Plantekongres 2022 - Nyt om kulstof i EU-perspektiv
Med Carbon Farmings forskellige dyrkningstiltag kan man fjerne CO2 fra atmosfære og opnå kulstof lagring i planter og jord. På årets virtuelle Plantekongres har du muligheden for at blive klogere på, hvad Carbon Farming er, hvordan man opnår kulstoflagringen og ikke mindst, hvordan man via MRV-konceptet kan dokumentere effekten.
Carbon Farming er en betegnelse for en række forskellige landbrugsmetoder, der sigter mod at føre atmosfærisk kulstof tilbage til jorden, afgrøder, rødder, træer og blade. Carbon Farming kan føre til øget kulstofindhold i jorden, en forbedret jordstruktur, et mindsket brændstofforbrug, en større biodiversitet i og på jorden, en forbedret næringsstofudnyttelse, nedsat CO2-udledning fra landbruget og en forbedret økonomisk bundlinje. Konceptet er et nøglepunkt i både dansk og europæisk klima- og landbrugspolitik. På et webinar i forbindelse med Plantekongressen 2022 vil forsker Martin Hvarregaard Thorsøe, der er forsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, fortælle om kulstof i jorden ud fra et EU-perspektiv.
”Der er gang i flere initiativer på EU-niveau, når vi taler om Carbon Farming, og det er der god grund til. For med Carbon Farming gør vi noget aktivt for at forhindre en fremtidig klimakrise,” fortæller Martin Hvarregaard Thorsøe.
Carbon farming har en fremtrædende position i en række centrale EU strategier og programmer, herunder:
- Farm-2-Fork
- EU Mission: A Soil Deal for Europe
- Soil Strategy
Mere Carbon Farming i fremtiden
Som det fremgår ovenfor er der allerede nu et stort fokus på Carbon Farming, og det fokus bliver ikke mindre i fremtiden.
På sit webinar, der afholdes torsdag d. 13. januar 2022 kl. 11.15 – 12.00, vil Martin Hvarregaard Thorsøe fortælle også fortælle om de fremadrettede Carbon Farming initiativer, samt hvilke udfordringer, det vil være i et reguleringsmæssigt perspektiv.
”Der fremsættes nemlig et forslag til et certificeringssystem til lagring af kulstof i jorden i 2022, ligesom den fælles standard for overvågning, rapportering og verificering af kulstoflagring i jorden vil være på vej i slutningen af 2022,” forklarer Martin Hvarregaard Thorsøe.
Virtuel Plantekongres
Dette webinar er en del af Plantekongres 2022. Igen i år er bliver Plantekongressen afholdt virtuelt på grund af Covid-19 pandemien. Men indholdet er stadig det samme, nu kan du blot følge de mange spændende oplæg hjemme fra stuen, når de afholdes som webinarer. Udover dette webinar kan du høre om:
- Biochars effekt på landbrugsjorden – Ved pyrolyse omdannes biomassens kulstof til meget stabile C-forbindelser. Det betyder, det ikke er fødegrundlag for markens mikro- og makroliv. Til gengæld har biochar potentiale som kulstoflagring, og det har positive effekter på såvel jordens fysik og kemi, som det kan betyde noget for livet i jorden.
- Effekt af efterafgrøder og planterester på lattergas – Planterester kan frigive lattergas ved nedmulding. Men efterafgrøder kan også mindske lattergasemissionerne ved at optage kvælstof og hindre udvaskning. Hør om mulighederne og komplikationerne ved planterester og efterafgrøder til at reducere lattergasudledningen.
- Fremtidens korn – Klimaet er blevet mere ustabilt og ekstremt, og derfor byder fremtiden på nye krav og udfordringer for kornproduktionen. Kornet skal være klimatolerant og samtidig have en høj sundheds- og ernæringsmæssig kvalitet.
Læs mere om Plantekongres 2022, se det nye program og tilmeld dig på www.plantekongres.dk
Yderligere oplysninger | |
Kontakt | Forsker Martin Hvarregaard Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: martinh.thorsoe@au.dk |