Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand for alle vandområder. En af de væsentligste påvirkningsfaktorer for det marine miljø er tilførslen af kvælstof, heraf det, der stammer fra landbruget. Det er derfor vigtigt at have dokumenteret hvordan forskellige tiltag kan påvirke landbrugets tilførsel af kvælstof til miljøet.

Forskere og andre eksperter fra Aarhus Universitet har i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet analyseret og beskrevet potentielle virkemidler i forhold til landbrugets tab af kvælstof til miljøet. Analysen skal anvendes som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med anden generation af vandplaner og den fremtidige målrettede landbrugsregulering. Resultaterne er netop udgivet i en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

To kategorier af virkemidler
Forskerne har analyseret 26 virkemidler, som deles i to kategorier:
Kategori 1 er virkemidler, der potentielt kan anvendes i forbindelse med andengenerationsvandplaner og indeholder frivillige eller obligatoriske vandplansvirkemidler (både målrettede og generelle). Typisk for denne kategori af virkemidler er, at de ligger udenfor dyrkningsfladen og dermed ikke influerer på den fremtidige markdrift.

Det drejer sig om vådområder, stenrev, udplantning af ålegræs, tang og algeproduktion, muslingeopdræt, bredere randzoner/intelligente randzoner, fjernelse af biomasse i randzonerne, fjernelse af biomasse fra engarealer, skovrejsning, randzoner og permanent udtagning.

Kategori 2 er virkemidler, der potentielt kan anvendes i forbindelse med ny, målrettet arealregulering. Det typiske for disse virkemidler er, at de for de flestes vedkommende får indflydelse på den måde, markerne dyrkes på, når virkemidlet bringes i anvendelse.

Det drejer sig om en lang række tiltag, herunder: efterafgrøder, mellemafgrøder, brak (ikke permanent udtagning), afgrøder med stort kvælstofoptag, forbud mod jordbearbejdning i visse perioder, forbud mod omlægning af fodergræs om efteråret, forbud mod udbringning af husdyrgødning om efteråret, afbrænding af fiberfraktion, halm til forgasning og med returnering af biochar til jorden, tidlig såning af vinterhvede, nedmuldning af halm før vintersæd, reduceret jordbearbejdning, positionsbestemt tilførsel af gødning, minivådområder – konstruerede vådområder, kontrolleret dræning samt flerårige energiafgrøder.

Mere viden på vej
Der er ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne angive kvælstofeffekten for alle de virkemidler, der er nævnt i kataloget. I de tilfælde er det nødvendigt, at der sættes ind med en yderligere dataindsamling eller afprøvning, før der kan sættes en effekt på. Der er for nogle af disse virkemidler allerede sat projekter i gang, som forventeligt vil kunne levere den tilstrækkelige dokumentation i de kommende år.

Udover virkemidlernes kvælstofeffekt indeholder rapporten en beskrivelse af deres afledte effekter og sideeffekter i forhold til fosfor, natur/biodiversitet, klimabelastning og pesticidforbrug samt en økonomisk vurdering af omkostningen ved at fjerne 1 kg kvælstof.

Virkemidlerne er analyseret af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet med forfattere fra Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab. Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har også deltaget i arbejdet.

Rapporten ” Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering”, DCA rapport nr. 52, december 2014 kan hentes her. Den er udarbejdet på bestilling af Fødevareministeriet, Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Yderligere oplysninger:

Generelt og om kategori 2 virkemidler:
Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, e-mail:  jorgen.eriksen@agro.au.dk, telefon: 8715 7672, mobil: 5168 0554

Om kategori 1 virkemidler:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, e-mail: pnj@dce.au.dk, telefon: 8715 8793UME