Aarhus Universitets segl

Risikomodeller kan reducere brugen af fungicider mod septoria

Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle risikomodeller for sygdomme i afgrøder for at støtte landmandens beslutninger om, hvornår der er behov for at anvende fungicider. Forskerne har i samarbejde med SEGES afprøvet to risikomodeller for septoria i hvede.

Foto: Lise Nistrup Jørgensen

Septoria er en svamp, som kan volde stor skade i hvedemarker og i svære tilfælde give store indhug i markens udbytte. Derfor er det vigtigt, at landmanden har en klar strategi for, hvordan septoria skal bekæmpes i hans marker. Det foregår ved at sprøjte marken med fungicider; i Danmark sprøjter man normalt vinterhvede 2-3 gange per sæson bl.a. for at bekæmpe septoria forårsaget af svampen Zymoseptoria tritici. Forskere fra Institut for Agroøkologi mener dog, at antallet af sprøjtninger kan reduceres, hvis der i højere grad anvendes risikomodeller til fastlæggelse af bekæmpelsesbehov.  

”Behovet for bekæmpelse af septoriasygdomme i hvede varierer betydeligt fra år til år og fra sted til sted. Sygdommen er primært drevet af såkaldte fugthændelser, det vil sige regn, dug eller høj luftfugtighed fra hvedens strækning og frem til begyndende kernefyldning,” forklarer seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Herudover spiller sortens resistens også en stor rolle i forhold til at bekæmpe sygdommen.  

Et Nordisk-Baltisk projekt (SPOT-IT)

I et Nordisk-Baltisk projekt kaldet SPOT-IT har forskerne afprøvet to risikomodeller for septoria i 47 markforsøg i hvede. En risikomodel er normalt baseret på vejrdata, sygdomsovervågning og bekæmpelsestærskler, der anvendes som et vigtigt element i en IPM-strategi (Integrated Pest Management). De to risikomodeller blev afprøvet over to vækstsæsoner i 2018 og 2019, så forskerne har kunnet validere, om modellerne giver korrekte anbefalinger for bekæmpelse. Forsøgene blev udført i Danmark, Litauen, Norge, Sverige og Finland. I Danmark deltog SEGES også i forsøgene. 

De to modeller, der blev testet var: 

  1. Planteværn Onlines Septoriamodel – den bygger på dage med nedbør, hvor 4-5 dage med 1 mm udløser en anbefaling til behandling med fungicider.
  2. Septoria fugtighedmodellen – den bygger på antallet af sammenhængende timer med fugtige blade, nedbør eller målt relativ luftfugtighed på ? 85%. Modellen kræver 20 sammenhængende timer med fugt, før den anbefaler en behandling med fungicider. 

”Når modellerne viser, at der er behov for behandling med fungicider, antages det, at afgrøden efterfølgende er beskyttet i 10 dage. Efter de 10 dage skal modellerne igen benyttes til at vurdere bekæmpelsesbehovet,” forklarer Lise Nistrup Jørgensen. 

De to modeller er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Univeritet og SEGES i tidligere danske projekter, som var finansieret af Miljøstyrelsen. I det Nordisk-Baltiske projekt, som netop er afsluttet, blev det også undersøgt, om modellerne kunne bruges i de andre nordiske og baltiske lande.  

Risikomodeller vs normal praksis

I SPOT-IT-projektet blev modellerne sammenlignet med behandlinger, som repræsenterede normal bekæmpelsespraksis.  

”Sæsonen 2018 var ekstremt tør, mens 2019 havde en gennemsnitlig nedbørsprofil. Vi fandt, at ved at følge anbefalingerne fra de to risikomodeller kan man opnå en god og acceptabel sygdomsbekæmpelse,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen. 

I 2018 anbefalede de to risikomodeller meget få behandlinger, hvilket sparede mere end 80% af sprøjtningerne i forhold til standardbehandlingerne. I 2019, som var en mere våd sæson, anbefalede modellerne ca. 30% færre sprøjter sammenlignet med standardbehandlingerne.   

”Vi ved godt, at landmændene nuancerer deres indsats afhængigt af sæsonen, og som følge af tørken i 2018 sprøjtede landmændene også med en lavere dosis og frekvens end normalt, men antallet af behandlinger var alligevel i gennemsnit mere end dobbelt så højt som anbefalet af modellerne. Hvis man havde fulgt vejledningerne fra modellerne kunne man have sparet den ene af de to sprøjtninger” forklarer Lise Nistrup Jørgensen. 

De opnåede nettoudbytter efter sprøjtningerne blev også vurderet fra forsøgene og også her gav modellerne bedre resultater sammenlignet med standardbehandlingerne.  

”De to testede modeller klarer sig lige godt i de udførte forsøg. I vores forsøg gav modellerne de bedste nettoudbytter i 95% af forsøgene i 2018 og i over 50% af forsøgene i 2019, når vi sammenligner med standardbehandlingerne med to eller tre sprøjtninger. Vi har også sammenlignet resultaterne fra de to modeller med forsøg, hvor der kun er udført en enkelt sprøjtning, og modellerne gav stadig en mere korrekt anbefaling i 54-69% af forsøgene. Alt i alt konkluderer vi, at modellerne har givet gode anbefalinger, og især i tørre vækstsæsoner har de vist et stort potentiale for at reducere indsatsen med fungicider og forebygge unødvendige sprøjtninger. Vi ser også, at effekten er mindre, men stadig tydelig i år med mere normale forhold,” fortæller Lise Nistrup Jørgensen. 

Bag om forskningen

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, SEGES, Norwegian Institute of Bioeconomy Research, Natural Resources Institute (Luke) Finland, Swedish University of Agricultural Sciences og Institute of Agricultre at Lithuanian Research Centre for Agriculture and Forestry.

Finansiering: Projektet har været en del af et C-IPM projekt, som støtter internationale projekter, men bygger på nationale input. Den danske del har været finansieret af GUDP.

Interessekonflikter: Ingen

Læs mere: Resultaterne fra valideringsforsøgene er netop accepteret til publicering I “European Journal of Plant Pathology: “Validation of risk models for control of leaf blotch diseases in wheat in the Nordic and Baltic countries.” Den er skrevet af:  Jørgensen, LN; Matzen, M, Nielsen, GC, Jalli, M; Ronis; Djule, A; Anderson, B;  Ficke, A., Djule, A (2020)

Kontaktinformation: Senior forsker Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +4522283352. E-mail: lisen.jorgensen@agro.au.dk

Faktaboks

SEGES har fra 2019 inkluderet den nye septoria fugtighedsmodel i Crop Manager. Modellen kan køre enten via grid-vejrdata (baseret på postnumre) eller, som noget nyt kan den kobles op til landmandens egen vejrstation. Den gamle Planteværn Online model findes fortsat som et element i Planteværn Onlines samlede liste med bekæmpelsestærskler. Læs mere her.