Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Agro

Sådan kommer du flyvehavren til livs

I et nyt rådgivningsnotat kommer forskere fra Aarhus Universitet med forslag til, hvordan man på bedst mulig vis kan håndtere og bortskaffe flyvehavren, der hvert år koster landbruget dyrt.

Foto: Charlotte Hamann Knudsen

Flyvehavre er en ubuden gæst i Danmark, hvor den hvert år koster mange penge i forsøg på bekæmpelse og i tab af indtægter for landbruget.

Derfor er det også lovpligtigt at bekæmpe flyvehavre.

Men hvordan kan man bedst håndtere og bortskaffe den genstridige ukrudtsplante af græsfamilien – og afgrøder, der er inficeret med flyvehavre?

Det kommer forskerne Peter Kryger Jensen og Bo Melander fra Aarhus Universitet med forslag til i et rådgivningsnotat, der er udarbejdet på foranledning af Landbrugsstyrelsen og som bygger på viden fra tidligere undersøgelser.

Notatet sætter fokus på biogas, varmebehandling og ensilering, og på hvordan arealer håndteres efter store forekomster af flyvehavre.

Biogas og varmebehandling

Tidligere undersøgelser bekræfter, at modne frø af flyvehavre hurtigt mister spireevnen under ophold i et biogasanlæg, både under mesofil (32-35 °C) og termofil (>50 °C ) biogasproduktion.

I tillæg til dette har de fleste nyere biogasanlæg en times varmebehandling ved 70 °C for at kunne dræbe patogener i den afgassede biomasse, men hvor meget flyvehavrefrø påvirkes af denne varmebehandling, kan der ikke gives et præcist svar på. Det er dog afgørende for effekten af varme, at frøene har optaget vand inden varmepåvirkningen:

- Vand fremmer varmeledningsevnen og både umodne og modne flyvehavrefrø tilsat et biogasanlæg må forventes at indeholde væske og at optage yderligere væske i anlægget. På baggrund af en tidligere undersøgelse, vurderes det, at 70 °C i en time vil ødelægge spireevnen på hovedparten af de flyvehavrefrø, som ikke allerede er uskadeliggjorte under biogasproduktionen, fortæller Bo Melander.

Afgasset biomasse i en oplagringstank består ofte af forskellige biprodukter, herunder en betydelig mængde afgasset gylle - og det ved man fra en tidligere undersøgelse er en særdeles effektiv metode til at uskadeliggøre flyvehavrefrø.

- Da den afgassede biomasse fra et biogasanlæg oftest opholder sig 5-6 måneder i en gylletank, forekommer det meget usandsynligt, at der overhovedet vil kunne forekomme spiredygtige flyvehavrefrø, når den afgassede biomasse senere udbringes på marken.

Ensilering

Ensilering af både græs og helsæd i 8 - 13 uger kan, ifølge internationale undersøgelser, effektivt ødelægge spirevnen i flyvehavrefrø, forudsat at der gennemføres en ordentlig ensileringsproces med en effektiv forsuring, der sænker pH til godt 4. De efterfølgende 24-48 timers ophold i vommen på kvæg bidrager yderligere til at ødelægge spireevnen.

Under danske forhold opfodres ensilage, og den efterfølgende gylle bliver opbevaret i gylletanke indtil udbringning på marken. Flyvehavrefrøene vil således gennemgå hele tre processer, der alle vil hæmme / ødelægge deres spireevne.

- Derfor vurderes ensilering af flyvehavreholdigt plantemateriale i mindst 8 uger efterfulgt af opfodring og til sidst opbevaring i gylletank i mindst 3 måneder som en effektiv destruktionsmetode, siger Bo Melander.

Flyvehavre på inficerede arealer

Flyvehavre er en enårig ukrudtsart, der spirer i foråret og producerer frø samme år. Frøene har ved modenhed spirehvile, der sikrer, at de først spirer på det mest optimale tidspunkt. Den største reduktion i andel spiredygtige kerner opnås ved at undlade jordbearbejdning i en periode efter frøkast:

- Når frø af arter med spirehvile efterlades urørt på jordoverfladen, sker der en hurtig omsætning af frøene ved eksempelvis svampeangreb. Indarbejdes frø med spirehvile derimod i jorden ved jordbearbejdning, er frøene i langt mindre grad udsat for forhold, der nedsætter deres levedygtighed, fortæller Peter Kryger Jensen.

På et areal hvor flyvehavre har nået at kaste kerner før eller i forbindelse med bortskaffelse af plantemateriale bør jordbearbejdning derfor undlades. Jo længere tid jordbearbejdning kan udsættes i efteråret eller til det følgende forår, desto større omsætning af frøene kan man forvente:

- Man skal dog være opmærksom på, at flyvehavreplanter, der alene er afhugget, kan skyde igen og nå at sætte spiredygtige frø, med mindre en gentagen afhugning og eller sprøjtning hindrer dette. Nyfremspirede planter bør bortsprøjtes med glyphosat før pløjning, og her er økologiske jordbrug så begrænsede i deres muligheder, siger Peter Kryger Jensen .

På arealer med forekomst af flyvehavre vil tokimbladede afgrøder give de sikreste muligheder for effektiv kemisk bekæmpelse. Desuden vil det være lettere at se flyvehavreplanterne i ærter, roer og kartofler og dermed at håndluge, afpudse eller bortsprøjte inficerede områder.

Læs mere i notatet ”Metoder til håndtering og bortskaffelse af flyvehavre”


Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Studietype Litteraturgennemgang
Finansiering Rapporten er rekvireret af Landbrugsstyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs mere om myndighedsbetjeningen her.
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mere Læs mere i notatet ”Metoder til håndtering og bortskaffelse af flyvehavre”
Kontakt

Peter Kryger Jensen, Seniorforsker, Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed, pkj@agro.au.dk, fastnet: +4587158195 - mobil: +4521206326

Bo Melander, Lektor,  Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed, bo.melander@agro.au.dk, fastnet: +4587158198, mobil: +4522283393