Tunge maskiner i marken kan være med til at presse jorden sammen, og det skader jordens evne til at optage både vand og næringsstoffer. Det påvirker derfor også afgrødernes vækst, og i sidste ende kan det påvirke markens udbytte negativt. Derudover stiger risikoen for kvælstofudvaskning og udledning af lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Jordpakningen udgør med andre ord et stort problem for både miljø og landbrug, og klimaforandringerne betyder, at det i fremtiden vil være endnu vigtigere, at de danske marker kan håndtere store mængder nedbør. Det kan de ikke, hvis jorden er hårdt komprimeret på grund af tunge maskiner.

Begrænser klimapåvirkningen

I et nyt GUDP-projekt vil forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet mindske jordpakningen, så der bliver udvasket mindre kvælstof, fosfor og pesticider, udledt mindre lattergas og lagret mere kulstof. Projektet kaldes “SOLGRAS – Optimization of field traffic to ensure soil protection and efficiency: the case of grass harvest.” Her vil forskerne udvikle et system, der tager udgangspunkt i høst af slætgræs. Udgangspunktet er således kun på et enkelt dyrkningssystem, men projektgruppen forventer at kunne anvende samme teknologi til at optimere andre kørsler med tunge læs, som f.eks. høst af andre afgrøder eller transport af gylle.

”Slætgræs er meget følsomt overfor skadelig jordpakning, og der høstes mange gange i løbet af et år, så vi kan afprøve vores løsning flere gange i løbet af projektet,” forklarer seniorforsker Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi, der er projektleder for SOLGRAS. ”Vi vurderer, at vores projekt kan begrænse klimapåvirkningen ved slætgræs med i alt 360 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Udbredes systemet til 160.000 hektar af den danske landbrugsjord, giver det 57.600 tons CO2-ækvivalenter om året. Samtidig forventer vi, at mere bæredygtig kørsel i marken kan øge landmandens udbytte i slætgræs med 20 procent,” fortsætter han.

En sidegevinst ved optimal kørsel i marken er besparelser i brændstof, som igen er godt for miljøet og for landmanden.

Det skal være nemt

Hvis projektet skal lykkes, er det vigtigt, at det er nemt for landmanden at optimere sin kørsel på markerne. Der findes i forvejen mange forskellige teknologier, men ifølge forskerne vil det være hensigtsmæssigt at udvikle et system, hvor de forskellige teknologier kan kombineres. Et eksempel kan være automatisk dæktryksystemer. Dæktrykket spiller en stor rolle for jordpakning og brændstofforbrug. Derfor er det en af de teknologier, man i projektet ønsker at inddrage.

Hensigten er, at det nye system vil støtte landmanden i at beslutte den bedst egnede rute på marken. Ved at sammenligne forskellige kørsler, vil man kunne fastlægge en rute, der mindsker risikoen for jordpakning, sparer på brændstof og arbejdstid mest muligt.

Projektet vil producere data, som kan bruges til at automatisere systemet og vejlede landmanden. Dataene vil være en kombination af data fra satellitter og en jorddatabase. Det vil kunne bruges til at producere digitale jordkort i høj opløsning. Derudover vil der også indgå data for topografi og vejr i det nye system.

Systemet bygger på en model til at vurdere risikoen for jordpakning fra et afsluttet GUDP-projekt kaldet COMMIT. Herudfra vil forskerne videreudvikle og specialisere systemet med mere præcise data om jord, klima og maskintype. Der er nemlig mange forskellige faktorer, der spiller ind, når det handler om kørsel i marken. Maskinerne har forskellige størrelse, vægt og trækkraft. Dæktrykket er afhængigt af vægten på lasten. Forskere fra Institut for Elektro- og Computerteknologi vil være med til at udvikle algoritmer til optimering af maskinernes ruter.