Forskerne håber, at den nye model i fremtiden vil kunne hjælpe landmænd med at få mere tid og flere brugbare dage i marken og et øget udbytte i sidste ende. 

”Vi mener, at SSAC er en mere forsvarlig og pålidelige metode til at bestemme et passende vandindhold i forhold til bearbejdning af jorden end tidligere metoder,” fortæller Lars Munkholm.

Bag om forskningen