Pesticidresistens udgør et stigende problem for jordbrugere over hele verden, og også i Danmark. Pesticidresistens hos ukrudt, insekter og svampe ses hyppigere og hyppigere i markerne, hvor de gængse midler ikke længere slår til. En af årsagerne til de stigende problemer med resistens på verdensplan er, at der samtidig med det stigende antal tilfælde af pesticidresistens sker en løbende reduktion i antallet af registrerede pesticider. Denne reduktion skyldes stadig mere restriktiv godkendelsesprocedure af herbicider, fungicider og insekticider, som betyder, at firmaer ikke søger om genregistrering af produkter når der mangler data til at opfylde de nuværende krav. Hvor man tidligere har kunnet komme resistens til livs ved at skifte til et andet pesticid, så er dette ikke i mange tilfælde ikke længere muligt.

I en rapport ”Opdatering af notat om status for og udvikling i ukrudt, svampe og skadedyrs resistens over for pesticider” til Miljøstyrelsen har seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, seniorforsker Lise N. Jørgensen og lektor Michael Kristensen, alle fra Institut for Agroøkologi set nærmere på resistensudviklingen hos de mest almindelige ukrudtsarter, svampe og skadedyr i Danmark over for de markedsførte herbicider, fungicider og insekticider. 

”Notatet belyser, hvordan pesticidresistensen i de senere år har udviklet sig hos ukrudt, svampe og insekter,” forklarer Solvejg K. Mathiassen. Hun mener ikke, at udviklingen er alarmerende, men det er vigtigt, at landbruget har fokus på at reducere risikoen for resistensudvikling ved at integrere forebyggelse og, mekanisk og kemisk bekæmpelse i plantebeskyttelsesstrategien. Herved kan midlernes effekt bevares længst muligt. 

2016 dannede baseline

Af Miljøstyrelsens pesticidstrategi fremgår det, at udviklingen af resistens skal overvåges. Derfor blev der i 2016 etableret en status for udbredelsen af herbicidresistens, som beskriver situationen inden den danske pesticidafgift blev indført. Det fremgår også af pesticidstrategien, at der efter en årrække skal følges op og laves en ny kortlægning af forekomsten af resistens.

”I 2016 lavede vi et overbliksbillede af udbredelsen af herbicidresistens i Danmark, inden den omlagte pesticidafgift eventuelt påvirkede valg af ukrudtsmidler. Det dannede et grundlag, der nu  gør det muligt for os at vurdere udviklingen over tid,” siger Solvejg K. Mathiassen. Det er planlagt at lave en opfølgning af den tidligere undersøgelsen i 2021.

Resistens i ukrudt

På Institut for Agroøkologi i Flakkebjerg (AU Flakkebjerg) har man gennem en årrække fulgt resistensudviklingen i ukrudt. I moniteringen i 2016 screenede forskerne effekten af to herbicider på 303 spiredygtige frøprøver fra 2013-2015, og fandt resistens over for herbiciderne i otte procent af prøverne og i seks ud af otte testede ukrudtsarter – kun vindaks og kornblomst gik dengang fri. Resistens var hyppigst forekommende hos agerrævehale, hvor 30 % af de indsamlede prøver var resistente. Ud over moniteringen følges resistensudviklingen via et tilbud til landmænd og konsulenter om resistenstest af frøprøver indsamlet i marker, hvor der er mistanke om resistens. 

”Overordnet set har vi i alt fundet resistens hos 11 forskellige ukrudtsarter, dog med variation i hvor ofte og hvilke typer herbicider, der er tale om. Den mest udbredte resistens finder vi over for ALS-hæmmere (minimidler),” siger Solvejg K. Mathiassen. Årsagen er, at disse midler har en meget specifik virkemekanisme, og at midlerne hører til de hyppigst anvendte.

Fuglegræs og agerrævehale var de første arter, der blev fundet resistens hos, og udviklingen i antal af resistenstilfælde har ikke været voldsom. Til gengæld har AU Flakkebjerg modtaget mange prøver af rajgræs i de senere år, hvor der desværre er fundet resistens i en stor del af prøverne. En anden stor bekymring er, at de første tilfælde af resistens hos enårig rapgræs er fundet.  

Svampe 

Forskerne har også undersøgt udviklingen i resistens hos svampe og insekter.  

”I forhold til svampe, så findes der stadig kun få virksomme grupper af fungicider på det danske marked til bekæmpelse af de almindeligt forekommende sygdomme. Det betyder, at det i praksis er vanskeligt af implementere en anti-resistensstrategi, hvor man blander eller veksler mellem midler,” siger Lise N. Jørgensen. 

I forhold til bekæmpelse af septoria, har man i de seneste år oplevet et fald i effekten af de to meste anvendte azoler, hvilket ifølge forskerne giver grund til bekymring, da man ikke i øjeblikket har brugbare alternativer til disse.  Det betyder, at landmændenes valg af sorter med god sygdomsresistens er blevet endnu vigtigere, når angreb af sygdomme skal holdes på et lavt niveau med mindst mulig indsats med fungicider. 

”Derudover har vi også set  stigende problemer med resistens mod SDHI-midler. Dette ses hos blandt andet gråskimmel i jordbær, Alternaria i kartofler, bygbladplet og  ramularia  i byg og septoria i hvede,” siger Lise N. Jørgensen. 

Skadedyr

Der er et lille udbud af insekticider i Danmark, og det kan ifølge forskerne potentielt skabe et stort resistensproblem. 

”I bekæmpelsen af de fleste skadedyr i frilandsafgrøder bruger man pyrethroider, men vi har set mange eksempler på resistens overfor dem i udlandet, især hos ferskenbladlus og kornbladlus. Og i raps bruger man de samme midler til at bekæmpe glimmerbøsser, rapsjordlopper og en lang række andre skadegørere, hvilket kan blive problematisk, hvis man ved kraftige angreb rammer loftet for antal behandlinger og ikke har mulighed for at løse problemet ved brug af alternative midler,” siger Michael Kristensen.  

Resistensen er ikke blevet mindre

Udviklingen i resistensen viser et billede af mere udbredt pesticidresistens i flere arter kombineret med begrænsede muligheder i forhold til anvendelse af pesticider.

”Derfor er det meget vigtigt, at vi forsøger at forebygge resistens, og den bedste måde, vi kan gøre det på, er ved at anvende foranstaltninger, som mindsker trykket af skadegørere i overensstemmelse med principperne i IPM (red: Integreret Pest Management), ” siger Solvejg K. Mathiassen, der i rapporten sammen med sine kollegaer kommer med en række forslag til resistensforebyggelse.