Aarhus Universitet har ansat lektor Inge S. Fomsgaard som professor i naturstofkemi og miljøkemi med virkning fra d. 15. september 2021. 

Det har været en lang og spændende rejse for den nyslåede professor at nå hertil i sin karriere. Hun var den første akademiker i sin familie, da hun i sin tid blev uddannet farmaceut. 

”Det var kemien, der fangede min interesse i gymnasiet, og så synes jeg, at det duftede så spændende i et apotek. Så jeg uddannede mig til farmaceut,” fortæller Inge S. Fomsgaard. 

Men det blev aldrig til en stilling på et apotek, i stedet blev den nyuddannede Inge S. Fomsgaard ansat som underviser på en laborantskole. Her skulle det vise sig, at hun ikke alene var god til at undervise, men at hun også rigtig godt kunne lide det. Undervisningsevnerne, den stærke interesse for kemi samt gode sprogkundskaber sikrede hende senere et job ved et fødevarelaboratorie i Nicaragua. 

Fra Nicaragua til Flakkebjerg

”Jeg var i Nicaragua i to år, før jeg vendte tilbage til laborantskolen. Men det skulle vise sig, at jeg ikke kunne holde mig væk fra landet, for da jeg opdagede, at Danida i samarbejde med et nicaraguansk universitet byggede et vandmiljøforskningscenter. Så vidste jeg, at jeg måtte afsted igen, og heldigvis fik jeg jobbet som ekspert i kemiske analyser netop her,” fortæller Inge S. Fomsgaard.  

I løbet af de næste fem år arbejdede hun meget med pesticidforurening, og pludselig stod det klart for hende, hvad hendes mål var. 

”Jeg ville finde ud af, hvordan alle de kemiske stoffer, vi identificerede i min tid i Nicaragua, opfører sig over tid. Bliver det omdannet til noget andet, bliver det mere eller mindre giftige, eller forsvinder det? Alle de spørgsmål var begyndt at ophobe sig i mit hoved, så da jeg vendte hjem til Danmark, var det med et ønske om at finde en ph.d.-stilling, hvor jeg netop kunne arbejde med pesticiders skæbne i miljøet,” fortæller Inge S. Fomsgaard. 

Og Inge S. Fomsgaard var heldig, for da hun vente hjem til Danmark i 1992 dukkede en stilling op i Flakkebjerg. Her søgte man en ph.d. til at studere pesticiders skæbne i jorden. Og som ved de tidligere samtaler lykkedes det en velforberedt Inge S. Fomsgaard at få stillingen. 

”Min ph.d. om pesticiders skæbne i miljøet, er jo faktisk noget af det jeg stadig arbejder med den dag i dag. Det er miljødelen af det, som nu er min titel som professor,” siger hun. 

Opdagede cancerhæmmende stoffer i rug

Den nyslåede professor arbejder ikke alene med miljøkemi, hun arbejder også med naturstoffer, som hende nye professor-titel også antyder. Her har fokus f.eks. været, hvordan man kan udnytte, at planterne danner stoffer, som kan hæmme planter, der gror i nærheden. Men det er ikke kun effekten på andre planter, Inge S. Fomsgaard har arbejdet med. Med baggrunden som farmaceut og dermed en stor viden inden for sundhed og medicin, faldt det hende helt naturligt også at undersøge, hvordan naturstoffer kan påvirke menneskers sundhed. Det førte i 2008 til opdagelsen af cancerhæmmende stoffer i rug. 

”Jeg havde læst, at en række stoffer, som forekommer i kornplanterne, ikke var et finde i de modne kerner, hvilket min laborant og jeg blev enige om at undersøge, for jeg kunne se, at det ikke var blevet undersøgt med vores metode. Og det viste sig, at de her stoffer rent faktisk fandtes i rug. Og i en større litteraturgennemgang fandt jeg frem til, at netop de stoffer er beskrevet i medicinske planter som værende cancerhæmmende, og at de kan have en antibiotisk virkning,” fortæller Inge S. Fomsgaard.  

Emnet finder hun særdeles interessant, hvorfor det også et noget, hun stadig arbejder med. Nye forsøg og artikler er på vej, fortæller hun. Men naturstoffernes sundhedsfremmende effekter er kun en lille del af, hvad hun arbejder med. Naturstofferne i agroøkologisk sammenhæng er der, hun sætter flest kræfter ind. 

Planter kan beskytte hinanden

Hvilken effekt har de biologisk aktive stoffer, der forekommer i planter, på omgivende planter eller på mikroorganismer, insekter og dem, der spiser planterne? Hvad gør stofferne, når de er i planten, hvordan bliver de udskilt, påvirker de jorden, og hvordan kan de påvirke omgivende mekanismer? Det er blot nogle af de spørgsmål, der fylder hos den nyslåede professor.  

”Vi har et nyt projekt, hvor vi har fundet ud af, at når kornplanter vokser sammen med forskellige bælgplanter, så er der en meget større grad af overførsel af benzoxazinoider (Red: BX’ere) fra kornplanten til naboplanten, end man hidtil har vidst. Det går igennem jord og rødder, og for nogle bælgplanter går det også op igennem skuddene. Og hvis en naboplante optager de her BX’er, som vi kalder dem, så kan det måske være med til yderligere at hæmme f.eks. nematoder, der angriber bælgplanten” forklarer Inge S. Fomsgaard. Hun fortæller, at det blandt andet er noget af det, hun kommer til at arbejde med som professor. 

Fokus på en bæredygtig fremtid

Selve transportmekanismerne inde i planterne bliver også et fokusområde for den nye professor. 

”Når vi kender til transport- og overførselsmekanismerne mellem planter, så kan vi f.eks. skabe endnu bedre systemer for efterafgrøder og samdyrkning,” siger hun. 

Der er i det hele taget en masse for den nye professor at tage fat på. Meget af den forskning hun dykker ned i er relevant i forhold til bæredygtigt landbrug og den grønne omstilling af landbruget. 

”Vi vil gerne spare på pesticiderne, og vi vil gerne udnytte det, der er naturligt til stede i planterne, og det er jo netop inden for mit forskningsområde. Og når man perspektiverer det ud, så er det jo i den grad også relevant i forhold til nye tiltag inden for f.eks. plantebaserede fødevarer. Så fremtiden for mit forskningsområde ser lys ud, og der er masser at tage fat på,” afslutter Inge S. Fomsgaard, der holder sin tiltrædelsesforelæsning d. 27. september i Institut for Agroøkologi’s afdeling i Flakkebjerg på Sjælland.