Forenklingen af landbrugets produktionssystemer har resulteret i alvorlige miljøproblemer, lige fra tab af organisk kulstof i jorden og biodiversitet til en høj afhængighed af gødning for at opretholde høje udbytter.

"Vi er ganske enkelt nødt til at gentænke den måde, vi producerer fødevarer på. Ved at bruge cirkulære systemer, der reducerer spild og genbruger ressourcer, kan vi både beskytte og tilpasse os ændringerne i klimaet," siger ph.d. studerende Meret Kaspereit fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Hun er en del af LegumeLegacy-projektet, et paneuropæisk forskningsnetværk. Her undersøger hun og andre forskere potentialet af græsarealer med flere forskellige plantearter til at forbedre ressourcecirkulariteten og forhindre negative påvirkninger på miljøet ved sædskifte.

(Læs mere om projektet her.)

Hør Meret Kaspereit selv fortælle om projektet her: 

LegumeLegacy har et mål om cirkulære systemer og miljømæssige fordele

Græsarealer er særligt nyttige, fordi de kan bidrage til bæredygtige produktionsmetoder. De kan give flere fordele såsom:

• en høj ressourceforbrugseffektivitet, der fører til lavt næringsstoftab
• et højt kulstoflagringspotentiale
• ressourcer til insekter og hvirveldyr

Når græs dyrkes skiftevis med andre afgrøder, kan det forbedre landbrugsproduktionen betydeligt.

” Græsarealet kan give miljømæssige fordele, og gødning fra dyr kan bruges til at nære andre afgrøder, hvilket skaber et cirkulært system. Derudover kan græsarealer have direkte fordele for efterfølgende afgrøder ved at overføre næringsstoffer eller bekæmpe ukrudt. For at forstå og teste denne tilgang under forskellige miljøforhold er det vigtigt at forstå dens kompleksitet.,” Meret Kaspereit.

Ph.D. studerende samarbejder om mangefacetterede tilgange til bæredygtigt landbrug

Projektet LegumeLegacy har gennemført feltforsøg på 31 steder over hele verden for at teste, hvordan disse forskellige planteblandinger fungerer under forskellige miljøforhold. Målet er at forbedre foderkvaliteten, ressourceeffektiviteten og økosystemtjenesterne samt overførslen af næringsstoffer til efterfølgende afgrøder.

For at dykke dybere ned i dette arbejde samarbejder 11 ph.d.-studerende fra forskellige steder i Europa og Canada om forskellige aspekter af projektet (LegacyNet Network). Deres fokus spænder over kvaliteten af biomassen, biodiversitet, genetik, stresstolerance og miljøpåvirkning. Målet er at skabe robuste og bæredygtige græsblandinger, der maksimerer fordelene for både græsmarkerne og efterfølgende afgrøder.

Meret Kaspereit arbejder på Aarhus Universitet og er en del af dette forskningsnetværk. Hun bliver vejledt af Carsten Malisch og Jørgen Eriksen. Hendes forskning handler om at forstå, hvordan forskellige plantearter i græsarealer kan arbejde sammen på en måde, der giver høje udbytter, god kvalitet af foder, stærk modstandsdygtighed og understøtter naturens tjenester. Projektet går dybt ind i de grundlæggende processer, der styrer, hvordan planterne vokser sammen, og hvordan deres egenskaber påvirker dette samspil. Målet er at skabe blanding af græs, der er stærk, kan modstå forskellige forhold og samtidig gavne både græsarealet og de afgrøder, der følger efter.