Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Agro

Plantegenetik lærer os om spelt og gammelt øl

En hvedemutant fundet ved et lykketræf og korn bevaret siden oldtiden hjælper os med at lære om fortiden og giver muligheder for at skabe ny viden til glæde for fremtiden.

Forkullet malt fra Vikingetiden fundet ved Hundborg i Danmark. Foto: Peter Steen Henriksen - Nationalmuseet.

Ved hjælp af molekylære teknikker indenfor genetik og bioteknologi kan man afsøge plantegenetiske ressourcer. Det kan give os et indblik i planters egenskaber, og være med til at skabe grundlag for videreudvikling af vores afgrøder. Det kan også være med til at kortlægge planternes rejse igennem landbrugshistorien. 

Ny hvedemutant kan lære os mere om spelt

Der er forskel på hvede og spelt både i forhold til udseende og bageegenskaber. 

”Der er mange, som har en forestilling om, at spelt er en form for ”urhvede”. Tidligere havde man da også en teori om, at spelt er forfader til hvede, fordi den har nogle træk til fælles med hvedes vilde forfædre. Man har længe vist at disse træk er knyttet til en bestemt variant af genet Q kaldet q varianten. I dag har man både arkæologiske fund og DNA-beviser for at q varianten er blevet genintroduceret i hvede ved en krydsning med en af de vilde forfædre. Det vil altså sige at den almindelige hvede er ældst og forskellen ligger i et enkelt gen,” fortæller Claus Krogh Madsen fra Institut for Agroøkologi.

Ved et tilfælde opdagede forskerne en mutation i genet G i en hvedesort, og det giver anledning til meget ny forskning i hvede of spelt. Det kunne blandt andet skabe grund for en undersøgelse at, hvorvidt spelt er sundere end hvede, som mange tror. 

Læs mere her.

Ny metode kan måske finde Danmarks ældste øl

Hvornår bryggede man øl for første gang i Danmark. Ved hjælp af elektronmikroskopi kan forskere nu finde frem til ændringer i cellestrukturen som følge af maltning i korn helt tilbage til stenalderen.

”Det betyder med andre ord, at vi nu har en metode, der kan give os endnu mere viden om fortidens landbrug, specielt om man har lavet malt, og hvor tidligt man har lavet det,” forklarer Kim Hebelstrup, der har bidraget til projektet med sin ekspertise i stivelse og planter. Ligesom han, som lektor indenfor afgrødegenetik og bioteknologi har en stor viden om, hvad der foregår på celleniveau i kornet.

Sammen med arkæologer fra National Museet, skal han nu i gang med at undersøge en lang række af de ældste kornfund fra Danmark for at påvise maltfremstilling i oldtiden.

Læs mere her.