Aarhus Universitets segl

Feltdage

Økologiske feltdage 18.-19. juni 2012 på Foulum

I regi af Highcrop-projektet deltog 18 økologirådgivere, 18.-19. juni 2012, i et særligt kursusforløb ’Økologiske feltdage’ på det langvarige økologiske forsøgsareal ved Foulumgaard, Aarhus Universitet. Det blev to spændende og lærerige dage, med både teoretiske præsentationer og øvelser i marken.

Dette er femte gang feltdagene gennemføres med det formål, at opdatere de økologiske rådgivere på seneste nyt fra den økologiske forskning. Dertil kommer, at kurset giver mulighed for drøftelser mellem rådgivere og forskerne, hvilket er særdeles værdifuldt i forhold til at finde løsninger og udviklingsveje, som kan imødekomme aktuelle udfordringer inden for økologisk planteproduktion.

Se mere om feltdagene her.

Kathrine Hauge Madsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.