Aarhus Universitet har ansat seniorforsker og centerleder for CBIO – Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi – Uffe Jørgensen som professor i flerårige dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi med virkning fra d. 15. september 2021. 

Den nyslåede professor startede sin karriere som hortonom på Jyndevad forsøgsstation i 1987, hvor det var planters fysiologiske respons på tørke, der var den store interesse. Men efter et besøg hos Jens Bonderup Kjeldsen på Hornum forsøgsstation i Nordjylland fattede han interesse for elefantgræs og potentialet for flerårige afgrøder til bioenergi.

”Fokus var elefantgræssets potentiale som bioenergi, men jeg så egentlig lige så meget potentiale i det som miljø-virkemiddel, der dengang ville kunne løse vores udfordringer med vandmiljøplan 1, 2 og 3,” fortæller Uffe Jørgensen. 

De flerårige afgrøders Georg Gearløs 

Spiren til Uffe Jørgensens interesse for mulighederne i de flerårige afgrøder slog rod allerede dengang, han første gang besøgte Hornum forsøgsstation. I årene på Jyndevad forsøgsstation lærte han forsøgshåndværket i marken, erfaringer han den dag i dag stadig gør brug af og er glad for at have lært. Det var også her, han tog sine første skridt indenfor forskning i bioenergi. Det var dog ikke kun bioenergien, der fascinerede ham, med arbejdet med de flerårige afgrøder dukkede nemlig en verden af forskellige nicheprodukter op. 

”Jeg har altid søgt efter markeder til de nye produkter baseret på flerårige afgrøder, så vi kan løse miljø- og klimaudfordringer. Kan vi skabe markeder for de her produkter, så kan vi begynde at dyrke flere flerårige afgrøder, end vi gør nu,” forklarer Uffe Jørgensen. 

Og idéerne har været mange lige fra letvægts krydsfinerplader og tekstiler til tækkerør lavet af elefantfræs. Det lykkedes faktisk Uffe Jørgensen sammen med Jens Bonderup Kjeldsen at indgå i et samarbejde med de danske tækkemænd, der betyder, at stråtækkede huse i dag ofte tækkes med elefantgræs frem for tagrør. 

”Idéen er endda eksporteret til Japan, hvor elefantgræs stammer fra, men hvor det ikke dyrkes som en landbrugsafgrøde. Det er vi meget stolte af, for tidligere blev tagrør ofte importeret først fra Østeuropa og senere fra Kina, da vi ikke kunne producere nok i Danmark, og det giver jo ikke rigtig mening som et bæredygtigt naturprodukt. Nu bruger man elefantgræs dyrket i Danmark i stedet,” fortæller Uffe Jørgensen. 

Og idéerne stopper ikke her. På Uffe Jørgensens kontor ligger der små vareprøver på forskellige nicheprodukter, og idéerne er der endnu flere af. 

Fra Jyndevad til Foulum

Efter 5 år i Jyndevad kom Uffe Jørgensen til Foulum, hvor han har haft sit daglige virke lige siden. Og de flerårige dyrkningssystemer har været en del af hans forskningsområde alle årene, på nær en periode, hvor han varetog koordineringen af myndighedsbetjeningen. Et område han fandt meget interessant, men i sidste ende blev det alligevel de flerårige afgrøder, der trak det længste strå. 

”Min forskning af haft samme retning lige siden elefantgræsset, hvor de flerårige afgrøder har været mit fokus. Og det bliver det ved med. Jeg vil være med til at udvikle dyrkningen og effektiviteten i flerårige produktionssystemer, for efter min mening er det et område, der har været nedprioriteret. Der har været et stort fokus på enårige afgrødesystemer, som fylder 80% af arealet i Danmark, mens kun 20% er flerårige afgrøder. De tal vil jeg gerne være med til at udfordre, for de flerårige afgrøder har jo en langt mindre påvirkning på miljø og klima, når man ser på tab af  næringsstoffer, pesticidforbrug og udledning af klimagasser,” siger Uffe Jørgensen. 

Startede bioraffinering i Danmark

Det er ikke fordi, den nye professor mener, at enårige afgrødesystemer skal vige pladsen helt for de flerårige, men i forhold til at kunne opfylde de målsætninger og krav, der stilles af blandt andet EU's Vandrammedirektiv og den Danske Klimalov om kraftig reduktion af drivhusgasemission, så giver en større produktion af flerårige afgrøder bare bedre mening. 

”Det er smart, fordi med flerårige dyrkningssystemer kan vi være med til at fastholde en bæredygtig landbrugsproduktion i Danmark, og fastholde en stor produktion af landbrugsvarer. Det kan være nogle af de samme landbrugsvarer, som vi har produceret nu, men det kan også være en række nye, som vi kan producere ud fra de her nye afgrøder,” forklarer Uffe Jørgensen, der har været med til at udvikle bioraffinering, som netop kan levere en hel række af disse nye produkter.  

Bioraffinaderierne har været med til at introducere de flerårige afgrøder som andet end foder til drøvtyggere. Idéen er blandt andet at producere protein, der kan udnyttes af enmavede dyr og også mennesker. 

”Bioraffinering kan skabe en lang række nye produkter. Og de kan være med til at afløse de oliebaserede produkter, som vi skal af med. Ligesom det kan anvendes som bioenergi og dermed supplere de andre vedvarende energikilder. Og så kan man producere forskellige materialer lige fra plastik til tekstiler,” fortæller Uffe Jørgensen. 

Flerårige kornafgrøder bliver fremtidens fødevare

Med den nye titel vil Uffe Jørgensen fortsætte sit arbejde med de flerårige afgrøder, og gerne med fokus på også at kunne dyrke nogle af de traditionelle landbrugsafgrøder som flerårige afgrøder. Her peger han blandt andet på kornafgrøder som stauderug og kernza. 

”Det ville virkelig være et vendepunkt, hvis vi kunne begynde at tage fat på kornproduktionen og lave den flerårig. Foreløbig er udbytterne for lave, men det er noget vi kan arbejde på. Det er i hvert fald et fremtidsperspektiv, jeg vil have fokus på,” siger Uffe Jørgensen. 

Han er også fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden. 

”Fremtiden ser fantastisk ud, nok har vi nogle kæmpe udfordringer foran os, men vi har også nogle virkelig gode forslag til løsninger. Så det er jo bare at klø på og skaffe flere ressourcer. Vi står overfor nogle store ændringer, og de skal analyseres grundigt, inden de bliver gennemført i praksis. Der er et kæmpe potentiale, og vi kan se løsningerne, men der er en masse detaljer og teknik, som skal udvikles, før vi kan implementere i fuld skala. Så nu handler det bare om, at vi kommer i gang,” afslutter Uffe Jørgensen, der holder sin tiltrædelsesforelæsning d. 22. september 2021 i Institut for Agroøkologi’s afdeling i Foulum i Midtjylland.

Læs mere og tilmeld dig her.