Det er godt for både klima og miljø, når der dyrkes græs i stedet for korn på markerne. Græs har også den fordel, at det er mere robust overfor langvarig tørke eller regn. På et webinar i forbindelse med Plantekongres 2022 vil Poul Erik Lærke, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet forklare, hvordan flerårige afgrøder som græs kan være med til at mindske udledningen af lattergas, og hvordan de flerårige afgrøder kan være med til at ændre jordens kulstofindhold.

Under IPCCs værdi på én procent

Ifølge retningslinjer fra IPCC (International Panel on Climate Change) bliver én procent af det tilførte kvælstof til lattergas. Men hvis man kan dokumentere målinger af faktiske klimagas-udledninger, så kan man bruge dem i stedet for IPCCs ene procent. I et langvarigt forsøg har Institut for Agroøkologi undersøgt den årlige udledning fra en række afgrøder, som Poul Erik Lærke vil præsentere på sit webinar tirsdag d. 18. januar2022 kl. 13.00-13.45.

Moderat udledning selv ved høj tilførsel af kvælstof

En udfordring ved højtydende flerårige græsafgrøder er, at de kræver stor tilførsel af kvælstof, hvilket vil kunne ophæve klimafordelene ved produktion af græs til bioraffinering, i hvert fald hvis man skal vælge IPCCs værdi på én procent.

”I vores forsøg fandt vi, at de årliges emissionsfaktorer for både flerårigt græs og majs lå under IPCCs værdi på én procent,” fortæller Poul Erik Lærke.

De flerårige afgrøder er gode til at optage gødningen, og når der ikke er tilgængelig nitrat i jorden, så udledes der heller ikke lattergas. Selv i omlægningsperioden, hvor der er stor risiko for store udledninger af lattergas har målinger fra forsøget hos Institut for Agroøkologi vist, at de lå et godt stykke under én procent.

”Samlet set er det stadig vores konklusion at omlægning fra enårige til flerårige afgrøder, der også kan anvendes til bioraffinering, vil kunne reducere landbrugets klimaaftryk, men det er vigtigt at omlægge græs på den rigtige måde, så efterfølgende afgrøder kan benytte det kvælstof, der er i jorden” forklarer Poul Erik Lærke.

Hør meget mere på webinaret ”Flerårige afgrøder som virkemiddel” tirsdag d. 18. januar 2022 kl. 13.00 – 13.45.

Virtuel Plantekongres

Dette webinar er en del af Plantekongres 2022. Igen i år er bliver Plantekongressen afholdt virtuelt på grund af Covid-19 pandemien. Men indholdet er stadig det samme, nu kan du blot følge de mange spændende oplæg hjemme fra stuen, når de afholdes som webinarer. Udover dette webinar kan du høre om:

• Biochars effekt på landbrugsjorden – Ved pyrolyse omdannes biomassens kulstof til meget stabile C-forbindelser. Det betyder, det ikke er fødegrundlag for markens mikro- og makroliv. Til gengæld har biochar potentiale som kulstoflagring, og det har positive effekter på såvel jordens fysik og kemi, som det kan betyde noget for livet i jorden.
   
• Effekt af efterafgrøder og planterester på lattergas – Planterester kan frigive lattergas ved nedmulding. Men efterafgrøder kan også mindske lattergasemissionerne ved at optage kvælstof og hindre udvaskning. Hør om mulighederne og komplikationerne ved planterester og efterafgrøder til at reducere lattergasudledningen.
   
• Fremtidens korn – Klimaet er blevet mere ustabilt og ektremt, og derfor byder fremtiden på nye krav og udfordinger for kornproduktionen. Kornet skal være klimatolerant og samtidig have en høj sundheds- og ernæringsmæssig kvalitet.

Læs mere om Plantekongres 2022, se det nye program og tilmeld dig på www.plantekongres.dk