Målet med de nye projekter fra Landbrugsstyrelsen er, at det i fremtiden skal være muligt at opgøre klima- og miljøpåvirkninger fra hver enkelt landbrugsbedrift mere præcist end man kan i dag. I alt indeholder ”Bedriftsudledningsprogrammet” ni projekter, heraf står Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet for de fire og deltager yderligere i to, der er ledet af Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Baggrunden for ”Bedriftsudledningsprogrammet” er aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug (”Landbrugsaftalen”) fra 2021, hvor der blev fastsat en fælles ambition om, at udledning af drivhusgasser og næringsstoffer skal kunne opgøres for det enkelte landbrug. De nye projekter fra Landbrugsstyrelsen bringer denne ambition et skridt tættere på at blive til virkelighed. De næste fem år Institut for Agroøkologi således være med til at forske i bedriftsspecifikke udledninger.

Bidrager til væsentlige poster i de samlede opgørelser

De seks projekter Institut for Agroøkologi deltager i kommer til at bidrage til mere nøjagtige opgørelser af landbrugets udledninger, og sammen med de tre øvrige projekter tilsammen repræsenterer store dele af landbrugsproduktionen.

Projekterne omhandler mange formere for udledninger, herunder drivhusgasserne lattergas og metan, kulstofbalancen, udledning af kvælstof til naturområder og vandmiljø, samt ammoniak til atmosfæren.

De seks projekter med deltagelse fra  Institut for Agroøkologi er:

1. PREMIS – Primære aktivitetsdata til emissionsopgørelser i bedriftsregnskaber (Tommy Dalgaard – Aarhus Universitet, Københavns Universitet, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug)
   Projektet har fokus på aktivitetsdatagrundlaget for bedriftsnære opgørelser af emissioner. Detaljerede primære aktivitetsdata giver potentielt den største tidslige og rumlige opløsning på opgørelserne af emissioner og udledninger. Betydningen heraf belyses og dokumenteres i projektet.
2. NyMarkmodel – Kvælstofudvaskning og ændringer i jordens kulstofpulje på mark- og bedriftsniveau (Jørgen Eriksen – Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES Innovation)
   Projektet vil bidrage med værdier for kvælstofudvaskning fra rodzonen samt ændring af jordens kulstofpulje under hensyntagen til afgrøde, sædskifte, gødskning, jordtype og klima.
3. KortDrænN2O – Kortlægning af lattergasemission fra dårligt drænede mineraljorde (Finn Plauborg – Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, DHI og SEGES Innovation)
   Projektet vil bidrage med data for årlig lattergasemission for marker, hvor der er risiko for vandlidende områder. Denne kombineres med data for jordtype og driftsdata såsom gødningsstrategi og afgrøder. Herved leverer projektet et bud på en emissionsfaktor for lattergas fra dårligt drænede områder.
4. TargWET – Targeted rewetting af drained peatlands for optimal reductions in agricultural greenhouse gas emissions (Mogens H. Greve – Aarhus Universitet, GEUS og SEGES Innovation)
   Projektet vil muliggøre præcis afgrænsning af hotspot-områder for CO₂-emissioner indenfor landbrugets drænede tørveområder. Det vil ske gennem estimering af CO₂-emissioner fra tørvejorder i en opløsning ned til 10 m, som kan aggregeres til bedriftsniveau.
5. MILK – Bedriftopgørelser af MILjø- og Klimabelastning fra mælkeproduktionen (Projektet ledes af Christian Friis Børsten fra ANIVET, deltagelse fra AGRO er Søren O. Petersen - Aarhus Universitet og SEGES Innovation)
   Formålet med projektet er at kvantificere udledninger fra hele malkekvægskæden, indeholdende de væsentligste faktorer vedr. effekt af foder, tab fra køer, stalde og lagre, effekt af anvendelse af gødning til biogas samt tab ved udbringning af husdyrgødning. Projektet vil dels generere viden om faktorer for de enkelte led i kæden, dels om deres samspil.
6. KlimaGødning – Model for klimapåvirkning fra gødningsanvendelse i dansk landbrug (Søren O. Petersen – Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES Innovation)
   Projektets output består af vidensdata og modeller for lattergasudledning fra dyrkede jorde med forskellig gødningstype, jordtype, klima, afgrødefølge og sædskifte, samt effekten af anvendte virkemidler og management af gødning og afgrøderester.