Økologisk ukrudtsbekæmpelse og opblomstring af et ny super ukrudt
Hvordan påvirker det jorden, når den økologiske landmand bekæmpe ukrudt mekanisk? Og hvornår på sæsonnen er det bedst at bekæmpe? Og er landbrugsproduktionen truet af en ny superukrudt?
Ukrudt for som bekendt ikke så let. Konventionelle landmænd kan benytte pesticider, men oplever større og større problemer med resistens. De økologiske landmænd bekæmper mekanisk, men måske uden at vide, hvordan det kan påvirke hans jord og udbytte. Og indenfor de senere år er et nyt super ukrudt dukket op, kan vi bekæmpe det?
Ingen bivirkninger med mekanisk bekæmpelse af rodukrudt på økologiske marker
Økologiske landmænd er nødt til at sætte deres lid til, at de kan bekæmpe ukrudt mekanisk fremfor at bruge pesticider, som de konventionelle landmænd kan. Der er med andre ord brug for metoder, der effektivt kan bekæmpe flerårigt ukrudt.
Hertil benyttes ofte mekanisk behandling af jorden, men hvordan påvirker det jordstrukturen, giver det anledning til flere eller måske færre sygdomsangreb og hvad med kornudbyttet?
Alt det blev undersøgt i et 4-årigt forsøg i Norge.
”Det er et ret interessant forsøg, fordi det er sjældent i litteraturen, at der er flere elementer med på samme tid. Ofte ses der alene på ukrudt eller sygdomme, men her har vi taget flere elementer med på en gang, så vi kan se, om de mekaniske behandlinger giver afledte og uhensigtsmæssige effekter på jordstruktur og kornsygdomme,” forklarer lektor Bo Melander fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Læs mere om forsøget og resultaterne her.
Er væselhale det nye super ukrudt?
En ny ukrudtsart er de seneste år blevet et stort problem i vintersæd og frøgræs. Og viden om væselhale har været meget begrænset. Men i begyndelsen af året udkom en ny artikel, som havde undersøgt ukrudtartens biologi, fænologi, konkurrenceevne og effekten af forskellige bekæmpelsesstrategier.
”Der er tale om en forholdsvis ny ukrudtsart, som i starten var meget lokal og kun optrådte i nogle specifikke afgrøder, som f.eks. rødsvingel. Men nu har den spredt sig og er efterhånden blevet et problem på mange arealer og i mange afgrøder, i særdeleshed i vintersæd og frøgræs,” fortæller professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg.