Med en baggrund i biologi og en fascination for livets mysterier, valgte Lars Elsgaard den naturfaglige vej. Det var dog ikke helt den vej han havde forudset, men mangel på blanketter til at vælge en sproglig linje i gymnasiet, fik ham til at søge ind på den matematiske linje. Den beslutning har ført ham på en videnskabelig rejse indenfor forståelsen af mikrobiel økologi og mikroorganismernes betydning for landbrugsjorden. 

Fra dybhavet til landbruget 

Lars Elsgaard beskriver sin interesse for mikrobiologi som et produkt af tilfældigheder. Mens han studerede ved Aarhus Universitet, fik han mulighed for at komme til Frankrig og arbejde med prøver fra bunden af dybhavet, hvor han sammen med sin forskergruppe stødte på en hidtil ukendt verden af mikroorganismer og deres samspil med dybhavets dyreliv. Det var her, han begyndte at forstå, hvor centralt mikroorganismer er for de livsprocesser, der opretholder vores planet.  

“Det var en rejse, der tog mig både til Frankrig og til Afrika. Her studerede vi prøverne fra varme kilder på havets bund og undersøgte de mikroorganismer, der lever her. Vi lavede blandt andet feltarbejde ved Lake Tanganyika, hvor vi boede i telt ved søbredden i en måned og studerede livet ved søens varme kilder,” fortæller den nyudnævnte professor, der blandt andet havde et J.P. Jacobsen Rejsestipendium med på vejen.  

Hjemvendt fra sit ph.d.-studie i Frankrig lagde Lars Elsgaard dybhavets organismer bag sig. Han fik en stilling i Foulum, det der i dag hedder AU Viborg. Her arbejdede han med mikroorganismer i jorden, især med fokus på at studere deres rolle i landbrugsjorden.  

“Et af mine første projekter handlede om at finde mikroorganismer, der kunne omsætte plantehormonet ætylen. Vi skulle forsøge at forhindre væksthusplanter i at modne for hurtigt. Selvom missionen ikke lykkedes helt som håbet, førte det til patent på en mikroorganisme, der senere kunne have anvendelser indenfor luftrensning,” fortæller han.  

Lars Elsgaards forskning i landbrugsjord har udviklet sig over tid. Han har arbejdet med emner som kvælstofdynamik, spildevandsslam og drivhusgasser, og han har bidraget til at forstå, hvordan landbruget påvirker miljøet. På det seneste har hans fokus i høj grad været rettet mod klima og drivhusgasemissioner. 

“I flere projekter har jeg arbejdet med målinger af CO2 og lattergasemissioner fra tørvejorde, der nu er drænede og dyrkede. Resultaterne af disse undersøgelser har været med til at påvirke de danske emissionsopgørelser og demonstreret det betydelige potentiale for CO2-frigivelse fra disse jorde,” fortæller han.  

Undervisning og vejledning betyder meget 

Som professor i mikrobiel økologi ser Lars Elsgaard frem til at fortsætte sin forskning inden mikroorganismers betydning for landbrugets næringsstof-forsyning og klimaftryk. Men han er også dedikeret til at uddanne og vejlede unge forskere og støtte deres karriereudvikling, så forskningen kan fortsætte langt ud i fremtiden. 

“Jeg bruger en del kræfter på at undervise på vores bachelor- og kandidatuddannelser,” fortæller han, og forklarer at arbejdet med de studerende og unge forskere, er en vigtig del af hans job. Han sætter i en ære i at hjælpe de unge videre i deres karriere med et håb om, at der også i fremtiden vil være et stærkt hold af forskere indenfor jordens mikrobiologi.  

Biokul - et nyt forskningseventyr 

Et af de nye spændende kapitler i Lars Elsgaards karriere er, ifølge ham selv, arbejdet med biokul, som er biomasse der ved høj temperatur er omdannet til et meget stabilt kulstofprodukt, der kan finde anvendelse på landbrugsjord. 

“Biokul er blevet et hot emne inden for landbrugsforskningen, da det kan have afgørende betydning for kulstoflagring i jorden. Det er et område i hastig vækst, og vi vil gerne undersøge og forstå, hvordan biokul påvirker jordmiljøet og de mikrobielle samfund i jorden,” siger professoren. 

Selvom han glæder sig over det stigende fokus på biokul, er han også bevidst om vigtigheden af langvarige forsøg for at dokumentere effekterne over tid. Han ønsker derfor at være med til at etablere platforme, der kan hjælpe forskere og myndigheder med at forstå, hvordan biokul påvirker jord og kulstoflagring over flere årtier. 

Hans håb for fremtiden inkluderer at opbygge national ekspertise inden for biokul. Det er noget, der efterspørges af myndighederne og landbruget. 

“Jeg vil gerne være med til at sikre, at forskningen kan dokumentere, hvordan biokul påvirker landbrugets bæredygtighed også i et mere langsigtet perspektiv,” forklarer han.  

Lars Elsgaards rejse fra tilfældigheder til professor i mikrobiel økologi har også omfattet et 1-årigt studie som fagjournalist, og er inspirerende eksempel på, hvordan en passion for videnskab og en nysgerrig ånd kan forme vores forståelse af verden og sætte et aftryk indenfor landbrugsforskningens verden. Det er også en rejse, der indimellem fører ham tilbage til sit ophav. Lars Elsgaard, der til daglig arbejder ved AU Viborg, har nemlig igangværende forsøg beliggende på Askov Forsøgsstation i Sydjylland, hvor han selv er vokset op. 

“Det er jo meget sjovt, at hver gang jeg tager til Askov, kan jeg kigge over på mit barndomshjem, som er nabo til forsøgsstationen” siger han, og fortæller, at et af hans ønsker som professor netop er at være med til at starte langvarige forsøg med biokul på forsøgsmarkene tæt på stedet, hvor han tilbragte sine første leveår.  

Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har ansat Lars Elsgaard som professor i mikrobiel økologi med virkning fra 1. oktober 2023. Han afholder sin professortiltrædelse i begyndelsen af 2024, nærmere info følger.  

Mere information 

Kontakt: Professor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Email: lars.elsgaard@agro.au.dk