Danske tomater, basilikum, potteroser og andre grønne produkter, der dyrkes i kommercielle væksthuse, går en mere energirigtig fremtid tid i møde. Et forskningsprojekt med deltagelse af blandt andre forskere fra Aarhus Universitet vil videreudvikle systemer til styring af energiforbruget, så der kan spares på det dyre forbrug. Hovedvægten i projektet itGrows 2.0 bliver at udvikle en mere energieffektiv styring af luftfugtigheden. 

For at optimere væksten hos væksthusplanter skal de have det helt rigtige miljø omkring sig. Det betyder, at gartneren skal styre varme, luftfugtighed og lys i væksthuset. Klima- og lyskontrol i væksthuse er en balance mellem at skabe de optimale forhold for afgrøderne og et ønske om at holde udgifterne og forbruget af energi og andre ressourcer nede. 

Branchen har opnået store energibesparelser ved hjælp af øget viden om planternes behov i kombination med forbedret teknologi til klimastyring – til gavn for både økonomien og klimaet. Siden 2002 er energiforbruget således halveret og ligger nu på omkring 4025 tusinde gigajoules om året. Reduktionen er sket ved at investere i energibesparende midler, herunder forbedret klimakontrol, og ved i højere grad at dyrke afgrøder, der kræver mindre varme. 

Der skal være styr på luftfugtigheden

Forskningsprojektet itGrows 2.0 fortsætter med at udvikle den energieffektivitet, der allerede er opnået i løbet af de seneste år blandt andet i det netop afsluttede GUDP-projekt ” Reducing energy consumption by optimized humidity control in greenhouses – REDHUM”, som er ledet af Aarhus Universitet. En af de store udfordringer er fugtstyring. En for høj luftfugtighed kan nedsætte planternes optagelse af næringsstoffer og derved påvirke planternes vækst, trivsel og sundhed i negativ retning. 

Styring af luftfugtigheden, der kan udgøre op mod 30 procent af det årlige energibrug, er det element, der bruger mest energi i avanceret væksthusproduktion. Det er derfor nærliggende at sætte ind her på den konkrete styring med modeller og it. 

Den væsentligste kilde til luftfugtighed i væksthuse er planternes transpiration – deres ”åndedræt”. Nøglen til at reducere problemerne med luftfugtighed er at udvikle robuste modeller til at beskrive forholdet mellem planternes transpiration og væksthusets mikroklima. Derfor går en del af projektet ud på at udvikle en model, der beskriver transpirationen. Modellen bliver baseret på den seneste viden om blandt andet planters spalteåbninger. 

Tidligere modeller har haft fokus på separate dele af produktionssystemet. I itGrows 2.0 vil partnerne kombinere viden og erfaring fra den praktiske anvendelse af flere beslutningsstøttesystemer med forskning i plantefysiologi for at skabe et helt nyt beslutningsstøttesystem, der kan bidrage til at reducere energiforbruget. Styrken i det nye værktøj bliver en fælles database med en samlet matematisk væksthusmodel baseret på tidligere udført forskning ved Aarhus Universitet. 

Visionen med den nye model er at gøre det nemt for gartnerierne at målrette energistyringen i forhold til væksthusets udstyr og skiftende afgrøder. 

Fakta om projektet

Navn: itGrows 2.0

Budget: 12,4 mio. kr.

Bevilling fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP): 8,7 mio. kr.

Varighed: Tre år med begyndelse 1. oktober 2017

Partnere: Teknologisk Institut (projektleder), Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi og Institut for Fødevarer), Københavns Universitet, ByGrowers, Hjortebjerg, HortiAdvice, NB Data og Dansk Gartneri.

Yderligere oplysninger:

Professor Carl-Otto Ottosen, Institut for Fødevarer, email: coo@food.au.dk, telefon: 8715 8373, mobil: 2290 3105

Seniorforsker Niels Holst, Institut for Agroøkologi, email: niels.holst@agro.au.dk, mobil: 2228 3340