Aristotelis Azariadis er vokset op i Grækenland - et land, der er dybt forbundet med landbrug. Derfor har familiens landbrugstraditioner også i høj grad formet hans karrierevej. "Vi har vores egne marker og frugtplantager," fortæller Aristoteles. "Vi producerer mange ting, og det var det, der oprindeligt fik mig til at interessere mig for agronomi og landbrug." Det var hans stærke forbindelse til jorden, der ledte ham til en karriere som forsker med fokus på at løse de udfordringer, det moderne landbrug står over for. 

Fra marker til akademia 

Aristotelis Azariadis' akademiske fundament blev lagt ved Landbrugsuniversitetet i Athen. Her opnåede han sin bachelorgrad og sin første kandidatgrad. Senere tog han en anden kandidatgrad også i Grækenland. Hans ønske om at forstå landbruget bedre og hans passion for innovation førte til forskningsstillinger, hvor han i flere år arbejdede som forskningsassistent og forsker. 

"På et tidspunkt tænkte jeg, 'Det er tid til det næste skridt,'" forklarer Aristotelis Azariadis. Det "næste skridt" var et ph.d.-program i Danmark, et land han beundrede for sin innovative tilgang til landbrug. "Jeg søgte en del projekter, og jeg var så heldig, at det, jeg endte med at lave min ph.d. på, også var det mest interessante for mig." Det var en beslutning, der bragte ham til Aarhus Universitet. 

Nysgerrighed som drivkraft 

For Aristotelis Azariadis var valget om at forfølge en forskerkarriere rodfæstet i hans umættelige nysgerrighed. "Jeg har altid haft en nysgerrig natur," siger han og beskriver, hvordan hans passion for at forstå, hvordan ting fungerer, strakte sig ud over videnskaben. "Jeg elsker at arbejde med mine hænder, hvad enten det er bagning eller reparationer. Da jeg kombinerede det med min interesse for planter, gjorde det mig nysgerrig på, hvordan ting fungerer, og hvordan vi kan udnytte dem." 

Denne naturlige nysgerrighed førte ham til at fokusere på bioteknologi og molekylærbiologi i planter, områder han mente kunne give svar på hans videnskabelige spørgsmål. "Det var måden at tilfredsstille min nysgerrighed og min indre drivkraft for videnskab," bemærker han. 

Banebrydende med en ph.d. 

Aristotelis Azariadis' ph.d. var en del af et større samarbejdsprojekt, der involverede institutioner fra hele Danmark. Hans specifikke fokus var på domesticering af vilde eller glemte plantearter, så de kan bruge i landbrugsbruget. "Min forskning handlede om kartoflen som afgrøde," forklarede han. Hans forskning dykkede ned i kartoflens vilde slægtninge med det formål at omdanne disse vilde arter til levedygtige landbrugsafgrøder. 

Ved hjælp af avancerede genomredigeringsteknikker lykkedes det faktisk for Aristotelis Azariadis at tage en vild kartoffelart og bringe den et skridt tættere på domesticering. "Der var ikke meget litteratur at gå ud fra, hvilket både var spændende og skræmmende på en gang," indrømmer han. Manglen på tidligere forskning betød, at hver opdagelse føltes banebrydende. 

Aristotelis Azariadis' arbejde handlede ikke kun om kartoflen. Det handlede om at skabe en køreplan for andre, der forsker i det samme. "Selv hvis denne specifikke kartoffel ikke når markedet, kan de metoder og protokoller, jeg udviklede, tjene som en guide for andre, der ønsker at domesticere nye afgrøder." 

Brobygning mellem videnskab og samfund 

Nu ved Københavns Universitet fortsætter Aristotelis Azariadis sit arbejde med domesticering af vilde arter. Denne gang er hans fokus skiftet til græsarter, især byg. "Jeg anvender de samme principper på byg, som jeg brugte på kartoflen," forklarer han. Målet er det samme: at omdanne vilde slægtninge til afgrøder, der kan trives under skiftende miljøforhold og samtidig imødekomme moderne landbrugs krav. 

Når han bliver spurgt om fremtiden for sin forskning, er Aristotelis Azariadis optimistisk. "Jeg tror, at der i de næste fem år vil ske et gennembrud i, hvordan vi udnytter de genetiske ressourcer, vi har til rådighed," siger han. Han understreger dog behovet for at få opdateret lovgivningen, hvis vi skal følge med de videnskabelige fremskridt. "De love, vi følger, er baseret på videnskab fra 1970'erne. Vi har brug for et regelsæt, der afspejler moderne genetiske teknikker." 

En passion for formidling 

Forskning er hans primære fokus, men Aristotelis Azariadis er også passioneret omkring videnskabsformidling. "Vi har brug for flere formidlere af videnskab," siger han. "Det er afgørende at rydde op i forvirring og misforståelser om, hvad vi laver." Han drømmer om en karriere, der balancerer laboratoriearbejde med formidling, så han kan dele sin viden og inspirere ikke kun den næste generation af forskere, men samfundet som helhed. 

Fremtidsudsigter 

For Aristotelis Azariadis har rejsen fra Grækenland til Danmark været en rejse af fyldt med nye opdagelser, vækst og innovation. Hans arbejde bidrager ikke kun til fremtidens landbrug, men inspirerer også andre til at tænke anderledes om mulighederne inden for plantevidenskab. Når han ser fremad, er hans budskab til kommende forskere klart: "En ph.d. er et springbræt. Brug det til at bygge fundamentet for den karriere, du ønsker."