Luftforurening har en lang række negative konsekvenser både for menneskers sundhed og for natur og miljø, og en af de helt store udfordringer i Danmark er ammoniak (NH3).  

Størstedelen af ammoniakudledningen til atmosfæren kommer fra landbruget, hvor det især er stalde, gødningslagre og udbringning af husdyrgødning, der er kilder til udledningen. 

En ny rapport fra Aarhus Universitet, udarbejdet på foranledning af Miljøministeriet, præsenterer forudsætningerne for beregninger af udledningsfaktorer – det vil sige den andel af ammonium-kvælstof i gylle som tabes til luften i form af ammoniak – for gylle udbragt i Danmark.  

Udledningsfaktorerne er beregnet med ALFAM2-modellen, der er en statistisk model, hvor fordampningen af ammoniak beregnes ved brug af fysiske og kemiske parametre for processer.  

Disse parametre er beregnet ved brug af data fra målinger af ammoniakfordampningen fra godt 600 forsøg i Europa. 

Opdateret statistisk model til beregning af udledningsfaktorer 

Størrelsen af udledningsfaktorerne er påvirket af den pågældende kategori af gylle, som kan være enten kvæg-, svin- eller afgasset gylle, af gyllens sammensætning, det vil sige tørstof og pH-værdi, og af vejrforholdene, altså vindhastighed og lufttemperaturen.  

Der er beregnet udledningsfaktorer for alle relevante typer af gylleudbringning, herunder blandt andet slæbeslange, nedfældning og nedmuldning.

Seniorforsker Anders Peter S. Adamsen fra Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen, fortæller: 

- De nye udledningsfaktorer vil kunne erstatte de udledningsfaktorer, der blev beregnet i 2008, og som anvendte den første ALFAM-model fra 2002 til beregning af udledningsfaktorer for slæbeslangeudlagt gylle.  

De nye udledningsfaktorer er i flere tilfælde forskellige fra dem, der blev beregnet i 2008: 

Det skyldes blandt andet at der er kommet væsentligt flere forsøgsdata i de forgangne år samt at der nu er lavet en vægtning af data fra de forskellige lande, således at et land med mange målinger ikke påvirker modellen uforholdsmæssigt meget. Også beregninger af vindhastigheder under danske forhold er justeret således, at de nu beregnes i to meters højde ud fra DMI’s målestationer, der måler i 10 meters højde. Det betyder at vindhastigheder bliver lavere i modellen, og at udledningen dermed bliver lidt lavere. 

I rapporten er der vist eksempler på, hvordan man selv forholdsvis let kan beregne udledningsfaktorer med ALFAM2-modellen i et regneark eller i programmeringssproget R.