Med nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg som kulisse, mødtes forskere, industri, interesserede borgere og repræsentanter fra det politiske system mandag den 4. maj for officielt at markere starten på forskningsprojektet Danish Biochar LTE. 

At kick-off eventet blev holdt i på forsøgsstationen i Askov er langt fra tilfældigt. Her blev de første forsøgsmarker anlagt i 1894, så der er historisk tradition for langvarige forsøg. 

Med Danish Biochar LTE føjer forskerne endnu et langtidsforsøg til stedets mere end 130 år lange historie. Projektet skal over de kommende år kortlægge langtidseffekterne af biokul i dansk landbrugsjord.

Et historisk sted for fremtidens landbrug

Den solskinrige dag startede i træladen med tre velkomsttaler. Første mand på talerstolen var Jesper Loldrup, kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Han forklarede om de politiske aftaler og målsætninger, der ligger til grund for projektet: 

"Forventningen er, at udbringning og lagring af biokul kan være med til at reducere landbrugssektorens udledning af klimagasser – og dermed kan biokul være en del af midlerne til at nå klimamålet i 2030," 

Herefter overtog Maria Sommer Holtze, direktør for Aarhus Universitets centre for myndighedsrådgivning DCA og DCE. Hun understregede projektets rolle i den forskningsbaserede rådgivning til myndigheder og ministerier: 

"Det er blandt andet forskningsprojekter som Danish Biochar LTE, der er vigtige for at få den viden, der skal til, for at vi som universitet kan rådgive styrelser og ministerier på et højt fagligt niveau." 

Hun tilføjede: "Det er impact i ordets mest konkrete forstand – vi er gået fra myndighedernes spørgsmål til forskernes svar og videre mod national politik. Det er en af de fineste opgaver, vi har som universitet."

Professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen, satte forsøget i et historisk perspektiv, og trak i sin velkomsttale tråde helt tilbage til de sydamerikanske terra preta-jorder.

Han pegede desuden på, at nye fund fra internationale langtidsforsøg tyder på, at biokul ikke blot tilføjer stabilt kulstof til jorden, men også kan stabilisere det eksisterende organiske kulstof – et perspektiv, der gør de danske langtidsforsøg endnu mere relevante.

"Jeg tænker, at det her projekt kommer til at skabe en del af grundlaget for fremtidens landbrug, som både er produktivt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt," sagde institutlederen. 

Forskning i langtidseffekter

Biokul er et kulstofrigt materiale fremstillet ved pyrolyse af biomasse – fx halm, restfibre fra biogasproduktion eller spildevandsslam. Under pyrolysen opvarmes materialet uden ilt, og resultatet er et fast, kulstofholdigt produkt, som mikroorganismer har meget svært ved at nedbryde. Det giver biokul et potentiale til at lagre CO₂ i jorden i hundredvis af år.

Men der mangler stadig viden om, hvordan biokul opfører sig under danske dyrkningsforhold – særligt på længere sigt.

"Det er netop langtidseffekterne af at udbringe biokul i forskellige typer danske landbrugsjorder, vi vil undersøge i det nye projekt," sagde Lasse Busk Holm, der koordinerer projektet ved Aarhus Universitet.

Forsøgene gennemføres efter planen på fire lokaliteter, der tilsammen repræsenterer omkring 70 procent af det danske dyrkningsareal. 

Forskerne vil følge de samme marker og behandlinger over mange år og dokumentere effekterne på kulstoflagring og klimagasser, plantevækst og udbytte, udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt jordens mikrobiologi og fauna.

Projektet benytter biokul fra halm, afgassede biogasfibre og spildevandsslam i både høje engangsdoser og mindre, gentagne årlige tilførsler – for at forsøge at dække en bred vifte af de scenarier, der kan blive aktuelle i dansk landbrugspraksis.

Ikke en mirakelkur – men et lovende værktøj

Biokul rummer potentiale, men effekterne afhænger af råmaterialer, produktionsbetingelser og udbringningsmetoder – og de lovgivningsmæssige rammer er endnu ikke på plads.

Professor ved Institut for Agroøkologi Lars Elsgaard, der leder projektet, understregede behovet for grundig dokumentation: 

"Biokul er en fællesbetegnelse for mange forskelligartede produkter, og det betyder, at det er svært at generalisere resultater fra ét forsøg til andre typer biokul." 

Han præsenterede desuden ambitionen om, at forsøgsmarkerne skal fungere som en åben platform: "Vi ønsker, at langtidsforsøgene kan fungere som en platform også for andre forskningsprojekter, som vil undersøge mere detaljerede aspekter af biokul i landbrugsjord."