Når Bo Vangsø Iversen taler om vand, taler han ikke kun om det, der infiltrerer igennem jord eller strømmer i drænrør. Han taler om det vand, der forbinder marker med fjorde, landbrug med miljø og beslutninger med konsekvenser. Om det vand, der bevæger sig, ofte usynligt, gennem jorden og former både landskaber og samfund og som i kombination med næringsstoffer har store konsekvenser for planternes vækst og vores omgivende vandmiljø.  

Det er et blik, der er blevet skærpet gennem næste tre årtier i forskningen. Og som nu præger hans nye rolle som professor og viceinstitutleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Et hul i jorden er en verden, der åbner sig

Interessen for jord opstod tidligt. Ikke som en abstrakt størrelse, men helt konkret. 

”Jeg var fascineret af, at man bare kunne grave et hul og se en historie udfolde sig i ned gennem de forskellige jordhorisonter,” fortæller han. Jordens farve, struktur og forskelle afslørede, hvordan klima, vegetation og tid havde sat deres spor. 

Bo Vangsø Iversen er uddannet geolog fra Aarhus Universitet og har en ph.d.-grad miljøingeniør fra Aalborg Universitet. Da han i 1996 blev ansat i Foulum, den gang Statens Planteavlsforsøg (i dag AU Viborg), var det som en del af et EU-projekt om erosion. Et job, han søgte uden at vide, at det skulle blive begyndelsen på et langt arbejdsliv i krydsfeltet mellem naturvidenskab, landbrug og samfund. 

Vandet som nøgle

Forskningen førte ham hurtigt dybere ned i jordens indre processer. I ph.d.-studiet arbejdede han med jordens hydrauliske egenskaber: hvordan vand og luft bevæger sig gennem jorden, og hvad det betyder for transporten af næringsstoffer og pesticider.

”Hvis man ikke forstår vandtransporten, forstår man heller ikke udvaskningen,” siger han.

Det er en pointe, der har fulgt ham siden. Gennem årene har han været centralt involveret i forskning i dræn, makroporetransport og vand- og stoftransport fra landbrugsarealer, ofte i direkte samspil med politiske dagsordner og miljøregulering. Arbejdet med minivådområder, kompakte filtersystemer og andre drænvirkemidler har været med til at skabe ny viden om, hvordan man kan mindske belastningen af vandmiljøet uden at opgive landbrugsproduktionen. 

Fra forskning til landskabstænkning

I dag arbejder Bo Vangsø Iversen med et mere helhedsorienteret blik på landskabet. Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vandet bevæger sig, men hvordan vi genskaber nogle af de bufferzoner og naturlige systemer, der tidligere fandtes i det dyrkede landskab. 

”Hvordan kan vi genintroducere vådområder, vandhuller og naturlige forsinkelser i vandets vej, samtidig med at jorden stadig dyrkes? Det er noget af det mest interessant lige nu,” siger han. 

Det er forskning, der taler direkte ind i tiden store samfundsudfordringer: klima, vandmiljø, drikkevand og arealanvendelse. Det kræver både faglig dybde og forståelse for praksis. 

Uddannelse som kerneopgave

Men forskning er kun en den ene halvdel af historien. Lige så vigtig er uddannelse. Siden Aarhus Universitet overtog de tidligere sektorforskningsinstitutioner i 2007, har Bo Vangsø Iversen været dybt involveret i undervisning og uddannelsesudvikling, som kursusansvarlig, uddannelsesansvarlig og medlem af studienævn og uddannelsesudvalg. 

Flytningen af uddannelserne fra Aarhus til Viborg i 2021 blev en milepæl. En krævende proces, som han har stået midt i: først med bacheloruddannelsen i Plante- og Fødevarevarevidenskab og nu med udvikling af kandidatuddannelse i Plant and Soil Science, der starter i 2027. Samtidig er en international diplomingeniøruddannelse på vej. 

”Vi er ikke i mål endnu, men jeg tror på, at det er muligt at opbygge attraktive uddannelser og et studiemiljø, der gør det lækkert at være studerende i Viborg,” fortæller han. 

At tale de studerendes sag

Udnævnelsen til viceinstitutleder for uddannelse ser han som et signal.

”Det viser, at instituttet tager uddannelse alvorligt som en kerneopgave,” siger han. 

Hans ambition er klar: at styrke kvaliteten af undervisningen, støtte underviserne og ikke mindst tale de studerendes sag i ledelsen. 

”Uanset niveau er det vigtigt, at vi løfter de studerende både fagligt og menneskeligt. Behandler vi dem ordentligt, får vi også dygtigere kandidater, der kan gøre en forskel både indenfor og udenfor universitetet,” siger han.

Fremtiden handler om robusthed

Set i bakspejlet har Bo Vangsø Iversens karriere handlet om bevægelse: af vand, af viden og af mennesker. Set fremad handler den i høj grad om robusthed. 

For både landskab og uddannelser står over for en fremtid, hvor forandringerne kommer hurtigere, og hvor løsningerne sjældent er entydige. Her tror han ikke på faste modeller, men fleksibilitet og faglig dybde. 

”Vi skal uddanne studerende, der kan håndtere den her kompleksitet,” siger han. 

Og det kræver forskning, der tør stille spørgsmål, og uddannelser, der giver plads til både faglighed og menneskelig udvikling. Ikke for at skabe perfekte løsninger, men for at give et bedre udgangspunkt for de valg, der uundgåeligt skal træffes. 

Mere information

Kontakt: Professor og viceinstitutleder for Uddannelse Bo Vangsø Iversen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93508045 eller mail: bo.v.iversen@agro.au.dk