Aarhus Universitets segl

“Nysgerrighed er drivkraften bag min forskning”

Mette Vestergård Madsen er uddannet biolog. I dag studerer hun planternes selvforsvar, holder styr på jordens mikroorganismer og interaktionerne mellem planter og livet i jorden ved Institut for Agroøkologi med Aarhus Universitet.

Foto: Mette Vestergård Madsen

Det er en grundlæggende nysgerrighed, der hver dag får Mette Vestergård Madsen til at køre turen til Flakkebjerg, en landsby tæt på Slagelse. Her ligger Aarhus Universitets afdeling kaldet AU Flakkebjerg, hvor Mette Vestergård Madsen arbejder som seniorforsker på femte år. Men nysgerrigheden, den startede allerede, da hun i sin tid læste biologi på Københavns Universitet.

“Jeg havde ikke læst ret længe, før jeg vidste, at biologien i jorden og dens organismer var vejen frem for mig,” fortæller hun.

Nysgerrig og nyuddannet biolog

I 2003 stod hun som nyuddannet biolog og skulle finde den rette kurs. Valget var ikke svært, for nysgerrigheden var stor, og en ph.d. på Københavns Universitet om interaktioner mellem planter og livet omkring planterødderne blev næste skridt. Men som det er med nysgerrighed, så kan den ændre form og ikke mindst emne, og det gjorde det også for Mette Vestergård Madsen. Efter at have afleveret sin ph.d.-afhandling søgte hun et Carlsberg-stipendium til en postdoc stilling.

“Dengang kunne man nemlig søge stipendier, hvor man ikke behøvede at forlade landet, og jeg var så heldig, at jeg fik et tre-årigt projekt,” fortæller hun.

I tre år arbejdede hun således med at undersøge og beskrive fortidige samfund af nematoder, de selvsamme organismer, der optager meget af hendes tid den dag i dag.

Faktaboks – Nematoder

Nematoder er rundorme. De er nogle af de mest udbredte dyr på jorden, og det anslås, at der findes 1 million arter. Nematoder findes i en lang række miljøer, fra jord og ferskvand til havmiljøer og endda inde i andre organismer. De varierer meget i størrelse, fra blot nogle få mikrometer til flere meter i længden. 

Nematoder spiller vigtige roller i økosystemerne, både som nedbrydere og som rovdyr eller parasitter af andre organismer. Nogle nematoder er også skadedyr på afgrøder og dyr, hvor de kan forårsage betydelig økonomisk skade. Andre anvendes til forskellige formål, f.eks. til biologisk bekæmpelse og til fremstilling af kompost.

“Vi ekstraherede DNA fra nematoder fra op til 40.000 år gamle permafrostsedimenter, og på den måde kunne vi kortlægge, hvilke nematoder, der levede på præcis de områder for så mange år siden. Det var meget fascinerende,” siger Mette Vestergård Madsen.

Adjunktur med fokus på nematoder

Da de tre år var gået, vendte Mette Vestergård Madsen tilbage til den forskergruppe, hun havde skrevet sin ph.d.-afhandling med, men denne gang som postdoc og senere adjunkt. Her arbejdede hun bl.a. med, hvordan klimaændringer påvirker livet, processerne og omsætningen i jorden.

“Jeg arbejdede også med andre projekter, men al mit arbejde var centreret omkring livet i jorden, hvad det betyder for bl.a. plantevækst, og ikke mindst, hvordan responderer det på menneskelig påvirkning,” siger hun.

For seks år siden, mens hun sad begravet i sin forskning, faldt hun over et stillingsopslag, som indeholdt et nøgleord, der endnu engang fik nysgerrigheden til at blomstre op. Denne gang var det et tenure track adjunktur ved Aarhus Universitet, og stillingsopslaget fokuserede bl.a. på nematoder.

“Jeg havde aldrig tidligere set et stillingsopslag, som nævnte nematoder. Min nysgerrighed var vakt, og jeg var ganske enkelt nødt til at søge jobbet,” siger Mette Vestergård Madsen, der dengang ikke var helt sikker på, om hun ville få jobbet:

“Stillingen var indenfor plantepatologi, og jeg var jo ikke plantepatolog. Til gengæld var jeg med i et GUDP-projekt, hvor Per Kudsk var projektkoordinator, så på den måde havde jeg snuset lidt til den verden, og jeg var så at sige mingeleret lidt ind i plantepatologien.”

Parløb om interaktioner mellem planter og jordens mikrobiom

Fem år senere sidder Mette Vestergård Madsen på sit kontor i AU Flakkebjerg med udsigt til et stort blomstrende magnoliatræ, og kan fortælle om fem års forskning på Institut for Agroøkologi.

“Mit fokus er interaktioner mellem planter og jordens mikrobiom, og derudover har jeg min helt egen niche, som handler om lige netop nematoderne. Det er ikke kun nematoderne i sig selv, der gør mig nysgerrig, men også i høj grad deres interaktion med planterne. Det er spændende at undersøge og afdække, hvordan planterne påvirker nematoderne og vice versa, og hvordan nematoderne interagerer med jordens mikroorganismer,” fortæller Mette Vestergård Madsen, der for tiden - i parløb med Mogens Nicolaisen - spiller en vigtig rolle i et nyt og stort EU-projekt kaldet BarleyMicroBreed.

“Vi undersøger bygplanters genom, og undersøger om der er specifikke gener i bygplanten, der er med til at styre, hvilke mikroorganismer, der bliver selekteret på rødderne. Derudover undersøger vi, om lige netop de mikroorganismer kan være med til at styrke plantens modstandsdygtighed overfor tørke,” fortæller hun.

Grundforskning, der kobles til virkeligheden

Grundforskning har været et vigtigt element for Mette Vestergård Madsens forskning, og noget af det, der har været gennemgående i hendes karriere, uanset om det har handlet om nematoder eller ej, er et fokus på, hvilke mekanismer planter bruger til at styre sammensætningen af mikroorganismer omkring sine rødder.

“Vi undersøger blandt andet metabolitter. Det er f.eks. signal- og forsvarsstoffer, der findes i planten, som kan tiltrække eller hæmme mikroorganismer i jorden. Det skal vi blandet andet også kigge på i EU-projektet,” forklarer hun.

Det anvendelige er også vigtigt for seniorforskeren, der håber, at hende forskning vil kunne bidrage med en bedre forståelse af mekanismerne i samspillet mellem planter og mikroorganismer i jorden.

Vi skal lære af naturen

Netop de mekanismer er, ifølge Mette Vestergård Madsen, vigtige at forstå. I samarbejde med professor Inge Fomsgaard fra Institut for Agroøkologi, arbejder hun derfor med samdyrkning af forskellige plantearter. Det ser nemlig ud til, at planter kan hjælpe hinanden og sammen skabe et forstærket forsvarssystem, og det vil måske kunne bruges til at designe fremtidige dyrkningssystemer, hvor den samlede belastning fra skadevoldere er mindre.

“Vi kan lære noget af de naturlige systemer. Vi har måske overset noget i de dyrkningssystemer, vi har i dag, hvor monokultur er dominerende. I fremtiden kan vi have større fokus på samspillet mellem planternes gener og selektion af mikroorganismer omkring rødderne. Der findes f.eks. masser af mikroorganismer i jorden, der kan fremme plantevækst eller beskytte planter mod skadegørere, og hvis man forædlede planter, der er i stand til at samarbejde optimalt med de organismer, der allerede findes, så tror jeg på, at det vil være langt mere langtidsholdbart end f.eks. at tilføre jorden eller planterne vækstfremmende bakterier,” forklarer hun.

Nysgerrigheden har gode kår

Tilbage til nysgerrigheden, den er der stadig, og den er større end nogensinde før. Som Mette Vestergård Madsen selv siger det, hvilken forsker drømmer ikke om at gøre en stor videnskabelig opdagelse, eller i hvert fald om at flytte ting sådan rent videnskabeligt?

“Man vil jo gerne gøre en forskel i verden,” siger hun, og fortæller, at netop de unikke faciliteter i AU Flakkebjerg, hvor hun kan dyrke planter i en petriskål, et vækstkammer eller væksthus eller sågar bare træde ud ad døren og tage forsøgene med ud i marken, er med til at støtte hendes forskning og ikke mindst føde hendes nysgerrighed. Her er mulighederne rige, så forskningen kan fortsætte på højeste niveau, og hvem ved måske nysgerrigheden i sidste ende munder ud i en opdagelse, der i sandhed ændrer verdenen.

Vil du også arbejde ved Institut for Agroøkologi?

Vi har ofte en bred vifte af stillinger slået op, videnskabelige såvel som administrative, og vi opfordrer alle til at søge relevante stillinger hos os.
Her kan du se de ledige stillinger, vi har slået op lige nu.