Virkemidler, der kan sikre biodiversitet på danske landbrugs- og skovrejsningsområder
Forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har sammen med forskere fra Københavns Universitet udarbejdet et katalog med virkemidler, der kan gavne biodiversiteten i danske landbrugs- og skovrejsningsområder.
Lærkepletter, blomsterstriber, levende hegn, vådområder med vandhuller, naturlig tilgroning og kvashegn er blot nogle af de virkemidler, der kan være med til at øge biodiversiteten i danske landbrugs- og skovrejsningsområder. Og samtidig er det afgørende, at passe på de småstykker med natur, der allerede er i spredt i landbrugslandet, og at der gives plads til mere permanent vild natur.
Det fremgår af et nyt katalog, som forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har udarbejdet på foranledning af Landbrugsstyrelsen.
Kataloget gennemgår et udvalg af relevante eksisterende og nye virkemidler, samt deres forventede effekt på biodiversiteten og den forventede økonomiske omkostning. Forskerne giver også deres anbefalinger til implementering med henblik på målrettet at øge biodiversitetseffekten.
Virkemidlerne kan ikke måles på samme måde
Kataloget indeholder en lang række virkemidler, der alle kan bidrage positivt til biodiversiteten i danske landbrugs- og skovrejsningsområder, men det kan være svært at kvantificere effekterne, som det f.eks. er gjort i tidligere virkemiddelkataloger for kvælstof, fosfor og klima.
”Det her katalog adskiller sig fra andre virkemiddelkataloger, da biodiversitetseffekten ikke kan fortolkes entydigt i forhold til et samlet, konkret og kvantitativt mål. Der opnås ikke en sammenlignelig effekt ved de forskellige virkemidler, når man taler om biodiversitetsvirkemidlerne. Effekten afhænger af, om virkemidlet f.eks. er målrettet markflade, småbiotoper eller skovrejsningsarealer. Derudover kan nogle virkemidler være gavnlige for flora og insekter, mens andre primært er til gavn for småpattedyr og fugle,” fortæller professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi.
Lokale vurderinger
Kataloget indeholder anbefalinger for, hvordan virkemidlerne kan praktiseres og eksisterende biotoper udnyttes, så biodiversiteten fremmes mest muligt.
”Det her er den første samlede oversigt over udvalgte virkemidler rettet mod biodiversitetsvirkemidler i landbrugslandet, og det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om en udtømmende oversigt. Vurderingerne i kataloget er vores første bud på effekterne baseret på eksisterende viden på området, og vurderingerne af virkemidlerne beskriver udelukkende den lokale effekt. Landskabsforhold kan også have en stor betydning for biodiversitetseffekten på større skala, men inddragelse af landskabsforhold kræver en selvstændig analyse,” fortæller Tommy Dalgaard.
Baggrunden for undersøgelsen er at EU’s nye landbrugsreform (CAP2020+) giver mulighed for at markdele uden landbrugsmæssige aktiviteter kan være støtteberettigede. Det giver nye perspektiver i forhold til at etablere småbiotoper ved f.eks. at udtage i forvejen udyrkbare eller ukurante dele af marken, eller med vilje tillade at klynger af træer og buske udvides ind på landbrugsområdet, uden risiko for træk i EU-støtten.
Bag om kataloget | |
|---|---|
| Samarbejdspartnere | Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. |
| Finansiering | Kataloget er udarbejdet som Allonge til ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” og er en supplerende opgave til ”Ydelsesaftalen Planteproduktion 2020-2023”. |
| Mere information | Kataloget ”Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer” er udarbejdet af Professor Tommy Dalgaard, Ph.d.-studerende Niels Mark Jacobsen, Akademisk medarbejder Mette Vestergaard Odgaard og Akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Seniorforsker Beate Strandberg, Seniorforsker Marianne Bruus og Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved AU, Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen og Professor Inger Kappel Schmidt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet samt Videnskabelig assistent Gustav Marquard Callesen, Forsker Michael Friis Pedersen og Lektor Jesper Sølver Schou fra Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Download kataloget ”Biodiversitetsvirkemidler på danske landbrugs- og skovrejsningsarealer” her |
| Fagfællebedømmelse er foretaget af Seniorforsker Ingrid K. Thomsen og Seniorforsker Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi ved AU, Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg og Seniorforsker Yoko Dupont fra Institut for Bioscience ved AU, og Lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi ved KU samt særligt ift. afsnittene om skovrejsning: Professor Jette Bredahl Jacobsen fra Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi ved KU og Hans Peter Ravn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved KU. Rapporten er således revideret i lyset af deres kommentarer. Landbrugsstyrelsen har kommenteret på et udkast til denne rapport. Kommentararket kan findes her. |