Der er et enormt fokus på CO₂ udledninger fra landbruget, og det fokus bliver næppe mindre i fremtiden. Med Klimalovens mål om at reducere CO₂-udledningen med 70% i 2030 (med 1990 som reference år) er fokus yderligere skærpet. Derfor har mange fået øjnene op for lavbundsområderne og deres potentiale til at mindske udledningen af CO_2. 

Landbundsjorde og tørvejorde

Der findes forskellige typer af lavbundsområder. Tørvejorde indeholder mere end 12% kulstof, mens kulstofrige lavbundsjorde indeholder mere 6%. Det er førstnævnte, der er hovedfokus for et nyt projekt med deltagelse fra blandt andet Aarhus Universitet kaldet ReDoCO2, Men hvad er tørvejorde egentlig? Det har sektionsleder Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet en god forklaring på: 

”Tørvejorde er områder med et meget højt indhold af kulstof. De bliver dannet, fordi plantemateriale aflejres år efter år, mens jorden stadig er mættet af vand. Så længe området er vådlagt, så er jorden iltfattig, og derfor kan plantematerialet ikke omsættes af mikroorganismer. Der er brug for ilt til den proces. Med andre ord, så rådner plantematerialet ikke, og CO₂ bliver lagret i jorden som kulstof i stedet for at bliver udledt til atmosfæren som drivhusgas.” 

Intensivering har ført til drænede tørvejorde

De sidste 200 års udvikling i landbruget har ført til øget intensivering, og det har betydet dræning af lavbundsområder, herunder også tørvejorde. Områderne er blevet drænet, så man har kunnet høste spagnum, græsse kvæg eller dyrke jorden.  

”Når et tørve- eller lavbundsområde bliver drænet, så kommer der ilt til de tidligere iltfattige jorde, og det betyder, at alt det aflejrede plantemateriale nu kan omsættes og nedbrydes, og det betyder, at områder, der tidligere ophobede CO₂ pludselig bliver en af de helt store kilder til udledning af CO₂. Men hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdriften igen, stopper dræningen og vådlægger arealerne, så er det faktisk muligt at bremse udledningen af CO₂ fra de her kulstofrige jorde og igen binde CO₂. Men vi har brug for at kortlægge områderne, så vi ved, hvor vi skal starte for at få den største reduktion i CO_2,” for pengene forklarer Mogens Greve. 

Samarbejder om beslutningsværktøj

Ved hjælp af dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, kunstig intelligens og 3D-software vil partnerne i ReDoCO2 revolutionere kortlægningen af tørvejorde i Danmark, således at en vådlægning i sidste ende ikke alene bliver lettere og mere nøjagtig, men også så effektiv som mulig. 

Foruden Aarhus Universitet deltager Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM i ReDoCO2. Sammen vil de udvikle et kortlægningsværktøj, som med stor præcision og høj detaljeringsgrad skal kunne kortlægge store områder med tørvejord. Målet er, at værktøjet skal kunne afdække tørvens indhold og potentiale for reducering af CO₂-udledning. Derudover er det også planen, at man skal kunne kortlægge dybden af det terrænnære grundvand i områderne førvådlægningen.  

”Vi vil gerne udvikle et værktøj, der kan opsætte forskellige klimatilpasningsscenarier, som viser nettoudledning af CO₂ ved henholdsvis status-quo, ophør af landbrugsdrift og vådlægning af jorden,” forklarer Mogens Greve. 

Værktøjet er tænkt som et beslutningsredskab, som kan bruges i prioriteringen af, hvilke jorde, der bør udtages først for at opnå størst mulig klimaeffekt. 

Droner og sensorer skal kortlægge CO₂

ReDoCO2 løber til udgangen af 2024, og i løbet af de første par år er det planen, at partnerne skal udvikle og afprøve screeningsværktøjet på tre udvalgte pilotområder:  

• Termestrup Enge
• Nørreådalen
• Store Vildmose

”Vi har valgt netop de tre områder, da de repræsenterer forskellige sammensætninger og tykkelser af tørvejorde. Desuden er det nogle af de største områder med sammenhængedende tørvejord, vi har her i Danmark. Her kommer vi til at arbejde med en kombination af banebrydende dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, maskinlæring, 3D-software til visualisering og cloudbaseret data- og beregningsplatforme. I sidste ende vil forsøgene i vores pilotområder være med til at revolutionere kortlægningen af tørvejorde både nationalt og globalt, fordi det kan gøres i hidtil uset detalje, som giver os mulighed for at lave nøjagtige estimater af kulstoflagre og aktuelle CO₂-emissioner,” fortæller Mogens Greve. 

ReDoCO2 kan hjælpe beslutningstagere

Som følge af målene om at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget, så er der stort fokus på udtagning af tørvejorde, men der er bl.a. usikkerhed om, hvor man opnår størst effekt. 

”Vi håber, at vores redskab kan give den nødvendige indsigt i, hvilke jorde, der kan give størst effekt her og nu,” forklarer Mogens Greve. 

Og ifølge partnerne i ReDoCO2, så er en analyse af Danmarks tørvejorde nødvendig, da de boringer og kort, som i dag bruges til at vurdere udbredelsen af tørvejordene er fra 2010.  

”Det er altså mere end 10 år siden, og meget kan ske på ti år i sådan et område. Tørvejorde er jo ikke en statisk størrelse og tørven svinder i størrelse i takt med at plantematerialet nedbrydes. Det betyder også, at i takt med at tørven svinder ind, så forsvinder potentialet for at bruge områderne til at mindske udledningen af CO₂ tilsvarende. Og netop derfor er ReDoCO2 projektet så vigtigt, da vi i løbet af forholdsvis kort tid vil kunne hjælpe beslutningstagere træffe velinformerede prioriteringer i forhold til udtagning af tørvejorde i Danmark,” siger Mogens Greve.