I rapporten ”Resistent rajgræs – udvikling og forebyggelse” belyses resistensudviklingen over en 3-årig periode i 28 udvalgte marker. Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvilken betydning dyrkningssystemet har for resistensudvikling over for de to vigtigste grupper af ukrudtsmidler, som anvendes til bekæmpelse af rajgræs.

Et stigende resistensniveau

Undersøgelsen viser, at resistensniveauet i de aktuelle marker generelt er øget i løbet af den 3-årige periode. I en del marker blev der fundet kendte punktmutationer, som medfører resistens over for henholdsvis ALS-hæmmere (f.eks. sulfonylureamidler) og ACCase- hæmmere (fop/dim midler) i rajgræspopulationerne. Undersøgelsen indikerer dog, at den væsentligste årsag til nedsat effekt af ukrudtsmidlerne skyldes metabolisk resistens, som medfører nedsat effekt af flere grupper af ukrudtsmidler.

Rapporten beskriver ikke kun her-og-nu situationen i forhold til resistensproblemer hos rajgræs, den omfatter også retrospektive analyser af de aktuelle dyrkningssystemers indflydelse på udviklingen af resistens mod ukrudtsmidler hos rajgræs.

Kræver integrerede ukrudtsbekæmpelsesstrategier

”Vi ser de største og mest stigende problemer med resistens på arealer med en stor andel vintersæd og på arealer, der dyrkes pløjefrit. Hvis man vil modvirke resistensudviklingen, bør man inddrage andre metoder end herbicider i strategien for ukrudtsbekæmpelse,” siger Solvejg Mathiassen, der var leder af projektet bag rapporten.

Der er behov for en integreret ukrudtsbekæmpelsesstrategi. En sådan strategi omfatter en række forebyggende tiltag, som kan bestå af en bevidst vekslen mellem afgrødetyper (sædskifte), konkurrencedygtige sorter, mindre rækkeafstand og sen såning. Desuden bør der, ifølge forskerne, ske en opfølgning på behandlinger med kemiske ukrudtsmidler i form af en monitering af bekæmpelseseffekten og registrering af udbredelsen af ukrudt på marken. F.eks. vil en større andel af forårssåede afgrøder have en stor begrænsende effekt på mængden af rajgræs. Imidlertid er det økonomiske udbytte af vårsæd generelt en del mindre end for efterårssåede afgrøder, derfor er det ifølge forskerne nødvendigt at se på indtjeningspotentialet over en længere årrække. I den langsigtede vurdering bør man tages højde for risikoen for fremtidige store problemer med ukrudtsrajgræs, såfremt integreret ukrudtsbekæmpelse ikke inddrages i dyrkningssystemet hos den enkelte landmand.

Beslutningsstøttesystemer giver overblik over effekten

Projektets resultater er implementeret i  en udgave af beslutningsstøttesystemet, DK-RIM, som endnu ikke er offentliggjort. Med dette værktøj kan effekten på rajgræspopulationen i den enkelte mark af forskellige dyrkningsmæssige tiltag over en 10-årig periode estimeres.

Rapporten konkluderer, at informationsindsatsen til landbrugerne med fordel kan udbredes mere, da de tiltag i en integreret ukrudtsbekæmpelse, der anbefales, alle er velkendte.