Hun har altid været fascineret af landbrug, og hvor vores mad kommer fra, derfor er det kun naturligt, mener Sara Miller Johansen, at det også skulle bane vejen for en karriere indenfor forskning.  

”Da jeg tog min bachelor, blev jeg introduceret til genetik og bioteknologi, og jeg blev grebet af tanken om at forstå og ikke mindst påvirke, hvordan planter vokser og beskytter sig selv,” fortæller hun.  

Både hendes kandidat og ph.d. førte hende endnu dybere ind i en verden bestående af planters kemi. Her kunne hun arbejde med planters forsvarsmekanismer og de komplekse stoffer, planterne selv producerer for at overleve i naturen. Efter sin ph.d. havde Sara Miller Johansen valget mellem job i industrien og en akademisk karriere, og hun fik flere tilbud i industrien. Dog var det tilknytningen til planter, der manglede i de job, hun blev tilbudt, og det sammenholdt med muligheden for at arbejde i landlige og naturprægede omgivelser på Flakkebjerg gjorde, at hun valgte forskningen. Dertil var muligheden for at arbejde med et projekt, som allerede havde vakt hendes interesse under ph.d.-studiet, endnu en motivationsfaktor. 

En bitter kartoffel 

Baggrunden inden for genetik og bioteknologi spiller en stor rolle i Sara Miller Johansens nuværende forskning, hun har nemlig et mål: at skabe mere biodiversitet i landbruget og bidrage til den grønne omstilling. Hun arbejder derfor med “glemte” afgrøder og vilde planter for at udvikle nye og mere robuste afgrøder ved hjælp af bioteknologi og genetisk transformation.  

”Sådan som landbruget fungerer nu, dyrker vi kun en lille håndfuld afgrøder i stor skala på verdensplan. Det er risikabelt i forhold til både klimaændringer og fødevaresikkerhed, hvad nu hvis de her afgrøder pludselig ikke kan dyrkes længere?” siger hun.  

Sara Miller Johansen mener at vejen frem for langbruget er biodiversitet. Og når hun snakker biodiversitet, så er det ikke kun i traditionel forstand, men snarer diversitet i, hvilke afgrøder vi dyrker på markerne. Derfor arbejder hun sammen med sine kolleger på at domesticere vilde planter og glemte afgrøder ved hjælp af bioteknologiske metoder. Personligt arbejder hun med en nær slægtning til kartoflen, fordelen ved den fremfor de kartofler, vi dyrker i dag er, at den fra naturens side er sygdomsresistent.  

”Tænk hvis vi kan omdanne denne vilde plante til en ny afgrøde, der ikke kræver sprøjtemidler, og så kan modstå nogle af de sygdomme, der ellers kan være en plage for kartoffelavlere. Det kan være et lille skridt mod en mere bæredygtig fødevareproduktion,” forklarer Sara Miller Johansen, der påpeger, at der dog er et stort problem: hendes kartoffelplante er bitter. Den producerer ganske enkelt en hel del uønskede bitterstoffer. Selv samme bitterstoffer er også grunden til, at planten er så sygdomsresistent, som den er.  

“Vi vil rigtig gerne udvikle en version af den her plante, som nøjes med at producere bitterstofferne i bladdelene og ikke i knoldene. Det er en kompleks proces, men når det lykkes, så bliver det fantastisk at tænke på, at noget, jeg har været med til at udvikle i laboratoriet, måske en dag kan ende på vores middagsborde,” fortæller hun.  

Udfordringerne i laboratoriet – og de små sejre 

Forskningens praktiske aspekter kan til tider være udfordrende. Sara Miller Johansen peger på de mange småting, der kan drille i laboratoriet, som forsinkelser i leverancer eller teknisk støtte, som en del af hverdagen. På trods af dette er der store sejre, der driver hendes arbejde fremad, som fx den nylige succes med at udføre genetisk transformation på en vild plante, en afgørende milepæl for hendes projekt. Denne opdagelse kan potentielt føre til udviklingen af afgrøder, der har en bedre næringsværdi og kræver færre ressourcer. 

Drømmen om en fremtid med flere bælgplanter 

Sara Miller Johansen ser en stor fremtid for nye plantebaserede afgrøder, og hendes håb er, at hendes forskning kan være med til at introducere nye proteinafgrøder som bælgplanter i fødevareproduktionen. Hun har allerede søgt om midler til et projekt, der handler om bælgfrugter, som både kan gavne klimaet og diversiteten i landbruget.  

”Tænk hvis jeg en dag oplevede, at en af de afgrøder, jeg har arbejdet med, blev dyrket og brugt i stor skala. Det er drømmen,” siger hun. 

Hun er ikke i tvivl om, at hendes forskningsområde vil vokse i takt med den øgede interesse for forskning i bæredygtigt landbrug. Derudover håber hun, at fremtiden bringer et gennembrud inden for anvendelse af genetisk modifikation i Europa, hvilket ville kunne give nye muligheder for at udvikle afgrøder, der både er klimavenlige og effektive til at imødegå fremtidens udfordringer. 

Et liv uden for forskningen 

Trods en travl forskningshverdag formår Sara Miller Johansen at balancere sit arbejde og fritid. Hun og hendes familie har købt et lille landsted, hvor de holder høns og dyrker grøntsager. Det knytter hende tættere på både natur og landbrug, det kommer ligesom ind under huden på en, forklarer hun, når man selv står med fingrene dybt begravet i mulden. 

“Naturen og dyrkning af jorden inspirerer mig både i mit arbejdsliv og min fritid, og det giver mig en dejlig ro, når jeg efter en travl dag i laboratoriet, kan gå ud og se til min køkkenhave og mine høns,” fortæller hun, og forklarer, at det er en ro, der er nødvendig, for en forskerkarriere kommer man ikke sovende til. Man skal være oppe på dubberne og der er mange arbejdstimer. Derfor mener hun også, at det er vigtigt, at man er god til at adskille arbejde og fritid, så man har energi til begge dele. Det kræver nemlig ikke bare evner ud i at forske, hvis man vil være forsker, man skal også være dygtig til at skrive ansøgninger og hive penge hjem, der kan større den forskning, man gerne vil begå. 

Usikkerheden som en udfordring 

Det er netop også finansiering af forskningen, der kan skabe den største usikkerhed, især hun yngre forskere som Sara Miller Johansen. “Det skaber en usikkerhed med hensyn til midler og projektansættelser, jeg kan jo ikke vide, om jeg kan få den finansielle støtte, jeg har behov for, for at kunne gå i gang med næste projekt,” siger hun. Som ung forsker ønsker Sara Miller Johansen sig gerne større stabilitet, især hvis hun en gang skal stifte familie. Hun peger på, at den evige jagt på nye forskningsmidler er både tidskrævende og ofte stressende. Alligevel er hendes ønske om at gøre en forskel en drivkraft, der holder hende i forskningen—selv i en verden, hvor sikkerheden i arbejdslivet til tider kan være begrænset. 

Vil gerne gøre en forskel 

For Sara Miller Johansen handler forskning ikke kun om at generere ny viden; det er en mulighed for at skabe konkret forandring og udvikling i landbruget. Med øget fokus på bæredygtighed og diversitet ser hun optimistisk på fremtiden for sit forskningsområde, og hun tror på, at de næste år vil bringe store gennembrud – ikke mindst, hvis reguleringerne af genmodificerede planter ændres i Europa, hvilket vil åbne op for nye muligheder.  

"Mit håb er, at min forskning kan bidrage til en grønnere og mere divers fremtid for landbruget – hvor vi kan tage bedre hensyn til både miljøet og de fremtidige generationer," afslutter hun. 

Kontakt

Sara Miller Johansen - klik her.