Erfaringer fra det seneste årti viser, at selv mindre klimaforandringer kan påvirke fødevareforsyningen og ikke mindst fødevarepriserne. Stigende fødepriser vil være et stort problem for verdens fattige befolkning og vil have massive negative konsekvenser for den globale samfundsudvikling. Eksempelvis førte omfattende tørke i 2010 til dårlig høst og stigende fødevarepriser i Nordafrika, og det gav anledning til en bølge af uroligheder og blodige borgerkrige; det såkaldte arabiske forår.

Fortsatte klimaforandringerne vil indebære langt, langt større udsving i den fremtidige globale fødevareforsyning; og det er svært ikke at være dybt bekymret for den betydning, som klimaforandringerne vil have for levevilkårene i en lang række lande og de afledte konsekvenser i form af migration og verdensomspændende økonomiske kriser.

Dette var et af budskaberne fra professor Tim Benton fra University of Leeds, da han indledte konferencen ”Fødevarer i et ændret klima”, som Aarhus Universitets Interdisciplinære Center for Klimaforandringer iCLIMATE afholdte mandag den 18. marts i Eigtveds Pakhus i København.

Tørke og ekstremt vejr

Ifølge Tim Benton og andre klimaforskere fører klimaændringerne til, at mange af verdens tørre og varme områder i fremtiden vil blive endnu varmere og endnu tørrere. Andre områder vil blive udsat for ekstremt vejr, som også vil kunne reducere fødevareproduktionen.

Tim Benton var den første i en række af forskere med ekspertise i klima, landbrug og fødevarer, som belyste mulighederne for at begrænse fødevareproduktionens klimaaftryk. Konferencens udgangspunkt var at alle – forbrugere, detailhandel, fødevarevirksomheder og landbrug – har et fælles ansvar for at reducere klimabelastningen. Indlæggene gav et bredt spektrum af vinkler på, hvad henholdsvis forbrugere, fødevarevirksomheder og landbruget kan gøre.

Behov for ændringer i landbrugspraksis

Beregninger viser, at landbrug og fødevareproduktion i Danmark står for mere 20 procent af de danske udledninger af drivhusgasser, og andelen er stigende, fordi andre sektorer nu begrænser deres udledninger.

På kort sigt er der en række dyrkningsmæssige og tekniske muligheder for at reducere emissionen af klimagasser. Det er bl.a. anvendelse af additiver i foder og gylle, nitrifikationshæmmere i gødning, dyrkning af flerårige afgrøder og udtagning af dyrkede tørvejorder.  

Det er dog også nødvendigt med mere grundlæggende ændringer, som bl.a. handler om at reducere produktionen af animalske produkter, der ikke alene er forbundet med større udledninger af klimagasser, men som også kræver større produktionsareal end vegetabilske produkter.

Landbruget og fødevarevirksomhederne skal derfor i stigende grad fokusere på produktion af vegetabilske fødevarer samt bioenergi og biologiske materialer, som kan medvirke til en udfasning af fossile brændsler. Andre teknologier bør også overvejes, fx kan afgrøder forædles til at reflektere en større del af solindstrålingen, så opvarmningen af kloden begrænses.

Samtidig skal landbruget bidrage til oplagring af kulstof i jorden. Det kan f.eks. ske ved at erstatte enårige afgrøder som korn, majs og raps med flerårige afgrøder som f.eks. græs. I Danmark anvendes langt størstedelen af landbrugsarealet til dyrkning af korn og etårige afgrøder til foderproduktion. En mere diversificeret afgrødesammensætning vil derfor ikke kun reducere klimabelastningen, men også fremme biodiversitet og reducere landbrugets miljøbelastning.

Efterspørgslen er en forudsætning

Ifølge oplægsholderne er forudsætningen for at ændre landbrugssystemet, at forbrugerne efterspørger klimavenlige, plantebaserede fødevarer. Der er usikkerhed om, hvordan dette mål kan nås, men det er givet, at et reduceret kødindtag vil føre til en sundere kost for mange forbrugere. Og hvis flere spiser sundere, så vil udgifterne til sundhedssystemet kunne reduceres betydeligt.

Nogle beregninger viser, at de sundhedsmæssige omkostninger ved den nuværende kostsammensætning i vestlige lande langt overstiger indtægterne i landbrugssektoren. Der er derfor store økonomiske synergier på samfundsniveau ved en kost, der både fremmer sundhed, klima og miljø.

Der er da heller ikke stor uenighed om de helt overordnede mål. Det viste eftermiddagens paneldiskussion, hvor repræsentanter for tænketanke, landbrugsorganisationer, fødevarevirksomheder og NGOer diskuterede mulighederne for at reducere fødevarernes klimaaftryk.

Uenighed om hastighed og tiltag

Det er mere uklart, hvilke tiltag der skal gennemføres for at nå de ønskede reduktioner, og hvor meget de enkelte tiltag vil kunne bidrage. Eller med andre ord, hvordan kan ændringer i efterspørgsel, ændringer i arealanvendelse eller teknologiske/biologiske ændringer bidrage til at reducere klimabelastningen?

Samtidig bliver finansieringen af omstillingen en udfordring, påpegede flere indlægsholdere. Og her er der behov for at tænke ud af boksen.

Et forslag var at flyrejsende og andre storforbrugere af fossil energi frivilligt eller via afgifter betaler til en fond, som finansierer omstillingen til en mere klimavenlig fødevareproduktionen. Det kunne f.eks. ved at finansiere udtagning af tørvejorde.

Behov for klarhed

Det er dog givet, at vejen til et mere klimavenligt landbrug kræver en enorm omstilling i landbruget og fødevareproduktion. En første forudsætning er øget klarhed over, hvilke mål der skal nås på henholdsvis kort og længere sigt, og hvilken indsats opfyldelsen af målene kræver.

DCA og iCLIMATE vil derfor tage initiativ til en fortsat tværfaglig dialog med deltagelse af forskere, erhvervsliv og andre interessenter om, hvordan omstillingen kan fremmes.

Yderligere oplysninger

Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi og iCLIMATE
E-mail: jeo@agro.au.dk
Mobil: 4082 1659

Direktør Niels Halberg
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
E-mail: niels.halberg@dca.au.dk
Mobil: 2963 0093

Institutleder, professor Carsten Suhr Jacobsen
Institut for Miljøvidenskab og iCLIMATE
E-mail: csj@envs.au.dk
Mobil: 2537 7667