Kløvergræsblandinger er populære, fordi de ikke skal gødes lige så meget som rene græsafgrøder. Bælgplanter som hvid- og rødkløver er nemlig selvforsynende med kvælstof. De kan ganske enkelt fiksere kvælstof fra atmosfæren og afsætte en del af kvælstoffet i jorden. På den måde kan de rent faktisk også sikre næring til de græsarter, der også indgår i markens plantesamfund.

”Fordi bælgplanterne er kvælstoffikserende, så kan det være komplekst at gøde sit kløvergræs optimalt. Det gælder både for økologer og konventionelle landmænd, for jo mere gødning man tilfører jo mindre kløver vil der være i kløvergræsset, fordi græsset udkonkurrerer kløveren. Populært sagt siger man, at man gøder kløveren væk,” forklarer postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Det er problematisk, for jo mindre kløver desto mindre kvælstof bliver fikseret.

Økologiske forsøg med kvæggylle

Forskerne fra Aarhus Universitet har gennemført økologiske gødningsforsøg af kløvergræsmarker for at finde frem til en optimal gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering. Derfor har den valgte gødskningsform været kvæggylle.

”I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N per ha i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, så er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet,” siger Henrik Thers.

Så medmindre man som kvægbonde har uanede mængder af gylle, så bør man give de 200 kg N til kløvergræsset og gemme resten til andre marker.

”Vi har også undersøgt kvaliteten af udbyttet, og vi kan se, at man faktisk ikke får en bedre kvalitet, når man gøder, omvendt får man heller ikke en markant dårligere, så man skal ikke være bange for at gøde sit kløvergræs,” siger Henrik Thers.

Efteråret sladrer om foråret

Kløvergræs gødes flere gange om året, og ofte vil man tilpasse gødningen til andelen af kløver. Derfor er det problematisk, at årets første gødning ligger så tidlig, at landmanden ikke kan vurdere, hvor stor en andel kløver, der er på hans mark. Det har forskerne nu en løsning på.

”Det ville selvfølgelig være mest optimalt, hvis man kunne måle andelen ved hjælp af speciallavede kameraer, men det kan ikke lade sig gøre i begyndelsen af sæsonen, da kløverplanterne ganske enkelt er for små. Vi har fundet ud af, at man kan bruge billederne fra efteråret til at fortælle noget om, hvor stor kløverandelen er næste forår,” fortæller Henrik Thers.

(Læs også: ”Et gennembrug i billedgenkendelse af kløver giver mulighed for optimeret kvælstoftilførsel til kløvergræsmarker”)

Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75%, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen.

Data nok til en gødskningsmodel

Som tidligere studier slår resultaterne fra de nye forsøg også fast, at man ved de høje gødningsniveauer vil opleve en lavere kløverandel end ved de lavere gødningsniveauer.

”Så det er rigtigt nok, at man kan gøde kløveren væk. Derfor ville det være oplagt, hvis man kunne lave en model for optimal gødskning af økologisk kløvergræs. Skal man lave sådan en model, så er det nødvendigt at vide, hvad der sker, når man gøder kløvergræs med forskellige mængder gylle. De data har vi nu,” siger Henrik Thers, som håber, at studiet vil kunne bidrage til mere optimal gødskning af kløvergræs.