Stor forskningskonference i Aarhus tager fat på den globale kvælstofudfordring
D. 17. til d. 21. juni i år er Aarhus Universitet vært for den XXII Internationale N Workshop. Her samles verdens førende eksperter for at diskutere og finde løsninger på landbrugets kvælstofudfordringer i et globalt perspektiv. Under temaet "Løsning af den Globale Kvælstofudfordring - Muligheder og Udfordringer" sigter den fem-dages konference mod at udforske balancen mellem styring af kvælstofinput i afgrødeproduktion og som del af vores ernæring, mens tab af kvælstof skal mindskes for at beskytte miljøet og sikre fødevaresikkerheden.
Konferencen, der bliver arrangeret af et udvalg fra Aarhus Universitet, herunder Diego Abalos, Jørgen E. Olesen, Klaus Butterbach-Bahl og Hanne Lakkenborg Kristensen, kommer til at byde på et spændende og ikke mindst intellektuelt program. Deltagerne vil kunne dykke ned i seks almindelige og tre særlige sessioner, lytte til syv keynote-præsentationer og deltage i to engagerende paneldebatter. Markforsøg og besøg på forskningsfaciliteter vil give en praktisk dimension til programmet. Du kan se det foreløbige program her.
Spændende keynote-præsentationer
Listen over keynote-talere inkluderer eksperter som Wim de Vries fra Wageningen University, Ute Skiba fra UK Centre for Ecology & Hydrology og Adrian Leip fra Europa-Kommissionen. De vil dække emner, der spænder fra rumlig variation i kvælstofpåvirkninger til kvælstofs rolle i fødevaresystemer og bioøkonomisk omstilling. Find listen over alle keynote-talere her.
Du har selv mulighed for at bidrage
Forskere fra hele verden opfordres til at bidrage til konferencen ved at indsende abstracts. Deadline for indsendelse er netop blevet forlænget, så det kan stadig nås. Fristen er d. 15. marts 2024. Du kan indsende dit abstract her.
Tilmeld dig nu til early bird-priser
Tilmeldingen til XXII N Workshop er nu åben, og du kan nå at tilmelde dig til early bird-prise indtil den 30. april 2024. Klik her for at sikre dig en plads på konferencen.
Mere om XXII International N Workshop
XXII International N Workshop fungerer som platform for globale eksperter og forskere, hvor de kan håndtere de udfordringer, vi står overfor i forhold til kvælstof i landbruget. Konferencen sigter mod at lette videndeling, samarbejde om og udforskning af bæredygtige praksisser inden for kvælstofstyring.
For mere information, besøg vores hjemmeside her. Her vil du finde mere information om konferencen, programmet, talere og tilmeldingsfrister, samt links til indkvartering og praktisk information.
Kontakt |
Seniorforsker Diego Abalos, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet |