“Hvad kan du blive?” - sådan hed den bog, der skulle blive afgørende for professor Henrik Brinch-Pedersens karriere.

“Naturvidenskaben havde min interesse, og jeg vidste, at jeg gerne ville studere noget biologisk af en art, men jeg var usikker på retningen. Den allerførste uddannelse jeg faldt over i bogen, var agronomi. Det stod jo under A, men jo mere jeg læste desto mere sikker var jeg på, at det var det, jeg skulle læse. Så jeg læste faktisk slet ikke om andre uddannelser i bogen, jeg valgte så at sige, det første og det bedste,” siger han og fortæller, at det er sjovt at fundere over, hvordan det hele havde set ud, hvis han var komme til at slå op under B i stedet.  

Selvom valget af uddannelse måske kunne synes tilfældigt, så viste det sig at være den helt rette vej for Henrik Brinch-Pedersen, der hurtigt fattede interesse for planteforædling og bioteknologi.

"Jeg synes faktisk, at det var så interessant, at jeg søgte en ph.d ved Københavns Universitet," reflekterer han over sine tidlige dage, der formede retningen for hans professionelle liv.

Pioner indenfor planteforædling

Henrik Brinch-Pedersen har siden været en pioner inden for planteforædling og bioteknologi. Han dykkede ned i banebrydende områder som gensplejsning og GMO i de tidlige stadier af deres anvendelse, og det var her, han var i sit rette element.

En del af hans forskning fokuserede på fosforudnyttelse i planter, noget der, ifølge professoren selv, i dag synes banalt, men som dengang var ukendt terræn.

"Vi fandt det problematisk, at man importerede fosfor fra minerne i Marokko, når fosfor rent faktisk var tilgængeligt i planterne," forklarer han.

Denne tidlige forskning, hvor han var med til afdække, hvordan man kan bruger planternes enzymer til f.eks. at kunne udnytte fosfor eller andre næringsstoffer fra planterne, så afgrøder ikke længere bare er en mængevare men også en høj kvalitetsvare passer godt ind i den grønne omstilling, og netop det grønne har været en rød tråd igennem hele Henrik Brinch-Pedersens karriere.

Sektionsleder og viceinstitutleder

I sin rolle som leder for Afgrødegenetik og Bioteknologi ved Institut for Agroøkologi, ser Henrik Brinch-Pedersen det som afgørende at forene forskellige kompetencer og kompleksiteter for at skabe integrerede indsatser for den grønne omstilling.

"Jeg selv fokuserer på planterne," siger han og understreger vigtigheden af at placere planterne i centrum for denne udvikling. “Men selvom jeg har plantebrillerne på, så anser jeg det for utroligt vigtigt og alt afgørende, at vi i instituttet formår at bringe al vores viden samme, kun på den måde vil vi kunne løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor i den grønne omstilling. Vi forskere har bestemte fokusområder, og vi kan ikke løse den grønne omstilling alene, vi er nødt til at slå os sammen.”

Med et stort netværk og erfaring fra både store projekter og små initiativer har den nye viceinstitutleder opdaget sin styrke i at værne om møder med et formål. "Jeg har en mere struktureret tilgang til min rolle nu, end jeg havde, da jeg var yngre," deler han om sin udvikling som leder.

Fremtiden er grøn, men kræver samarbejde

Spørgsmålet om fremtiden bringer et smil frem hos Henrik Brinch-Pedersen.

"Fremtiden ser grøn ud," siger han og pointerer vigtigheden af teknologi og innovation. "Verden har problemer nu, som er affødt af den måde, vi mennesker har gjort tingene på indtil nu. Vi bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde," forklarer han engageret.

Med hans vision og fokus på grøn omstilling og teknologisk innovation ser Henrik Brinch-Pedersen en lyse fremtid for instituttet og hele sektoren.

"Hvis vi tør bruge ny teknologi og integrere den," siger han, "så ser jeg ret lyst på fremtiden."

Henrik Brinch-Pedersens rejse fra agronomi til viceinstitutleder afspejler ikke bare hans passion for planter og forskning, men også hans ønske om at drive forandring gennem innovation og bæredygtighed. Hans mission om at placere planterne i hjertet af den grønne omstilling og omfavne teknologiske fremskridt vil, ifølge viceinstitutlederen selv være en god og spændende retning for Institut for Agroøkologi og dets fremtidige initiativer.