Aarhus Universitets segl

Samdyrkning skal sikre bæredygtighed og fødevaresikkerhed

Dyrk korn og bælgfrugter sammen og få et mere bæredygtigt landbrug. Det er opskriften i et nyt Horizon Europe projekt med deltagelse fra Aarhus Universitet. LEGUMINOSE hedder projektet, der vil undersøge mulighederne for at skabe et mere bæredygtigt landbrug samt øge fødevaresikkerheden for en voksende verdensbefolkning.

Foto: Leguminose

8 milliarder. Sådan lød tallet sidste år. 8 milliarder mennesker befolker nu vores planet. Forsætter væksten som hidtil, vil vi være 10 milliarder mennesker på jorden i 2050. For at kunne brødføde alle de mennesker skal fødevareproduktionen øges med 45%. Ifølge forskerne bag et nyt stort Horizon Europe projekt, kan vi ikke lykkes med at øge fødevareproduktionen så meget, hvis vi fortsætter med at drive landbrug som hidtil. Den intensive brug af gødning og kontinuerlige monokultur ødelægger jordbunden, de naturlige økosystemer og så udleder det store mængder drivhusgasser. Det vil forskere for ti lande gøre op med i det nye Horizon Europe projekt LEGUMINOSE. Målet er at gøre europæisk landbrugspraksis mere bæredygtigt og på samme tid sikre produktiviteten.

Øger jordens sundhed og modstandskraft

Helt central for LEGUMINOSE-projektet er samdyrkning af bælgplanter og korn. Idéen med samdyrkning er at f.eks. bønner og linser dyrkes på samme mark som hvede eller byg, hvor afgrøderne konkurrerer om ressourcerne.

”Samdyrkning er en gammelkendt landbrugspraksis, hvor man dyrker to eller flere afgrøder sammen. Ideen er at man kan udnytte markarealet mere effektivt, og samtidigt forbedre det samlede optag af vand og næringsstoffer, hvilket i sidste ende kan øge udbyttet,” siger seniorforsker Jim Rasmussen fra Institut for Agroøkologi, der deltager i projektet.

En anden mulig fordel ved samdyrkning er, at det kan forbedre jordens sundhed og ikke mindst dyrkningssystemets modstandsdygtighed over for f.eks. plantesygdomme og skadedyr, tørke eller kraftigt nedbør.

”Med klimaforandringerne må vi forvente at opleve mere voldsomt vejr, hvad enten der er tale om hedebølger og tørke eller oversvømmelser som følge af nedbør. Derfor er det en klar fordel for fødevaresikkerheden, hvis dyrkningssystemet bliver mere modstandsdygtig overfor den slags ekstremer,” siger fortsætter han.

Samdyrkning – en nichepraksis

De mulige dyrkningsmæssige og miljømæssige gevinster til trods er samdyrkning ikke en særlig udbredt praksis i Europa, men det vil LEGUMINOSE projektet gerne ændre på.

”Kun 2% af det europæiske landbrugsareal anvendes til dyrkning af bælgplanter og korn sammen. En af årsagerne kan være, at det er udfordrende at finde den rigtige kombination af bælgplante- og kornsorter, der ikke alene passer godt sammen, men som også passer godt ind i de forskellige klimatiske og agroøkologiske zoner i Europa. Det er netop det, vi vil forsøge at finde en løsning på,” forklarer Jim Rasmussen.

180 living labs hos europæiske landmænd

Projektet vil etablere 180 living labs eller levende laboratorier på forskellige landbrug i syv lande fordelt over det meste af Europa, samt i Egypten og Pakistan.

Her vil forskerne arbejde tæt sammen med landmændene for at vurdere, hvordan man ved hjælp af samdyrkning kan reducere brugen af pesticider og gødning, forbedre jordens sundhed og forbedre afgrødernes kvalitet. Idéen er også at undersøge landmændenes motivation til at samdyrke på egne marker. Derudover vil forskerne samarbejde med landmændene om at finde løsninger på potentielle problemstillinger og forhindringer.

Værktøj til europæiske landmænd

Det er planen, at forskerne vil udvikle prognosemodeller baseret på kunstig intelligens og den data, der bliver indsamlet fra de 180 living labs. Resultaterne vil blive indlejret i et interaktivt, webbaseret værktøj, der fremadrettet vil kunne hjælpe landmænd med at vælge den optimale kombination af afgrøder til deres specifikke behov.

Det endelige mål med LEGUMINOSE er altså at give landmænd let tilgængelig og anvendelig dokumentation for samdyrkning af korn og bælgfrugter, der kan hjælpe til en rentabel og bæredygtig omlægning af landbruget.

Projektet støtter derfor også målene i Farm to Fork strategien fra European Green Deal og den europæiske biodiversitets strategi for 2023

 

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Universita Degli Studi Di Firenze (Projekt koordinator), Agencia Estatal Consejo Superior De Investigaciones Cientificas, Instytut Agrofizyki Polskiej Akademii Nauk, Gottfried Wilhelm Leibniz Universitaet Hannover, Universität für Bodenkultur Wien, Technische Universität Wien, European Science Communication Institute, Deutsche Saatveredelung AG, Union de Pequenos Agricultores y Ganaderos, IFAU ApS, Agritec Plant Research R.O., Farm Europe, Confederazione Italiana Agricoltori Toscana, Government College University Faisalabad, University of Reading og The Soil Association (UK)
Ekstern finansiering Horizon Europe
Interessekonflikt Ingen
Projektperiode 2022-2026
Link til videnskabelig artikel

LEGUMINOSE-konsortiet omfatter eksperter fra 21 organisationer, der spænder fra offentlige og private forskningsorganisationer, SMV'er og virksomheder, tænketanke og nonprofit-organisationer. Projektet startede i november 2022 og vil løbe i 48 måneder indtil oktober 2026. Det internationale team planlægger at etablere de første demonstrationer på landbrugsbedrifter allerede i foråret 2023. Du kan læse mere på projektets hjemmeside. Du kan også besøge projektets LinkedIn eller Twitter.

Kontaktdata Seniorforsker Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93522699 eller mail: jim.rasmussen@agro.au.dk