Digitale vidensnetværk får en voksende rolle i landbrugets grønne omstilling

Studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Agriculture and Human Values, undersøger landmænd med et særligt fokus på jordsundhed. Det vil sige landmænd, der bevidst prioriterer jordens biologiske, fysiske og økologiske funktion i deres dyrkningspraksis. Gruppen omfatter blandt andet landmænd, der arbejder med regenerativt landbrug, reduceret jordbearbejdning, no-till og conservation agriculture.

Resultaterne viser, at landmændene ikke orienterer sig mod én enkelt rådgiver eller videnskilde. I stedet opbygger de sammensatte vidensnetværk, der blandt andet består af andre landmænd, lokale organisationer, traditionelle rådgivningstilbud, bøger, podcasts, onlinekurser, YouTube og sociale medier. 

Netop den måde, landmændene sammensætter deres viden på, er central for at forstå, hvordan nye dyrkningsformer vinder frem, fortæller Kasper Krabbe, ph.d. ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet:

“Hvis vi vil forstå, hvordan nye dyrkningsformer opstår og spreder sig, er vi nødt til at se på, hvor landmænd faktisk henter deres viden. Studiet viser, at mange jordsundheds- og naturorienterede landmænd ikke kun lærer gennem de klassiske rådgivningssystemer, men gennem en langt mere sammensat vidensøkologi af kollegaer, kurser, podcasts, sociale medier og digitale frontfigurer - her soil influencers.”

Andre landmænd er fortsat centrale

Digitale kanaler fylder mere i landmændenes læring, men undersøgelsen viser samtidig, at andre landmænd fortsat er blandt de vigtigste og mest troværdige videnskilder.

Landmændene lægger særlig vægt på erfaringer fra personer, der arbejder under lignende praktiske, økonomiske og naturgivne forhold. Viden deles blandt andet gennem samtaler, gårdbesøg, mentorforløb, konferencer og landmandsdrevne organisationer.

De digitale platforme udvider imidlertid kredsen af mulige inspirationskilder. Gennem podcasts, videoer, kurser og sociale medier kan landmænd følge forsøg og dyrkningspraksisser langt uden for deres eget lokalområde.

Det giver adgang til erfaringer fra landmænd og formidlere, som de ellers ikke ville møde.

Hvad er en ”soil influencer”?

I artiklen bruger forskerne betegnelsen soil influencers om landmænd, rådgivere og undervisere, der formidler viden om jordsundhed til et større og geografisk spredt publikum.

Det kan eksempelvis ske gennem podcasts, YouTube-kanaler, sociale medier, bøger eller digitale undervisningsforløb.

Begrebet dækker dermed ikke alene over influencere i traditionel forstand. Forskerne beskriver dem snarere som nye mellemled i landbrugets videnssystemer. De formidler både konkrete metoder og bestemte måder at forstå jorden og dens processer på.

Et interessant faktum er, at landmændene i undersøgelsen ikke primært vurderede disse personers troværdighed ud fra deres formelle titler eller institutionelle tilknytning. Det havde større betydning, at de kunne vise praktiske resultater og forklare jordens biologiske processer på en måde, som var genkendelig og anvendelig i landmændenes egen hverdag.

De digitale formidlere kunne eksempelvis give landmændene nye måder at observere jordstruktur, biologisk aktivitet, planters udvikling og markernes modstandsdygtighed på.

Det er især koblingen mellem praktisk erfaring og formidling, der kan gøre disse personer relevante for landmændene:

“De her soil influencers opleves ofte som relevante, fordi de taler fra praksis. De fremstår ikke kun som eksperter, der forklarer jorden udefra, men som nogen der selv har prøvet at få dækningsafgrøder, græsning, jordliv og økonomi til at hænge sammen i en konkret bedrift,” forklarer Kasper Krabbe.

Rådgivningen bliver ikke erstattet

Resultaterne betyder ikke, at landmændene har forladt den etablerede rådgivning.

De brugte fortsat formelle rådgivere og offentlige tilbud til blandt andet jordprøver, myndighedsspørgsmål og støtte- og naturbevaringsprogrammer. Men flere af deltagerne oplevede, at den traditionelle rådgivning ikke altid understøtter de mere helhedsorienterede eller regenerative tilgange, de ønsker at arbejde med.

Landmændene kombinerede derfor forskellige typer viden afhængigt af den konkrete opgave. Traditionel rådgivning blev ét element i et bredere vidensnetværk snarere end den eneste eller primære kilde.

Forskerne understreger samtidig, at studiet ikke vurderer, om den viden, der formidles af soil influencers, er mere eller mindre agronomisk korrekt end den traditionelle rådgivning. Undersøgelsen handler i stedet om, hvorfor landmændene oplever bestemte videnskilder som relevante og troværdige.

“Det er vigtigt at sige, at landmændene ikke nødvendigvis afviser den traditionelle rådgivning. Mange bruger stadig rådgivning, jordprøver eller offentlige programmer til bestemte formål, men de søger andre steder hen, når de har brug for mere praksisnær, eksperimenterende eller økologisk orienteret sparring,” siger Kasper Krabbe.

Jorden som et levende og komplekst system

Valget af videnskilder hænger ifølge undersøgelsen tæt sammen med landmændenes forståelse af jorden.

Mange af deltagerne beskrev ikke blot jorden som et produktionsgrundlag, der kan justeres gennem målrettede input. De opfattede den som et levende, foranderligt og komplekst system, hvor planter, rødder, mikroorganismer, vand, vejr og landbrugspraksis påvirker hinanden over tid.

Når jorden forstås på denne måde, er der sjældent én entydig løsning eller en fast opskrift, som kan anvendes på tværs af marker og bedrifter. Landmændene efterspørger derfor ikke kun konkrete anbefalinger, men også støtte til at observere, fortolke, eksperimentere og løbende tilpasse deres praksis til de lokale forhold.

Forskerne beskriver denne type støtte som ”wicked solutions”. Det er ikke løsninger, der lover at fjerne kompleksiteten, men rådgivningsformer, der hjælper landmanden med at navigere i den. De er iterative frem for endelige og fortolkende frem for foreskrivende.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor praksisnære formidlere og andre landmænd får en vigtig rolle. De formidler ikke kun konkrete metoder, men også måder at læse jorden, vurdere forandringer og træffe beslutninger under usikre og skiftende forhold.

Kasper Krabbe forklarer: “Med begrebet ‘wicked solutions’ prøver vi at beskrive den type rådgivning og inspiration, som landmænd efterspørger, når de oplever jorden som et yderst komplekst og levende system. Hvis jorden hele tiden reagerer forskelligt på vejr, sædskifte, jordliv, maskiner og lokale forhold, så er faste standardanbefalinger ikke altid nok. Landmændene leder i stedet efter viden, der hjælper dem med at tolke, justere og eksperimentere i deres egen konkrete kontekst.”

Også relevante spørgsmål i Danmark

Undersøgelsen er baseret på amerikanske forhold, og resultaterne kan derfor ikke overføres direkte til dansk landbrug.

Studiet rejser dog spørgsmål, som også er relevante i en dansk sammenhæng. Landmænd, der arbejder med regenerative dyrkningsformer, klimatilpasning, efterafgrøder eller reduktion af eksterne input, kan stå over for komplekse og stedbundne udfordringer, hvor der ikke findes én færdig løsning.

I sådanne situationer kan digitale netværk, andre landmænd og praksisnære formidlere få betydning for, hvordan nye metoder opdages, fortolkes, afprøves og tilpasses. Det betyder ikke nødvendigvis, at den etablerede rådgivning bliver valgt fra. Snarere kan digitale og uformelle videnskilder blive lagt oven på de eksisterende tilbud som en del af et bredere læringssystem.

Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan skabe en mere produktiv forbindelse mellem de nye vidensfællesskaber og de etablerede forsknings- og rådgivningsinstitutioner. Fremtidens rådgivning kan få behov for hybride roller og formater, hvor videnskabelig viden, praktiske erfaringer og lokal tilpasning i højere grad bringes sammen.

Mange af dynamikkerne fra det amerikanske studie kan ifølge Kasper Krabbe sagtens genkendes i Danmark: “Studiet er lavet i Virginia, men jeg genkender mange af dynamikkerne fra Danmark. De danske rådgivningssystemer er selvfølgelig anderledes end de amerikanske, men spørgsmålet er, om vi ikke ser en lignende bevægelse blandt regenerative pionerer herhjemme, hvor mange også søger inspiration uden for de traditionelle rådgivningshuse.”

Om studiet

Studiet bygger på kvalitative interviews med ti landmænd i Virginia i USA, som arbejdede med regenerativt landbrug, no-till, conservation agriculture eller andre dyrkningsformer med et bevidst fokus på jordsundhed.

Som en del af interviewene tegnede landmændene deres forståelse af jorden og dens processer. Tegningerne blev brugt som udgangspunkt for samtaler om, hvordan de forstod jordsundhed, hvor deres viden kom fra, og hvordan de omsatte den til praksis.

Feltarbejdet blev gennemført i forbindelse med et internationalt forskningssamarbejde mellem Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Virginia Tech.

Artiklen er skrevet af Kasper Krabbe, Kim L. Niewolny, Lia Kelinsky-Jones, Eric S. Bendfeldt, Tiffanie F. Stone og Martin Hvarregaard Thorsøe og er udgivet i Agriculture and Human Values.