Europa sætter fokus på jordsundhed – og Danmark viser vejen
Tab af biodiversitet. Forringet vandkvalitet. Stigende udledninger. Men hvor er jordsundheden i den grønne dagsorden? I denne uge satte European Mission Soil Week 2025 fokus på netop det. Institut for Agroøkologi beværtede og var medarrangør af ugen under det danske EU-formandsskab.
To dage med viden, dialog og samarbejde
Over to dage samledes forskere, politikere, virksomheder og landbrugere fra hele Europa i Aarhus for at diskutere, hvordan vi sikrer sunde jorde, ikke blot som miljømål, men som forretningsmodel, politisk dagsorden og fælles ansvar.
Allerede i åbningstalen understregede Rektor Brian Bech Nielsen, at forskningen skal informere politik, og pegede på den nye Soil Monitoring Law som et konkret eksempel på dette samspil.
Loven udfylder et hul mellem de eksisterende direktiver og markerer for første gang en samlet europæisk tilgang til jordsundhed. Med loven følger også nye incitamenter og støtteordninger, så landmænd hjælpes til at kunne forbedre jordens sundhed gennem rådgivning, uddannelse og kapacitetsopbygning.
Du kan læse mere om den nye Soil Monitoring Law her.
Den danske model i europæisk søgelys
Professor Jørgen E. Olesen, Institutleder ved Institut for Agroøkologi, pegede på, at udfordringerne er komplekse og kræver, at alle aktører arbejder sammen ud fra en fælles forståelse og et fælles sprog.
Han fremhævede den danske grønne trepart som et forbillede for, hvordan et tværgående samarbejde kan skabe resultater. “Hvordan kunne den grønne trepart ske? Fordi alle anerkendte, at der var en fælles krise og engagerede stakeholders - politiske beslutningstagere, forskning, naturorganisationer, landmænd - på tværs," sagde han, og understregede samtidig behovet for Living Labs som redskab til samskabelse og udvikling af nye, økonomisk bæredygtige løsninger.
Den danske tilgang har vakt bred interesse i Europa. Som Diego Canga Fano fra EU-Kommissionens landbrugsdirektorat udtrykte det:
“Danmark fortjener anerkendelse for at vise, at produktivitet og miljøhensyn kan gå hånd i hånd. Danske landmænd har også vidst, hvordan sunde jorde er grundlaget for både modstandsdygtighed og bæredygtighed.”
“Vi skal handle nu”
Professor Mogens H. Greve, som er projektkoordinator på Mission Soil-projektet AI 4 Soil Health og en af hovedpersonerne bag den kommende implementering af Soil Monitoring Law, mindede om, at jorden har været overset alt for længe:
“Vi kan ikke vente 15 år på at finde ud af, om indikatorerne bevæger sig i den rigtige retning. Vi skal handle nu.”
Han pegede på erfaringer fra projekter som AI 4 Soil Health og Masseeksperimentet, der kan danne grundlag for målrettet jordpleje og overvågning på tværs af Europa.
Fra forskning til praksis
AGRO’s seniorforsker Niels Halberg modererede flere centrale paneldebatter, hvor repræsentanter fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, Agroecology Europe og EU-Parlamentet drøftede politiske virkemidler, governance og landbrugets rolle i den grønne omstilling.
Blandt hovedpointerne:
- Vi skal tale samme sprog – forskere, landmænd og beslutningstagere.
- Forskningen skal helt ud på marken og informere praksis.
- En bottom-up-tilgang er afgørende – løsninger og investeringer skal ud i hænderne på dem, der arbejder med jorden hver dag.
Et historisk skridt for Europas jorde
Soil Monitoring Law markerer et historisk skift fra en relativt fragmenteret regulering til en samlet indsats for jordsundhed. Og i den frontlinje står Danmark.
Institut for Agroøkologi er stolte af at have bidraget til at samle Europas førende kræfter.