Spis byg for sundheden, miljøet og klimaets skyld. Sådan lyder det fra forskere fra Aarhus Universitet, der i et nyt projekt vil undersøge, hvorfor byg ikke har de samme bageegenskaber som hvede, og hvordan det kan ændres, så vi i fremtiden kan spise langt mere brød bagt på byg.

Vi har hørt det før, køerne er landbrugets store klimasyndere, men hvad nu hvis man kunne mindske udledningen af metan ved at lade dem græsse på marker med tanninholdige planter? Det har en forsker fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fået en fornem Sapere Aude bevilling til.

Det lyder som en science-fiction film, men er dog noget mere jordnært end den gamle Schwarzenegger-klassiker. Faktisk så jordnært som i mulden på kartoffelmarkerne, hvor et nyt GUDP-projekt vil udvikle en alternativ metode til vækststandsning som erstatning for pesticider.

Forskere fra Aarhus Universitet giver et detaljeret indblik i, hvordan samspillet mellem plantekemi og mikrobiomer påvirkes, når en plante angribes af svampepatogener. Denne viden kunne give muligheder for at udnytte plantens egen kemi og dens tilknyttede mikrobiomer i plantebeskyttelse i fremtiden.

I et nyt projekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge mulighederne for at skabe en ny effektiv og billig metode til at reducere pesticidudvaskningen fra danske landbrugsmarker ved at bruge biokul og jernspåner. Projektet "Novel rhizosphere-activated hydroxyl radical oxidation of pesticides", forkortet OHiROOT, vil anvende jernmodificeret biokul i samspil med vådområdeplanter til at afhjælpe pesticidforurenede marker og vandområder på en økonomisk og effektiv måde.