Enårig rapgræs er en af de mest almindelige ukrudtsarter i Danmark. Den spirer løbende gennem hele vækstsæsonen og findes derfor i alle afgrøder. Derudover kan den have flere generationer på et år.

”Problemerne med enårig rapgræs er særligt store på marker, hvor man dyrker majs eller frøgræs. Her har landmanden nemlig kun ganske få muligheder for at bekæmpe ukrudtet kemisk,” forklarer seniorrådgiver Mette Sønderskov fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som leder det nye projekt.

Når der er få kemiske bekæmpelsesmetoder vil udbredt resistens have store konsekvenser, særligt på marker med frøgræs.

”Der er et meget stort krav til renhed i græsfrø, og en udbredt resistens vil i sidste ende kunne betyde, at der ikke længere kan dyrkes f.eks. engrapgræs, fordi avlerne ganske enkelt ikke vil kunne leve op til kravene,” fortæller Mette Sønderskov.

Opblomstring af resistens

Derfor finder forskerne bag projektet det også bekymrende, at der er fundet tilfælde af ALS-resistens hos netop enårig rapgræs (Poa annua). I 2019 og 2020 er der fundet resistens i ti populationer. Resistens er i mange tilfælde observeret i intensive majsmarker, men findes også i marker, hvor der har været et varieret sædskifte.

”Det er problematisk. For det første fordi vi her observerer resistens i ti population over en periode på kun to år, forud for de fund har der kun været rapporteret om enkelte tilfælde i Europa. For det andet er resistensen alarmerende, fordi gentagen brug af ALS-hæmmere netop er den bekæmpelsesstrategi, man bruger i både majs og græs til frøproduktion. Der er desuden en hyppig anvendelse af ALS-hæmmere i andre afgrøder,” siger Mette Sønderskov.

Bekæmpelsesstrategier i majs

Sammen med Københavns Universitet og SEGES vil forskerne fra Institut for Agroøkologi undersøge, hvor meget resistensen har spredt sig. Målet er at finde ud af, hvorvidt der er tale om en parallel udvikling af resistens i flere marker og/eller flere områder i de enkelte marker, eller om spredningen er sket fra få områder.

”Udover at undersøge udbredelsen, så vil vi kigge på historikken i de marker, hvor vi har fundet resistens. Hvorfor ser vi så forholdsvis mange tilfælde i Danmark netop nu? ” siger Mette Sønderskov. Hun fortsætter: ”Mange steder dyrkes der majs år efter år i de samme marker, og det øger pr. definition risikoen, derfor vil vi afprøve en række forskellige alternative bekæmpelsesstrategier i majs. Hvilke forbyggende tiltag kan man indbygge i strategien, og hvordan udnytter vi mekanisk bekæmpelse bedst?”

Nogle af de strategier projektet vil afprøve er bl.a. falsk såbed kombineret med mekanisk bekæmpelse både før og efter majsens fremspring.

Betydning af sædskiftet

Sædskiftet er, ifølge forskerne, helt centralt for frøgræsproduktion. Man dyrker frøgræs i et sædskifte med minimum tre år mellem frøgræsmarkerne. Den primære indsat vil derfor være forebyggende i de år, hvor frøgræsset ikke dyrkes på markerne. Der er mange flere bekæmpelsesmuligheder i de afgrøder, der dyrkes mellem frøgræs end i frøgræs selv.

”Derfor vil vi undersøge en række forskellige almindelige afgrøders konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Det gør vi under kontrollerede forhold i væksthus, men også i markforsøg. Målet er at finde de afgrøder, der kan hjælpe med at mindske ukrudtets frøproduktion og dermed begrænse, eller i hvert fald forhindre, at jordens frøpulje øges,” fortæller Mette Sønderskov, der påpeger, at netop det med frøpuljen i jorden også er en del af projektet.

”Vi vil gerne sikre os en bedre forståelse for frø af enårig rapgræs’ overlevelsesevne i jorden. Derfor vil vi grave frøprøver ned i forskellige dybder i jorden og løbende undersøge deres spireevne,” afslutter hun. Forskellige typer af jordbearbejdning vil placere frøene i forskellige jorddybder og dermed forventes at have betydning for fremspiringen.