Sommeren er over os, og dermed nærmer vi os den berømte agurketid. Det betyder ikke, at forskningen er gået i stå her hos os – tvært imod. Der er travlt på markerne, i forsøgene og ikke mindst laboratorierne. Og hvorfor ikke fejre sommeren med et tilbage blik på noget af den forskning, vi har begået det seneste års tid? 

Vi starter med et tilbageblik på forskning, der stadig er af yderst stor relevans, særlig på denne tid af året. Nemlig forskning i bekæmpelse af septoria samt et blik på pesticidresistens og ukrudt på landbrugets marker. 

Risikomodeller kan reducere brugen af fungicider mod septoria

Risikomodeller for sygdomme i afgrøder kan hjælpe landmænd, når det skal besluttes, hvornår der er behov for at anvende fungicider. Det er især vigtig i forhold til bekæmpelsen af septoria i hvede. 

”Behovet for bekæmpelse af septoriasygdomme i hvede varierer betydeligt fra år til år og fra sted til sted. Sygdommen er primært drevet af såkaldte fugthændelser, det vil sige regn, dug eller høj luftfugtighed fra hvedens strækning og frem til begyndende kernefyldning,” forklarer seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Forskerne testede to modeller, som viser, hvorvidt der er behov for behandling med fungicider. 

Læs meget mere om resultaterne for de to modeller her.

Anti-resistens strategier er vigtige i fremtidens bekæmpelse af Septoria

Fungicidresistens i septoria i vinterhvede breder sig efter et helt bestemt mønster i Europa. Mønsteret blev opdaget ved undersøgelser af prøver fra forskellige nordeuropæiske lande. Prøver fra Danmark og Sverige viste, at det er igennem de seneste ca. 10 år har været en stor stigning i resistens mod de mest gængse fungicider.  

Mønsteret viser på samme tid, at resistensen bevæger sig fra vest og langsomt mod øst. 

”For det meste starter resistensen i Irland eller Storbritannien, fordi vejrforholdene her er helt optimale for svampen. Her er klimaet meget fugtigt og gunstigt for septoria, og så sprøjter de irske landmænd mere end de danske. I et tidligere projekt har vi haft forsøg i mange forskellige lande, og der opdagede vi gradienten fra vest mod øst (Red: Læs mere om det projekt her). Det resultat blev bekræftet af vores nye målinger i de baltiske lande, hvor resistensen så småt er begyndt at vise sig, mens vi har set en større grad af resistens længere vestpå,” forklarer Thies Marten Heick. 

Selvom der ind imellem kommer nye produkter på markedet, så er der stadig en stor risiko for at der også opbygger sig resistens mod nye midler. Vejen frem er anti-resistens strategier. 

”Vi er ganske enkelt nødt til at tænke i anti-resistens strategier helt fra begyndelsen, så vi kan sikre os, at der ikke hurtigt opbygges en resistens for de midler, som introduceres. Vi håber, at vi med de forskningsprojekter kan få kastet lidt lys over, hvor vigtige anti-resistens strategierne er, så vi fortsat i fremtiden bedre kan bekæmpe septoria i hvede,” fortæller Thies Marten Heick. 

Læs hele artiklen her.

Kortlægning af resistens mod pesticider

Septoria er ikke det eneste, der giver landmændene problemer. Ukrudt er en af de helt store årsager til udbyttetab. Og pesticidresistens udgør et stigende problem for jordbrugere over hele verden. 

I et notat til Miljøstyrelsen har vi kortlagt resistensudviklingen hos de mest almindelige ukrudtsarter, svampe og skadedyr i Danmark i forhold til de markedsførte herbicider, fungicider og insekticider. 

Udviklingen i resistensen viser et billede af mere udbredt pesticidresistens i flere arter kombineret med begrænsede muligheder i forhold til anvendelse af pesticider. 

”Derfor er det meget vigtigt, at vi forsøger at forebygge resistens, og den bedste måde, vi kan gøre det på, er ved at anvende foranstaltninger, som mindsker trykket af skadegørere i overensstemmelse med principperne i IPM (red: Integreret Pest Management), ” siger Solvejg K. Mathiassen, der i rapporten sammen med sine kollegaer kommer med en række forslag til resistensforebyggelse. 

Læs meget mere her.