Vi oplever det allerede nu. Hedebølger og tørke rammer store dele af Europa om sommeren især i den sydlige del af kontinentet. Vinteren er blevet mildere og mere våd i den nordlige del. Begge dele tendenser, der vil fortsætte i fremtiden, og de vil påvirke vores landbrug og ikke mindst fødevaresikkerheden. Men har det allerede påvirket den måde, vi dyrker jorden på? Hvilke ændringer oplever man i praksis i de forskellige dele af Europa? Og hvordan ser fremtiden for europæisk landbrug ud? Det har en gruppe af forskere fra 24 europæiske forskningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet undersøgt.

”Hidtil har man kun brugt data fra markforsøg og forskellige afgrødemodeller til at vurdere forskellige foranstaltninger, der skal sikre tilpasning til klimaforandringer. Men det er altså en strategi, der har sine begrænsninger, derfor har vi indhentet viden fra en bred række af eksperter fordelt i hele Europa, i 15 europæiske lande for at være helt præcis,” fortæller professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Mere præcist har Jørgen E. Olesen koordineret indhentning af ekspertviden og vurderinger af igangværende og planlagte klimatilpasningsforanstaltninger. Resultatet er nu udgivet i tidsskriftet European Journal of Agronomy.

”Vi har ganske enkelt rådført os med eksperter fra hele Europa - både dem bag skrivebordene, men i særdeleshed også dem med gummistøvler på og jord under neglene. Vi har spurgt dem, hvad de har oplevet af ændringer i dyrkningsmønster og management ved nogle af de vigtigste afgrøder i Europa. Vi har også bedt dem om at forholde sig til, hvorvidt de ændringer, de oplever, relaterer sig til klimaforandringer,” fortæller Jørgen E. Olesen.

Store regionale forskelle

Fem afgrøder var udgangspunktet. Hvede, raps, majs, kartofler og vindruer er nemlig blandt Europas mest dyrkede og vigtigste afgrøder, derfor faldt valget naturligt på dem, da forskerne ville kortlægge, hvilke ændringer, der er at se på afgrøder, dyrkningsform og ikke mindst, hvor mange af ændringerne, der kan tilskrives klimaforandringer.

”Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem afgrøder. Og det er måske heller ikke så underligt, at vi ser de her markante regionale forskelle,” siger Jørgen E. Olesen, der påpeger, at selvom Europa ud fra et globalt perspektiv ikke fylder så meget geografisk, så rammer klimaændringerne alligevel på vidt forskellige måder.

I Nordeuropa har man observeret ændret timing i forhold til markarbejde, og der er blevet indført nye afgrøder og sorter. Ifølge Jørgen E. Olesen vil en af de væsentligste forandringer i fremtiden blive en forlænget vækstsæson.

”Temperaturen bliver jo også højere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Den bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret,” siger han, og påpeger, at Nordeuropa slipper billigt i forhold til de klimaforandringer, man kommer til at opleve længere sydpå.

Central- og Sydeuropa er allerede i gang med at tilpasse sig til klimaforandringerne. Det er de, ifølge Jørgen E. Olesen ganske enkelt nødt til, for her giver klimaforandringerne sig udtryk i ekstrem varme, tørke og uregelmæssig nedbør.

Fokus på vand i fremtidens landbrug

”Grundlæggende kommer vi til at opleve mere tørke og højere temperaturer i Syd- og Centraleuropa, og vi kan se, at man allerede nu er begyndt at lave tilpasninger i forhold til vand- og jordforvaltningen. Vi kan også se, at man er ved at indføre nye sorter med bedre tørketolerance, så de bedre kan klare sig. Der er allerede lavet tiltag og flere er planlagt, men vi må også være opmærksomme på, at det her bliver enormt svært at tilpasse sig. Der vil i fremtiden være mere uregelmæssig nedbør i de her egne, og vi kan ikke forestille os afgrøder, der ikke har brug for vand. De fysiologiske betingelser for planter er jo bare sådan, at planter skal bruge mere vand ved højere temperaturer, fordi fordampningstrykket jo også bliver højere,” forklarer han.

Der er observeret ændringer i dyrkningsformer og forskellige tilpasninger i alle de undersøgte regioner, men det er ikke alle, der kan tilskrives klimaforandringer. Generelt set finder man flest tilpasninger, der skyldes klimaændringer i Middelhavsområdet.

Tiltag skal tilpasses regionale forhold

Ifølge forskerne er der allerede nu og endnu mere i fremtiden behov for mere avancerede tiltag til integreret plantebeskyttelse og varslingssystemer i hele Europa, men det er vigtigt at være bevidst omkring forskellene i risici og ekstremer i de forskellige regioner.  Ændrede tidspunkter og metoder for markdrift, gødskning, plantebeskyttelse og nye metoder til at holde på jordens fugtighed forventes at blive fremtrædende tilpasningsforanstaltninger over hele Europa.

”Vi kan se, at det allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvalningen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa,” siger Jørgen E. Olesen.

Studiet viser, at der især i Sydeuropa allerede er implementeret og planlagt tiltag, der skal være med til at sikre fremtidens fødevareproduktion. Men der skal mere til, for ifølge Jørgen E. Olesen er det ikke kun mangel på vand og høje temperaturer, der vil skabe problemer for fremtidens landbrug i Europa.

”Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også arbejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeeffekterne fra insekter,” siger Jørgen E. Olesen. Der påpeger, at der ganske enkelt er brug for et landbrugspolitisk fokus på alle de udfordringer, europæisk landbrug kommer til at stå overfor, og at det ikke kan klares alene med en overordnet EU-politik, men at et regionalt fokus er nødvendigt, så man kan tage hensyn til de markante forskelle i hvordan klimaforandringerne vil ramme de forskellige regioner i Europa.