Interessen var stor, da Aarhus Universitet tirsdag holdt webinar om rapporten ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer- fodring i praksis”, der blev udgivet 1. maj 2026. 

Mere end 90 deltagere fra erhverv, interesseorganisationer, myndigheder og forskningsinstitutioner lyttede med, da to af forskerne bag rapporten uddybede metode og resultater og til sidst svarede på spørgsmål. 

Baggrunden for undersøgelsen var efterårets meldinger fra landmænd om faldende foderoptagelse, lavere mælkeydelse og sygdom blandt køer, der fik Bovaer i foderet. Rapporten blev udarbejdet som en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udfører for blandt andre Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Udvælgelse og sammensætning af stikprøve

Efter en grundig gennemgang af undersøgelserne ved adjunkt Morten Maigaard og lektor Niels Bastian Kristensen, begge fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab, besvarede forskerne spørgsmål fra deltagerne. 

Her var det især spørgsmål om udvælgelsen og sammensætningen af de 73 malkekvægsbesætninger og cirka 27.650 årskøer, som har deltaget i undersøgelsen, der løb med opmærksomheden. 

Der var blandt andet interesse for, om man har inkluderet besætninger, som ikke - eller kun i meget kort tid - har anvendt Bovaer. Niels Bastian Kristensen henviste her til sin gennemgang af de deltagende besætninger, herunder en oversigt over, hvornår og hvor længe besætninger har brugt Bovaer. Han tilføjede, at den korteste tildelingsperiode var 29 dage. 

”Det her er en stikprøve. Vi har ringet landet rundt og hørt, om folk ville være med. Og så har en rigtig stor andel af dem, vi har ringet til sagt ja, og enkelte har sagt nej”, siger Niels Bastian Kristensen og forklarer, at han ikke kender baggrunden for afslagene. 

Fra Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent Sophie Hastrup Christensen var der interesse for, hvordan man i undersøgelsen har håndteret besætninger, som har udfyldt en tro- og loveerklæring og dermed været undtaget fra at bruge Bovaer. 

”Vi har forholdt os til, hvornår besætningerne har brugt Bovaer og i hvilken dosering. Ikke begrundelsen for, at de ikke har brugt det”, lød Niels Bastian Kristensens svar. 

Selvom formålet med rapporten ikke har været at analysere mælkeproducenternes erfaringer, men at undersøge effekten af Bovaer på data indhentet fra produktionen, har forskerne alligevel spurgt de deltagende mælkeproducenter om deres oplevelser med effekten af Bovaer. Her sås, at beretningerne fra de deltagende mælkeproducenter var på linje med billedet af Bovaer i offentligheden efteråret 2025. 

Behov for undersøgelser i realtid

Niels Bastian Kristensens gennemgang af de mange data, som har været inkluderet i undersøgelsen - og ikke mindst de data, som ikke har været tilgængelige - gav også anledning til spørgsmål.

Politikens politiske reporter Ida Nathan spurgte til anvendeligheden af rapporten, når man ikke har haft pålidelige data på foderoptag og sygdom. 

Niels Bastian Kristensen henviste til den stærke sammenhæng mellem foderoptag og mælkeydelse. 

”Vi er nødt til at bruge de data, vi har adgang til. Baseret på AU’s arbejde, så er der en sammenhæng mellem foderoptag og mælkeydelse. Og vi har stærke data på mælkedata”, sagde han.  

Niels Bastian Kristensen sluttede sin gennemgang med spørgsmålet: ”Står vi et andet sted end før”?

Hans eget svar er, at det fra projektets start har været klart, at det ville være vanskeligt kvantificere foderoptagelserne bagudrettet, men at det har være vurderingen, at en reduktion i foderoptag ville kunne ses som en reduktion i mælkeydelsen. Han understregede også, at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål: 

”Der er stadigvæk variation mellem besætningerne, og det kræver undersøgelser i realtid for at få en bedre forståelse af”, sagde Niels Bastian Kristensen. 

Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab afventer i øjeblikket en dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om et eventuelt forskningsprojekt, hvor forskerne ønsker at følge besætninger, der introducerer Bovaer, i real-tid og i tæt samarbejde med besætningens dyrlæger og fodringsrådgivere.

Niels Bastian Kristensen peger efter webinaret på, at hvis der er egenskaber ved foderet, som vekselvirker med ef-fekten af Bovaer, så er de indtil videre ubeskrevne. Vil man tættere på de mulige forklaringer på de tilsyneladende variationer mellem besætninger, forventer Niels Bastian Kristensen, at det vil kræve en tæt besætningsopfølgning samt brug af en bred vifte af analytiske metoder.

”Vi har også brug for nogle mere grundlæggende indsatser særligt rettet mod omsætning og påvirkning af formave-epitelet ved tildeling af Bovaer”, siger Niels Bastian Kristensen om ønsket om yderligere forskning på området.   

 

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. For mere information se deklarering i databladet i følgende: Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis

 

Pressehenvendelser rettes til:

Jesper Emborg, kommunikationschef
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf.: +45 61 22 02 91
Mail: je@dca.au.dk