Hvordan skaber vi mere biodiversitet i landbrugslandskabet? Hvad kendetegner en sund jord? Og hvilken rolle spiller forskning i udviklingen af fremtidens fødevarer?

Det var nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, da AGRO deltog i Naturmødet 2026 sammen med forskere, organisationer, myndigheder og borgere fra hele landet.

Gennem tre dage bidrog AGRO med forskning og formidling om emner, der spænder fra jordens mikroliv og biodiversitet til landbrugets historie, den grønne omstilling og fremtidens fødevaresystemer.

Et gennemgående tema var betydningen af de processer, der foregår under jordoverfladen. Mette Vestergård Madsen og Ida Junker Madsen satte fokus på jordens mikrobiota og den enorme biodiversitet af mikroorganismer, som findes i jorden. Gennem oplæg og aktiviteter ved mikroskoper kunne besøgende få indblik i de organismer, der er afgørende for planters sundhed, næringsstofkredsløb og robuste økosystemer.

Jordens betydning blev også udfoldet i debatten Jordens sundhed – nøglen til klima, fødevarer og biodiversitet, hvor Peter Lystbæk Weber deltog sammen med repræsentanter fra forskning, landbrug og naturorganisationer. Debatten satte fokus på jordens centrale rolle i forhold til klima, fødevareproduktion og biodiversitet samt de udfordringer, der fortsat findes i forhold til at definere, måle og regulere jordsundhed.

Biodiversitet i landbrugslandskabet var et andet centralt tema. Trine Poulsen viste, hvordan avancerede computersimuleringer kan bruges til at undersøge effekten af forskellige tiltag i landskabet, og hvordan selv relativt små ændringer kan gøre en forskel for biodiversiteten, når de tilpasses lokale forhold.

Naturmødet bød også på diskussioner om landbrugets rolle i den grønne omstilling. Tommy Dalgaard deltog i regi af Transform-projektet i en debat om Den Grønne Trepart, hvor fokus var på, hvordan samarbejde mellem forskellige aktører kan bidrage til at balancere miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske hensyn.

Besøgende kunne samtidig komme på en rejse tilbage til landbrugets oprindelse med Kim Hebelstrup, som fortalte historien om, hvordan mennesker og planter gennem tusinder af år har påvirket hinandens udvikling. Ved standen kunne gæsterne opleve animationsfilmen Seeds of Change og udforske genstande, der illustrerede det tidlige landbrugs historie.

Fremtidens fødevarer vakte stor interesse

Spørgsmål om fremtidens fødevareproduktion vakte stor interesse ved Aarhus Universitets stand gennem hele Naturmødet. Mange besøgende var nysgerrige på plantebaserede fødevarer, herunder danskproduceret soja og de muligheder, som forskning og innovation kan bidrage med i udviklingen af mere bæredygtige fødevaresystemer.

Standen gav også mulighed for at møde nogle af de studerende, der allerede arbejder med disse problemstillinger. Bachelorstuderende Thea Asser Munk præsenterede sit projekt om skovlandbrug og jordsundhed, mens kandidatstuderende Lærke Bruun fortalte om, hvordan læhegn kan styrke biodiversiteten i landbrugslandskabet.

Samtidig kunne besøgende høre mere om de grønne uddannelser i Viborg, herunder Plante- og Fødevarevidenskab, og få indblik i, hvordan forskning og uddannelse går hånd i hånd i arbejdet med at udvikle fremtidens fødevaresystemer.

Naturmødet handler i høj grad om dialog. Gennem oplæg, debatter og aktiviteter mødte AGROs forskere borgere, beslutningstagere, organisationer og kolleger fra hele landet i samtaler om nogle af de største udfordringer og muligheder for natur, klima og landbrug.